Spam

 

I mit sidste indlæg fortalte jeg bl.a. lidt om spamangrebet på smartlog.dk. Jeg posterede bidraget mandag d. 6. sept. ved middagstid, men allerede samme dags eftermiddag havde spamangrebet helt ændret karakter. D.v.s. fra at være meterlange volapyk-bidrag til at være ultrakorte halvvejs-volapyk bidrag. Men stadigvæk – 9 ud af 10 blogindlæg var spam. Jeg har i mellemtiden kun kigget et par gange på brugerfladen og da observeret en blandet andel lange og korte spam-blogs (gå ind på www.smartlog.dk, ude til højre har man de 10 senest posterede indlæg i real-time). I skrivende stund, fredag 16-tiden har spamangrebet dog nået en, i al fald af mig hidtil uset voldsomhed, idet 100 % af indlægene i tiden fra ca. 13.50 til 15.50 var meterlange spamindlæg!

I ca. 1 år indtil mandag d. 6. sept. har alle de spam-indlæg,  jeg har observeret altid været meterlange, i hvilken forbindelse jeg dog må bemærke, at jeg absolut ikke har lavet en hverken hel- eller halvsystematisk statistik, mine observationer stammer alene fra mine lejlighedsvise besøg på portalen. Men på den anførte baggrund synes jeg alligevel det er interessant, at man allerede få timer efter, at jeg har posteret min kritik, tilsyneladende helt ændrer angrebsmønster, omend måske midlertidigt. Man kan dårligt undgå at få den tanke, at den pågældende mafia- eller mafialignende organisation, som står bag angrebet, har personaleressourcer nok til at lave en real-time overvågning af brugerfladen. D.v.s. man har tilsyneladende ganske enkelt folk til at sidde og læse samtlige nyposterede bidrag, samt en organisation til at reagere på det meget hurtigt. Og man kan i givet fald læse dansk, d.v.s. angrebet planlægges og udgår tænkeligt fra Danmark.

Smartlog.dk’s brugerinterface er på en gang et stort aktiv og et svagt punkt ved portalen. Det er meget positivt, at SAMTLIGE posterede bidrag fra ALLE bloggere posteret i real-time med deres overskrifter ude til højre på brugerfladen. Denne feature er en stadig inspiration for andre bloggere (samt de læsere der kender den) og giver en livlig og positiv synergi i smartlogs blogger-samfund. Et stort plus frem for vistnok de allerfleste andre blog-portaler, der så vidt jeg ved som oftest kun posterer overskriften for de mest succesrige og etablerede bloggere (f.eks. beklager en rel. ny blogger på en af de store internationale portaler sig for nyligt over, at han har blogger i over 1 år men kun haft 1 eller 2 hits!). Denne tilsyneladende lidt elitære holdning giver vistnok let en vis fadhed, “staleness”, på blog-interfacen og måske også på blogportalen idet hele taget. Der kan muligvis være tale om et krav fra annoncørerne på de mere kommercielle blog-portaler, at kun de mest succesrige bloggere skal “flagges” på brugerfladen, det er jo dem som har de allerfleste annoncer?

Den negative side ved at vise samtlige nye bidrag (d.v.s. deres overskrifter) i real-time på brugerinterfacen er, som vi ovenfor er blevet mindet om, at en skygge- og underverden, hvadenten i indland, udland eller “ingenmandsland” (d.v.s. på ambassaderne) har mulighed for at overvåge blogportalen 100 % kun ved at sætte folk eller maskiner til at skimme samtlige nyposterede indlæg på forsiden/brugerfladen.

I det omfang smartlog.dk’s brugerinterface fyldes helt eller næsten helt op med spam forsvinder friskheden i blogging-samfundet og den levende inspiration for såvel andre bloggere som læsere sygner efterhånden let hen til en skygge af sig selv. “Mafiaen” har beregnet alt dette ganske nøje og vi menneskebørn burde måske af og til besinde os på, at mafiaen (i bred forstand, jeg tænker ikke på een bestem organisation) repræsenterer det livsfjendske: Kaos og mørke, sygdom, ulykke og død. For mafiaen er alt dette et mål og en tilfredsstillelse i sig selv!
                             
                                 ———————

Jeg vil nu fortælle lidt om de småting jeg har oplevet i forb. med københavnske bog- og foto rodekasser her i sommer, i tilfældig rækkefølge.

Igår torsdag (ups! – det var jo altså ikke sommer i torsdags) kom jeg, som så ofte før, gående op gennem Fiolstræde og benyttede lejligheden til at besøge det hollandske bogudsalg hos Vangsgaard’s, i den tidligere Harck-butik. Prisen var igår endnu 25 kr. pr bog, og jeg måtte således foranledig begrænse mig til 6 titler, som er følgende:

1. STRINDBERG OG FOTOKUNSTEN. Udstilligskatalog fra Gl.Holtegaard 1996. 63 sider med mange smukt trykte reproduktioner efter Strindbergs og andres fotografier. Litterære bidrag af Agneta Lalander og Erik Höök, Erik Steffensen og Jens Henrik Tiemroth. Red. af Jacob Thage.

