Lidt om Hasselblad og dinosaurer

 

Tirsdag eftermiddag i sidste uge benyttede jeg det fine vejr til at cykle en tur ind til byen for bl.a. at besøge Foto/C’s butik i Holbergsgade. Her lidt om oplevelser og observationer på turen.

En af mine gode venner havde aftenen før fortalt mig, at han netop havde erhvervet en brugt Hasselblad, som havde vist sig at have visse problemer. Det drejer sig om en Hasselblad 500 C/M incl. 2 objektiver, købt ret billigt i en fotobutik her på Frederiksberg. Det største problem var i h.h.t. Keld, at kameraet ikke kunne focusere korrekt, og han forhørte sig derfor, om jeg ville være behjælpelig med at justere spejlet på plads.

Det ville jeg naturligvis gerne, men mener blot ikke at spejlet på en ældre Hasselblad uden videre kan justeres, om overhovedet. Derimod ved jeg, at man ofte uden at det bliver alt for vidtløftig kan justere matskiven på plads ved hjælp af en skruetrækker. Det er ganske vist meget lettere på den endnu ældre model 500 C, hvor en ganske almindelig urmagerskruetrækker rækker. Herudover er det nødvendigt at kunne lægge en matskive hen over filmåbningen bag på kameraet, nøjagtigt i filmplanet. Der findes til den ende forskellige fremgangsmåder.

Den fine og dyre metode er at købe et specielt matskivebagstykke som Hasselblad i mange år har haft i programmet. Blot er det de færreste der kan eller vil ofte de godt 3000 kr, som jeg antager sådan en sag koster idag. En anden mulighed er at kannibalisere den såkaldte planfilmsadapter, som Hasselblad tidligere havde i programmet, men som nu kun findes brugt. Man må skrue låget af adapteren, så man kan komme til at lægge en matskive hen over filmåbningen.

Den 3. og for de fleste måske mest realistiske mulighed er at bruge et af de ældre rullefilmsmagasiner, d.v.s. den manuelle type 12 eller 16/16S (i modsætning til de nyere type 12A og 16A hvor A betyder automatisk tælleværk). Hvis man tager selve filmrulleholderen sidelæns ud af magasinet kan man i stedet lægge en passende matskive hen over filmåbningen. Og åbner man derefter den lille klap bagpå magasinet kan man med en passende lup (f.eks. et gammelt 135 mm objektiv) kontrollere, at skarpheden stemmer overens med spejlsøgerens matskive.

Er dette ikke tilfældet, må søgerens matskive justeres på plads ved hjælp af fire små skruer, een i hvert hjørne af søgermatskivens sæde. Som sagt er det a piece of cake når talen er om den ældre model 500C; men på model 500 C/M er de 4 almindelige skruer erstattet af nogle meget fancy små skruer, hvis korrekte betegnelse jeg end ikke kender. Jeg ville umiddelbart karakterisere dem som noget i retning af omvendte torx-skruer, som kræver en meget speciel skruetrækker eller rettere skruenøgle.

Men Keld er en meget erfaren tekniker og håndværker, så måske finder han en løsning på det problem. Forøvrigt er han også en meget dygtig fotograf og måske findes der et dedikeret fotograf-gen? Hans fætter, nu afdøde Sigfred Løvstad grundlagde det store fotomuseum i Herning og en anden fætter var fotograf i Skive.

Men tilbage til dagens cykletur, hvor besøget hos Foto/C primært har forbindelse med Keld’s Hasselblad-problem. Jeg så derinde for nogen tid siden et af Hasselblads matskivebagstykker i deres brugtafdeling, men må idag desværre erfare, at det i mellemtiden er solgt.

Trods den allerede tætte myldretidstrafik besluttede jeg mig for at cykle videre ud ad Holbergsgade, over Nyhavn og Skt. Annæ Plads til Tolbodkajen.

Københavns havn kan næppe siges at være ligefrem pulserende med skibstrafik nu til dags, når lige bortses fra turist- og fritidstrafikken i denne del af havnen. Langs Toldbodkajen ligger i al fald i sommerhalvåret som oftest et eller andet interessant gammelt eller nyt fritidsskib, ofte flere. Og på den yderste del af Toldboden samt ved Langelinje ligger ligeledes meget ofte et eller flere store resp. meget store krydstogtskibe.

