Brittsommer og Den hellige Graal.

 

I min omtale af sommerens oplevelser i forb. med de Københavnske bogkasser m.m. er vi kommet til de 2 hollandske bogudsalg i Helligåndshuset, som jeg har besøgt i sommerens løb. Vi starter med Nordisk Boghandels bogudsalg, som i skrivende stund pågår, og som startede sidst i august. Jeg har besøgt udsalget nogle få gange, og da prisen var 25 kr. købte jeg 4 bøger. Den første titel er

BEVINGEDE ORD OCH SLAGORD. Sammanställda och förklarade av Valdemar Langlet. 2. del, Svenska Citat. Stockholm 1928, 680 sider.

Et lidt nusset, hæftet eksemplar som dog kun delvis er opskåret, og altså næppe slidt af megen brug. Bogen er i nogen grad et sidestykke til vor egen “Bevingede Ord” fra 1957 af Vogel-Jørgensen, men de to bøger er dog meget forskellige. Specielt udmærker den svenske sig ved, at forklaringerne til fyndordene som regel er meget mere udførlig, således at bogen nærmest får karakter af et lille konversationsleksikon over slagord og vendinger. Jeg gætter på, at der er omved 1000 forklaringer, og må derfor nøjes med på må og få at udvælge et par stykker. Jeg gengiver stykkerne på dansk i min egen oversættelse. (Parentetserne er som regel forfatterens egne).

1. “Den sne, som faldt i fjor”.

“En oversættelse fra det franske Les neiges d’antan, hvori indgår det fra senlatin anteannus omdannet ord for ifjor, og som nu kun er brugelig i denne og andre ordsprog samt undertiden i poesi. Det omhandlede udtryk findes i litteraturen så tidligt som i den berømte 1400-talsskjald Francois Villon’s “Ballade des dames du temps jadis” (Balladen om den forgangne tids kvinder), en af hans mest berømte digte, som siden indgik i samlingen “Testament” (1461). Han spørger, hvor disse den forgangne tids kvinder er gået hen, og svarer med et modspørgsmål: “Mais, où sont les neiges d’antan? – Men – hvor er den sne, som faldt ifjor?”.

“Dette omkvæd citeredes siden af Rabelais, det følgende århundredes største litterære navn, i hans store folkebog, krøniken om jætterne Gargantua og Pantagruel. Rabelais’ uhørte popularitet gav udbredelse til Villons vers, som i oversættelse indgik i mange sprog.

2. “Bedre halvdel”.

“Det ældste litterære belæg for dette udtryk, som nu ofte ironisk (?) anvendes om den kvindelige part i et ægteskab, er fra den engelske digter sir Philip Sidneys hyrderoman “Arcadia” (1590), hvor den ungdommelige, til sin hustru ømt knyttede forfatter taler om “my dear, my better half”. I antiken, da manden i reglen så ned på kvinden, kunne udtrykket lige så lidt forekomme som i den tidlige middelalder. Først med ridderromantiken blev det muligt, og sin udbredning har det væsentligst fået på det germanske folkeområde.

3. “Bære marskalstaven i sin ransel”.

“Om det er Napoleon I, som har givet dette udtryk dets traditionelle franske form, har ikke kunnet opklares. Men sikkert stammer tanken fra den tid, da en menig soldat i Napoleons armé, hvis lykken stod ham bi kunne tjene sig op til de højeste militære grader. Kejseren, som fra ringe kår havde nået statens højeste værdighed, var ikke karrig med forfremmelse og titler til fortjenstfulde soldaterkammerater: Bernadotte, Ney, Oudinot, for blot at nævne nogle få, blev marskalker med genindførelsen af en gammel fransk militærgrad.

“Den førstnævnte blev “fyrste” (prince) og Oudinot gjordes efter slaget ved Wagram (1809) på en gang til marskalk og “hertug af Reggio”. Det var denne forfremmelse Napoleons efterfølger på tronen, kong Ludvig 15. sigtede til, da han ved en opvisning med eleverne fra krigsakademiet St. Cyr (1819) æggede deres ærekærhed med ordene: “Kom i hu, at der er ingen af jer, som ikke i sin ransel bærer hertugen af Reggios marskalkstav – det bliver jeres sag at finde den frem!.

4. “Brittsommer”

“Birgittes dag (Britta-dagen) d. 7. oktober har fået sit navn til påmindelse af den hellige Birgittes kanonisering af pave Bonifacius IX (år 1391), knapt to årtier efter hendes død (23. juli 1373). Dagen falder i en årstid, da det på vore breddegrader (d.v.s. i Sverige) ofte hænder, at efterårssolen i nogle dage, klarere og varmere end i de forudgående forgylder naturens endnu pragtfulde skrud; sensommeren blomstrer ligesom op igen. Almuens vane med at knytte årets hændelser til helgendagene samt den ivrige dyrken af helgener turde have foranlediget udtrykkets opståen.