Jeg interesserer mig, som jeg tidligere har nævnt, ikke for og læser ikke skønlitteratur. Så om Strindberg ved jeg egentlig kun, eller mener at vide, at han ofte er beskrevet som en blanding af geni og vandvid. Men uagtet hans vanvid utvivlsomt en stor kunstner, og som det synes af de litterære bidrag såvel som af hans gengivne fotos, også en begavet fotokunstner.

Fra Agnete Lalander og Erik Höök’s bidrag “Strindberg som fotograf” vil jeg tillade mig at citere et par udtog fra den første side (parentetserne er som sædvanligt mine egne):

“Forfatteren August Strindberg søgte hele tiden nye kunstneriske udtryksformer. Med sit nysgerrige væsen var det naturligt for ham også at prøve den (endnu) unge fotokunst. I slutningen af forrige århundrede var det ikke usædvanligt, at kunstnere og forfattere med fordel benyttede sig af kameraet. Blandt forfatterne kan nævnes Lewis Carroll, Emile Zola, Arthur Rimbaud og George Bernhard Shaw. Kun få synes dog at have været lige så nyskabende og alsidige som August Strindberg. Hans fotografiske virkefelt omfatter naturalistiske observationer og selvfbiografisk dokumentation, naturvidenskabelige studier, reflektioner over optikkens love, okkulte forsøg på at fange andre dimensioner af virkeligheden og psykologisk portrætkunst. Til tider var han rent eksperimenterende. Astronomisk fotografi og farvefotografi var også spørgsmål, som optog ham….

“Han købte sit første kamera i sensommeren 1886, et moderne tørpladekamera udstyret med en lukke(r)mekanisme som muliggjorde fotografering af bevægelige motiver. Før en studierejse han foretog gennem Sverige i efteråret 1890, anskaffede han sig en revolutionerende nyhed: Et Eastman Kodak håndkamera, fra fabrikken udstyret en filmrulle til 100 optagelser. Når filmen var eksponeret, skulle kameraet sendes til fabrikken. “You press the button, we do the rest”, lød Kodaks berømte reklame…

Og fra Erik Steffensen’s bidrag “Mørket er skarpt!” ligeledes lidt fra første side:

“Mange forfattere har gennem tiden interesseret sig for fotografiet. Og ofte med meget originale resultater til følge. Men af alle skrivende kunstnere er August Strindberg nået dybest ind i mediet. Et sted siger han: “Tänkt bli fotograf! För at rädda min talang, som författare”. Strindberg er ikke blot forfatter. Han er fotograf. Tvedelt. Han maler. Tredelt. Alkymist. Firdelt. En formalist, et geni hvis overdrevne dybde og kvantespringsagtige tankegang er visionær. Måske den mest moderne kunstner, der har eksisteret i Norden. En forfatter, der forstod at udnytte, at kunsten ikke udvikler sig lineært, men tager næring fra søvnløse nætter i forsøget på at opklare farve-fotografiets mystik såvel som den ustemte guitars arabiske logik. Strindberg har en “naturvidenskabelig” trang til principper. Emsempelvis malede August Strindberg ikke mennesker, men lod det organiske udsige sig selv, naturelementerne rase i malefladens stofhav. Til gengæld holdt han sig fra naturmotivet i normal forstand, når han fotograferede. Her var emnet i det væsentlige portrættet. Et fænomen som Strindberg drev til det yderste via en række selviscenesættelser foran kameraet. Fotografi som indadskuende beskæftigelse tog sin begyndelse med Strindberg…..

Et smukt og interessant katalog, som underligt nok kunne få lov til i ugevis at stå uantastet i et af butiskvinduerne. Desværre havde jeg ikke lejlighed til at se udstillingen.

2. AARBOG FOR HISTORISK SAMFUND FOR SORØ AMT 1914. Aarbogens 119 sider indeholder bl.a. et 9 sider langt bidrag “Om hegn og hegnsætning i ældre tid” af  Povl Hansen fra Vallekilde Folkehøjskole. Jeg gengiver her et lille udtog:

“Kunde man sætte sig et par hundrede år tilbage i tiden (d.v.s. omkr. 1714) vilde man kun finde MEGET FÅ hegn i Danmark, men ved midten af det attende århundre (d.v.s. omkr 1750) begyndte de at holde deres indtog i Danmark, idet først kobbelbruget og senere udskiftningen banede vej for dem. Sønderjylland var den landsdel, der gik foran, bagefter fulgte først Fyn og senere de øvrige egne, hvor hegnene efterhånden har vundet indpas. Færrest var der dengang som endnu i Vestjylland, ja man kunde vist gerne sige, at på sidstnævnte sted såvel som i det nordlige Jylland var de så godt som helt ukendte. Man talte ikke her om hegn, men kun om skel, dels naturlige, såsom bække, moradser, vandsiger og dalstrækninger, dels dannede af menneskehånd. Sidstnævnte bestod som oftest af de såkaldte skelsten eller skelpæle, en række af sten, som var sat så vidt muligt i lige linje og således, at man under arbejdet bestandig kunde se fra den ene til den anden, for på den måde nogenlunde at holde sig indenfor de rette grænser under pløjning og høst.