Denne smukke tirsdag eftermiddag ligger der da også flere interessante skibe ved Toldbodkajen. Inderst ligger de to venner David Geffen og Oracle-grundlæggeren Larry Ellisons kæmpejagt “Rising Sun” – en sand dinosaur, ja nærmest en ærkedinosaur i lystbådenes verden. Længden er 138 meter og båden er dermed i.h.t. Wikipedia p.t. den 6.-længste private jagt i verden, men har vist på et tidspunkt været den største.

Displacementet er på 6700 tons (så vidt jeg husker fra et skilt på båden, tallet findes mærkelig nok ikke oplyst på nettet, ial fald ikke på de 2 første siders henvisninger på Google). Det er meget! Til sammenligning – en af de traditionelle fiskekuttere fra vore danske fiskerihavne kunne og kan typisk være på 5 – 10 – 15 – eller for de pænt store af denne type – 20 tons!

Larry Ellison, som for tiden menes at være den 3. rigeste mand i USA har deltaget i en international kapsejlads fra Tuborg Havn for nogle dage siden, hvilket vel forklarer skibets i.t.v. omtrent 14 dage lange ophold her i København.

“Rising Sun” er, ikke overraskende, hjemmehørende i Georgetown på Cayman øerne i Caraibien og tør antages at have kostet omkring 1 milliard kroner. Den har en 30 – 40 mand stor besætning. Båden har naturligvis helipad, d.v.s. landeplads for helikopter. Historien melder dog intet om, at skibet – hvis størrelse vist er sammenlignelig med de største danske krigsskibe – skulle have antiluftraketter eller medbringe en ubåd i lighed med en eller flere andre milliardær-jagter, tilhørende de åbenbart mere paranoide russiske milliardærer. Hvilken paranoia vel forøvrigt også er forklaringen på, at disse ofte har 2 eller 3 statsborgerskaber?

Når jeg står her lige ved siden af “Rising Sun” (efter SUN microsystems?) kan jeg ikke lade være med at tænke på en dinosaur. Måske har det været lidt af samme fornemmelse en struds eller krokodille har haft når konfronteret med en af de forskellige dinosaurer, som huserede på jorden for indtil ca. 65 millioner år siden. På det tidspunkt havde dinoerne totalt domineret dyrelivet på jorden i millioner af år, de havde nemlig haft mulighed for gennem æoner at vokse sig så store og stærke og mangfoldige, at de ingen naturlige fjender havde mere.

Udover Moder Fortuna naturligvis! Og dinosaurerne og de fleste andre store dyr blev ifølge videnskaben udslettet som følge af et metornedslag i den Mexikanske havbugt for ca. 65 mio. år siden. Et af følgevirkningerne af denne giganteksplosion skal have været et kæmpeudslip af eksplosive og giftige metangasser fra havbunden og undergrunden, som igen skal have været en hovedårsag til, at de fleste højere livsformer blev kvalt og gik til grunde. Men samtidig blev der ganske vist plads og mulighed for, at mennesket og kulturen efterhånden kunne udvikles og leve på jorden.

Det er unægteligt lidt tankevækkende at stå konfronteret med en ærke-dinosaur på klods hold her i juni måned 2010. For tager vi de briller på, som giver det store overblik, hvad ser vi så? Ser vi ikke igen en verden, hvor dinosaurer i form af kæmpemæssige, globalt opererende forretningsimperier og andre organisationer totalt dominerer menneskelivet og jorden, fordi de i realiteten ikke mere har naturlige fjender her på jorden? Og videre – ser vi eventuelt en naturkatastrofe under udvikling i netop den Mexikanske havbugt, som i det mindste i henhold til nogle olieeksperter (jf. f.eks. www.theoildrum.com, se flere links nedenfor) har en større eller mindre sandsynlighed for at kunne udvikle sig til en næsten global katastrofe?