“Afvekslende hermed bruges også det fra engelsk-amerikansk lånte udtryk “indiansommer” (indian summer), ligeledes som betegnelse for en efter den egentlige sommers slutning indtruffen periode af varme og vakre dage. Denne betegnelse kan (?) afledes fra skikken at tilbringe en efterårsferie med “indianerliv” i skov og mark – “camping” hedder det efterhånden også hos os, omend vi i reglen vælger højsommeren hertil.

5. “Brød og salt”.

“De fleste folkeslag på et primitivt kulturstadium har sædvanligvis betragtet den “fremmede” som gæsteven i og med at han er trådt under tag og har fået velkomst, også selvom han ofte eller hyppigst var fjende. Betegnende nok bliver det latinske “hostis”, som betyder fjende ligeledes brugt med betydningen gæsteven, hvilken sidste betydning helt tog over i dattersproget fransk: hôte, gæst, vært og hôtel. Jvf. også det svenske (og danske) “fremmede” i betydningen gæster.

“For begge parter, d.v.s gæst og vært, var det af betydning så hurtigt som muligt at få etableret sikkerhed mod voldsomheder. Derfor turde hos nomadiserende folk, hvor man ej kunne opnå gæstevenskabets beskyttelse ved at træde over dørtærsklen, den skik være opkommet at give og modtage en fortæring, som altid var for hånden, nemlig brød som krydredes med salt. Så var gæsten tryg mod svigagtig overfald i nattens løb (i det mindste så længe han var i teltet) og værten på sin side kunne sove roligt, thi gæsten var bundet af samme ærespligt.

“Hos russerne opstod af ordene “chleb i sol” (brød og salt) selve benævnelsen på gæstevenskab: chlebosolstvo. En serveringstallerken for brød med tilhørende saltkar gives som “lysningsgave” til nygifte med ønsket om huslig lykke. Blandt bryllups- og kroningsgaverne til den sidste tsar og hans gemal (1896) udgjordes flertallet af i guld, sølv og emalje forfærdigede brød- og salttallerkener.

6. “Land skall med lag byggas”.

“Kong Karl XV’s valgsprog var hentet fra vore gamle svenske landskabslove, hvor det forekommer i lidt forskellige affatninger, bl.a. i den i 1296 på kongemagtens vegne af rigsmarsken Tyrgils Knutsson stadfæstede Upplandslov. “Med lag skall man land bygga” overensstemmer ordret med et udtryk i fortalen til den et halvt århundrede ældre danske lovsamling “Den jydske Lov”, som under kong Valdemar Sejer vedtoges på danehoffet i Vordingborg i 1241. “Med lov skal man Land bygge” sattes også som indskrift over portalen til det rådhus (taget i brug 1815, på Nytorv), som brugtes indtil Københavns nuværende rådhus opførtes. Sædvanligvis tolkes ordet “bygge” som at opbygge; betydningen er imidlertid her at bebo, altså at leve og bo i landet i overensstemmelse med loven.

7. “Den hellige Graal”

“Har i århundreder været et yndlingsemne for fortællende digtning. Graalsmotivet er en mystificering af et temmelig dagligdags riddersagn fra 1100-tallet, som igen går tilbage til keltiske 800-tallssagn. Krønikeskriveren Nennius fra det britiske Wales havde o. år 800 i et værk på latin, hvoraf kun senere afskrifter findes bevaret, samlet beretningerne om den muligvis historiske (fra 500-tallet) nationalhelt Kong Arthur (Artus); dette blev kilden til en væsentlig del af den bretonske og franske roman- eller ridderdigtning.

“Omkring Arthur grupperedes en kreds kaldet “ridderne af det runde bord”, om hvis eventyrlige skæbne og legendariske tapperhed middelalderens sagndigtning i alle lande havde meget at fortælle. At bordet var rundt, mens alle borde i ældre tid ellers var aflange med hædersplads og rangordning, symboliserede alles lighed.

“Dog kom en af dem til at spille den vigtigste rolle i verdenslitteraturen. Ridderen Peredur eller Perceval dukker først op i den franske middelalderdigter Chretien de Troyes’ ufuldendte “Conte del Graal” (omkr. 1170). Opfostred i ensomhed og renhed drager den unge helt ud i verden og kommer til en borg, hvis ejer giver ham et sjældent sværd og hvor han får lov at se den vidunderlige, af guld og ædelsten forfærdigede skål “Graal” (gammelfransk omdannelse af det senlatinske gradalis – madskål).

