Plate camera anno 1925

 

Igår lørdag benyttede jeg det usædvanligt fine efterårsvejr til endnu en lille sviptur på cyklen langs Københavns havn. I henhold til min desværre, nu for netop et år siden afdøde husvært, murermester Erik Larsen, er der 2,9 km fra Mariendals kirke til Rådhuspladsen. Jeg gætter på, at der er omtrent 1 km det resterende stykke til havnen, hvis man kører ad Stormgade og Holmens Kanal, og på den måde får man måske 10 km ialt, frem og tilbage incl. svinkeærinder, perfekt for en lille motionstur. Et af de hyppigste svinkeærinder på denne specielle rute er Foto/C’s butik på hjørnet af Holbergsgade og Tordenskjoldsgade.

Denne smukke lørdag eftermiddag ser jeg i forbifarten, at man der er ved at gøre klar til det traditionelle novemberudsalg, hvilket minder mig om et hængeparti med mig selv, som jeg i realiteten har haft siden sidste års udsalg. Ial fald har jeg flere gange sat mig for at fortælle om endnu en sjov ting, som jeg dengang købte billigt, nemlig et gammelt pladekamera årgang 1920-25.

Så vidt jeg husker var det Foto/C’s Peter Due, der gjorde mig opmærksom på det pågældende kamera, som jeg i første omgang havde overset, og som det derefter lykkedes mig at erhverve for en hund. Og når jeg ikke for længst har berettet om kameraet skyldes det fortrinsvis, at jeg ikke har kunnet bestemme mig for, om netop dette indlæg burde illustreres eller ikke.

Jeg har hidtil valgt at blogge uden illustrationer, måske lidt ud fra samme holdning som Gustave Flaubert, om hvem Emil Zola i bogen “Les Romanciers Naturalistes” (1881, s.218) fortæller: “Quand on lui parlait de faire illustrer un de ses livres, il entrait dans une violente colère, disant qu’il ne faut pas respecter sa prose pour y laisser mettre des images qui salissent et détruisent le texte”. (Hvis man foreslog ham at illustrere en af sine bøger, fik han et raserianfald og svarede, at man ikke ville vise hans prosa respekt ved at illustrere det med billeder, der kun ville beskæmme og ødelægge teksten).

Jeg er dog vistnok kommet til det resultat, at denne (og evt. lignende) kamerafortællinger naturligvis bør illustreres, og vil i et følgende inlæg supplere med nogle billeder, hvadenten i teksten på denne blog eller på f.eks. Flickr, eller evt. på en helt ny, dedikeret Fotoblog.

Her vil jeg nøjes med give nogle indledende oplysninger om kameraet. Det drejer sig om et af de såkaldte bælg- og klapkameraer, der sammenklappet fylder omtrent det samme som en alm. cigarkasse (19,5 x 4 x 11,5 cm) og vejer 860 g. Kameraet hedder HALLOH og er fremstillet hos ICA (Internationale Camerafabriken Aktiengesellschaft) i Dresden ca. 1920-25. ICA-fabrikken eksisterede fra 1909 til 1926. Kameraet er fortrinsvis beregnet til rullefilm i formatet 8,3 x 10,8 cm, men i denne udførelse (Halloh 506) kan man også bruge et matskivebagstykke og plade-/planfilmkassetter til formatet 9×12 cm. Matskivebagstykket manglede og der har været en del bryderier med at finde en erstatning, men herom mere senere.

Kameraet er en af de billigste modeller af den pågældende type, som ICA havde i programmet. Det ser man fortrinsvis på objektivet og lukkeren, som begge er i den billige ende, samt på bælgudtrækket der for det første ikke er særligt langt – hvilket betyder at man ikke kan stille skarpt på nærafstand (f.eks. blomster), nærmeste afstandsinstilling er ca. 1,5 m. Samt for det andet på den måde udtrækket ændres på, idet man her blot trækker i objektivet (eller rettere dets understøttelse) i stedet for at dreje på en fingerskrue el. lign.

Desværre kender jeg ikke prisen fra dengang i tyverne, men der er trods kameraets enkelthed ingenlunde tale om Nürnbergkram, alt er tværtimod smukt og solidt forarbejdet. Når jeg har valgt at fortælle mere detaljeret netop om dette kamera og dets brug skyldes det bl.a., at det i det væsentlige er næsten identisk med det allerførste pladekamera, som jeg fotograferede med – hvilket må have været lige omkring 1970. F.eks. er objektiv og lukker vistnok identiske, ligesom udtrækket som sagt var og er en smule primitivt. Jeg synes det kunne være sjovt at vise, at man faktisk også idag kan lave ok billeder med sådan et basalt storformat-retrokamera, både i sort-hvid og farve.

I 1970 kunne man stadig købe glasplader, som de tilhørende blikkassetter er beregnet for, og jeg lavede da også mine første storformatoptagelser på glasplader, vistnok af mærket Gevaert. For en tatonnerende begynder udi storformatfotografien kan glasplader til at begynde med godt være en fordel. Frem for alt ligger de altid helt plane i kassetterne, hvilket absolut ikke er en selvfølge for planfilmene, som man nu alene kan få. Disse må benyttes sammen med en speciel adapter, som man lægger ind i blikkassetten i stedet for glaspladen. Yderligere er en glasplade meget let af håndtere i en fremkaldeskål. Derimod er de jo meget tunge i forhold til planfilmene, de fylder mere og går som regel i stykker, hvis man taber dem.

Objektivet er en 3-linset konstruktion med brændvidde 13,5 cm og lysstyrke 6,3. Lukkeren har kun 3 tider, nemlig 1/25 – 1/50 og 1/100 sek, samt B og T. Til gengæld ser tiderne ud til at være rimelig nøjagtige. Dette objektiv hedder “Nostar-Anastigmat” mens mit objektiv fra dengang i 1970 hed “Novar-Anastigmat”, men jeg tror faktisk de er helt identiske bortset fra navnet. ICA-fabrikkerne lavede vist ikke selv objektiver, men købte angiveligt de fleste hos firmaet Optische Anstalt Saalfeld i Thüringen.

Jeg vil som nævnt i et kommende indlæg bringe nogle billeder af kameraet, samt fortælle lidt om, hvordan man arbejder med sådan et ældre pladekamera, samt om resultaterne. Så indtil da blot en tak til Foto/C’s elskværdige laboratoriemand Peter Due, forøvrigt en af Københavns mest succesfulde klubfotografer og mangeårigt medlem af Nikon-klubben.

Først vil jeg imidlertid forsøge at afslutte min serie af fortællingen fra sommerens oplevelser i og ved de københavnske bogkasser. Jeg mangler nu kun at fortælle om Peter Grosells hollandske bogudsalg i Helligåndshuset i juli måned. Jeg er ganske vist gået frem i omvendt kronologisk orden, og derfor kommer jeg først nu til Peter Grosell, uagtet det så vidt jeg ved var Peter, der – i 1984? – indførte det hollandske auktionsprincip i den københavnske boghandlerverden. Hans første salg i 1984 omfattede vistnok fortrinsvis det resterende boglager fra Richard Levins antikvariat på 5.salen i Dannebrogsgade, hvem jeg havde fornøjelsen at besøge nogle få gange, det må have været lige omkring 1971/72. Men herom som sagt lidt mere i det næste indlæg.

                                  

(Se evt. også min blog på Http://imma.smartlog.dk)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.