Fælles for disse dinosaur-kæmpeorganisationer er netop, at de har så mange ressourcer i henseende til penge og ekspertise, at de reelt ingen naturlige fjender har længere. De er blevet selvstændige stater i staterne eller mellem nationerne, som har deres helt eget liv, til en vis grad uafhængig af deres host-organismer. Tænk dig et organ i din egen organisme, som pludselig vil leve sit helt eget liv uden at tænke på værtsorganismens behov. Som vil vokse sig stor på alle andre organers bekostning. Normalt ville en sådan tilstand blive betragtet som morbid, og altså i virkeligheden ofte være livstruende for værtsorganismen.

Men en – næsten – grænseløs magt bærer også på anden måde ofte kimen til undergangen i sig selv. Den måske farligste og mest uhelbredelige og smitsomme af alle sygdomme, hybris, kommer uundgåelig snigende og tager til sidst magten i enhver af disse organisationer. Tænk blot på den række af nonchalente udeladelser og direkte tåbeligheder, ja hele kaskader af dumheder, som efter det oplyste (det er desværre ofte svært at få fyldestgørende oplysninger!) førte f.eks. til Tamilsagen i 1990 her i Danmark, til 9/11  2001 i New York, til det ellers uforståelige flystyrt i Smolensk d. 10. april i år, hvor angiveligt næsten hele toppen af den især vestligt orienterede elite i Polen omkom. Samt naturligvis ikke mindst til den aktuelle oliekatastrofe i den Mexikanske havbugt.

Men tilbage til Toldboden. Et lille stykke længere ude ad Toldbodkajen ligger en anden dollar-milliardærs private mega-jagt, kaldet “Skat”. Båden har ifgl. www.noah2900.dk været stamgæst ved Amaliehavekajen siden 2002, og ejes af den ungarsk-(dansk)-amerikanske softwareingeniør Charles Simonyi. Han kom i 60’erne som en fattig 17-årig programmør fra Ungarn til Danmark og et job i Regnecentralen. Sin formue skal han hovedsagentlig have tjent som chefudvikler af “Word og Excel” hos Microsoft. Han er nu 62 år og hans båd skal have kostet omktrent 300 mio. kr., og er ligesom “Rising Sun” bygget på Lürssens værft i Tyskland. Længden er med 70 m. næsten nøjagtig halvdelen af Rising Sun’s 138 m., mens drægtigheden med 1670 tons kun er o. en fjerdedel af Ellison-bådens 6700 tons.

Et stykke længere ude igen, nemlig lige overfor Amaliehaven, ligger idag det danske kongeskib Dannebrog. Usædvanligt at se denne smukke jagt til kajs her, normalt ligger den fortøjet ovre ved Holmen. Årsagen ser ud til at være, at regentparret har indledt det årlige sommertogt til de danske havnebyer med henblik på at beværte de stedlige honoratiores ved en modtagelse på Dannebrog. Antagelig starter man i Hovedstaden, ial fald ankommer der tilsyneladende gæster mens jeg går forbi.

Dannebrog, der blev bygget på Orlogsværftet i København i 1932 ser temmelig lille ud ved siden af de to omtalte mega-jagter, men faktisk er skibet med godt 78 m. noget længere end “Skat”. Tonnagen er med 1238 tons dog mindre en Skats 1670 tons, og med hensyn til motorkraft viser alderen sig ganske vist. Dannebrog har ialt 1740 HK, imod Rising Sun’s 48000 HK! Men det må da vist også være overkill?

                                     

Her et par links vedr. olieudslippet i Den Mexikanske Havbugt.
Den på visse hold noget nervøse og tildels mørke grundtone kommer f.eks. til udtryk i denne kommentar på www.firedoglake.com (mason): “There is something raw and primeval about this well; an apocalyptic darkness pervades it as if Mother Nature were collecting a long overdue account from homo sapiens sapiens. Is it a doomsday worry or a doomsday event?”.
Et par gode kritiske bidrag ses på www.rollingstone.com/politics/news/17390/111965?RS-show-page=1
samt på www.theoildrum.com/node/6637#more

Se evt. også min blog www.imma.smartlog.dk

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.