“Heri findes endnu ingen mystik, men i de følgende århundreder tilkom en tolkning og inddigtning af Chretiens landsmand Robert de Borron, som gjorde Graal til den “kalk”, som Jesus anvendte ved nadveren med sine diciple, ligesom han lod Josef af Arimatea, som begravede Jesu legeme, deri opsamle hans blod. Således fik man en på bjerget Mont Salvat bevaret, af tempelriddere bevogtet, dyrebar relikt “Saint Graal”. En anstrengt etymologi har sammenstillet dette udtryk med skålens indhold af sanguis realis, “kongeligt blod”, hvorved fejludtalelsen San-greal skulle forklare opståelsen af ordet Graal.

“Videre berettes, at skålen førtes til Britannien af Josefs svoger, i hvis æt ridderen Perceval fødtes, som blev Graalens vinder, bevarer og til sidst “konge”. Efter at mystikken bemægtigede sig både Graal og Perceval, udvikledes Graals-sagnet fra ridderroman til en religiøs legende. Spredt over Europa blev den i Tyskland omdigtet af den hverken skrive eller læsekyndige ridder Wolfram v. Eschenbach i hans vældige epos “Parcifal”.

“Det er dette epos, som ligger til grund for Richard Wagners religiøst ophøjede musikdrama af samme navn (1882), mesterens sidste verk, indtil 1913 forbeholdt det af ham oprettede teater i Bayreuth. Wagners langt tidligere bearbejdning af delvis samme motiv i “Lohengrin” (i Svaneridderen 1850) havde da allerede i et halvsekel været hele den danne verdens ejendom. Graalsmotivet er i vor (svenske) litteratur symbolsk behandlet af Fröding i “Sagan om Graal”, “Ur Gralsökarens sagor” og “Gralstänk” (1896-98).

“Sagnet om “Ridderen af det runde bord” har givet rige motiver til verdenslitteraturen. F.eks. “Lancelot och Ginevra” (jfr. Dantes episode om Francesca da Rimini), “Tristan och Isolde” (Wagners musikdrama, 1859). Hos os har Atterbom og Almquist taget motiver fra denne sagnkreds. Tennysons store episke cyklus “The idylls of the King” (1859-85) er både kronen på hans egen digtning og tillige blevet den klassiske engelske behandling af den store sagnkreds.

8. “Lig i lasten”.

“Ifølge sømænds overtro, udviklet i omgangen med det uberegnelige, gådefulde hav, er et fartøj dømt til ulykke, såfremt det sejler med et lig i lasten. Ved dødsfald ombord betros derfor den afdødes støv til havet. Må et fartøj transportere et lig i dets kiste, søgte man at skjule dette for besætningen. Fik denne alligevel at vide, at der fandes “lig i lasten”, så indtraf i reglen hvad Henrik Ibsen så malende skrildrer i sit “Rimbrev” til Georges Brandes (“Det nittende Århundrede”, 1875).

“Han giver der svar på spørgsmålet, hvorfor tidens slægtled synes “så underlig nedtrykt”, så sløv og dådløs. Digteren sidder på damperen Europa, alt lover godt, men midt ude på havet opstår en gærende uro blandt søfolk og passagerere, det er slut med håb og fortrøstning. Hvorfor? En røst svarer nedefra dybet: “Jeg tror vi sejler med et lig i lasten”. Igennem dette digt blev ordet bevinget i den politiske diskussion. Det findes som slagord endnu idag, på trods af at de overtroiske forestiller er ved at forsvinde.

9. “Være i sit es”.

Latinsk esse betyder være, tilværelse, og er et slagord i den filosofiske terminologi. Ovenstående almindelige talemåde – med betydningen at have det godt, at trives, være fornøjet, i sit rette element – turde imidlertid skulle afledes fra fransk être à son aise, med omtrent samme betydning. Dog kan det latinske ord have bidraget, idet ordet esse (i svensk) også bruges om det rette leje, hvor en ting (f.eks. en tap eller anden maskindel) normalt bør befinde sig. I dette tilfælde betyder “i sitt esse” (i svensk) på sin rette plads.
Disse få eksempler rækker forhåbentlig til at give et indtryk af, at denne i sit udstyr tarvelige bog slet ikke er uinteressant.
(Valdemar Langlet, f. 1872, journalist og forfatter, redaktør af Sv.Handelstidn. 1923-28).
(fortsættes)

                                      —————-

(Se evt. også min blog http://imma.smartlog.dk)

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.