“Hvor man ikke havde slige skelsten, indskrænkede man sig blot til at lade en grøn agerfure henligge upløjet, den gjorde da samme nytte som skelstenene. Men ingen af disse skelmærker gjorde noget i retning af at sikre vangen mod fremmed kvæg og kun lidt i regning af at sikre den de rette grænser. Var det træpæle, smuldrede de lidt efter lidt hen, og blev de ikke i tide ombyttede med andre, så kom omsider den dag, da de forsvandt for at efterlade markens ejer i mere eller mindre uvished om, hvor det skel var, som de tidligere havde betegnet. Skelsten var vel ikke udsat for på den måde at forsvinde, men var til gengæld måske endnu lettere at flytte eller forrykke, hvad enten det så skete af ond vilje eller uagtsomhed, ligesom de også i de sandede egne let kunde dækkes af flyvesandet. Usikkerhed om skel er derfor fra de nordlige og vestlige egne af Jylland en idelig gentagen klage…

(Poul Hansen, f. 1856 i Ringe, var historiker og fra 1893 højskoleforstander på Vallekilde. Han var en nær ven af historikeren A.D. Jørgensen og havde gjort udstrakte arkivstudier).

3. JYSKE SAMLINGER. Udg. af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur. Ny række – 1. bind. 1950-52. Red. af Vagn Dybdahl, Troels Fink og Johan Hvidtfeldt. Blandt flere stykker af interesse gengives nogle spredte stykker fra Georg Nørregårds bidrag: “Klasseforskel mellem gårdmænd og husmænd i 1870’erne”:

“Anderledes tegner forholdene sig, når man betragter den immaterielle side af landboernes tilværelse. Opmærksomheden samler sig her om oplysningen, idet der nogle år forud havde rejst sig en bevægelse i akademiske og borgerligt dannede kredse for udbredelse af oplysning blandt arbejdere og landboere.

“Det var almindeligt i tiden at høre klager over mangel på oplysning og interesserthed hos bondestanden. Man tænkte herved i lige grad på gårdmænd og husmænd. Deres børn gik jo i samme skole, og stort set måtte man gå ud fra, at oplysningen i gård og hus på landet var lige slet. Man mente, at landboerne nærede alt for stor mistro til andre i samfundet og savnede forståelse af kundskabers værdi. Sådanne klager kom f.eks. frem ved en række møder, som en højskoleforstander og en lærer holdt i Nordjylland ved juletid 1871.

“Man kan i denne forbindelse ikke helt frigøre sig fra den tanke, at højskolefolk for at hverve elever medvirkede til at udbrede den tro, at bondestanden var fordummet og snæversynet. Man kan heller ikke se bort fra, at den ringe mening om almuens kundskaber faldt godt i tråd med den nationalliberale indbildskhed og den udbredte merværdsfølelse i byerne…

“De oplysningsbestræbelser, der udefra blev rettet mod landalmuen, førte, når bortses fra højskolen, næppe til store forbedringer. 1877-80 drøftede rigsdagen gentagne gange gennemførelsen af en ny skolelov for kommunerne uden for København; loven mødte også velvilje i landstinget, men blev ikke færdigbehandlet i folketinget. Derimod blev der nok i årenes løb udbredt nogen landsbrugsteknisk kundskab såvel blandt gårdmænd som blandt husmænd. Digteren Mads Hansen udgav således i 1873 “Husmandsbogen” og i 1877 “Gaardmandsbogen” med nyttige oplysninger om landbrug og kvægavl samt vejledning i fritidsbeskæftigelse, hjemliv og folkedannelse. Begge disse skrifter kom i nyt oplag og skal have fået stor betydning. En “Vejledning for Husmænd” blev også udgivet 1875 af forstanderen for Lumby højere landboskole K. Frantzen.

“Respekten for boglig syssel var vistnok størst i Jylland; men til gengæld havde øboerne nok rigere lejlighed til at høre det levende ord. I tidens løb tog oplysningen meget af særpræget bort fra den gamle danske bondekultur, den der havde haft sit tilhold i bondegårdene, og som husmænde ikke altid havde haft råd til at følge. Den moderne oplysning kom i nogenlunde ens mål til gård og til hus. De fordele, som velstanden kunne skaffe gårdfolkene, blev opvejen af husfolkenes større modtagelighed og videbegærlighed og af de erfaringer, livet påtvang dem, og hvad dannelse angik, var der ingen væsentlig forskel mellem gårdmænd og husmænd…

(Georg Nørregård, f. 1904 på Falster, var 1963-74 historieprofessor i Århus. “Nørregård er en solid og flittig historiker med et enestående kendskab til vore arkiver og biblioteker” (Kristian Hvidt)).
(fortsættes)

                             ————————

(Se evt. også min blog på http://imma.smartlog.dk)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.