Mange bøger!

 

Københavnske bogorme må vist siges at leve livet ekstra farligt lige nu, man kan nemlig ret nemt falde i vandet! Der er i skrivende stund ikke mindre end 3 hollandske bogudsalg igang i den indre by, nemlig på Rådhuspladsen, i Fiolstræde og i Helligåndshuset – og helt bortset fra gammelkendte snarer som Paludans bogkasser i Fiolstræde, Booktraders 10-kronersbord i Skindergade, de forskellige loppemarkeder samt sikkert flere, som jeg til alt held ikke kender.

Der er altså mange bøger på kræmmerbordene, og man må passe vældigt meget på ikke at overbelaste ryg og pengepung samt bord- og hyldeplads derhjemme. For mit eget vedkommende tror jeg nok, at jeg må indføre en frivillig, men vistnok absolut nødvendig karantæne, foreløbig af ubestemt varighed.

Nødvendigheden har længe været under opsejling og er blevet akut, efter at jeg i den forgangne uge har hjemslæbt et halvt dusin bæreposer med bøger såvel fra Rådhuspladsen som Fiolstræde, men specielt fra Helligåndshuset.

Jeg vil nedenfor omtale nogle af de nyerhvervede bøger fra de tre udsalgssteder, og starter med udsalget som Nordisk Antikvariat har kørende i Helligåndshuset. Man synger ganske vist på sidste vers i denne omgang, idag søndag er sidste dag, bogprisen er da 5 kr./stk.

Men jeg har her ved siden af mig en ca. 75 cm høj stabel af 5-kroners bøger fra AB Antikvariats seneste udsalg i Helligåndshuset i december måned. Bøger, som jeg endnu ikke har nået at omtale her på bloggen, og for størsteparten heller ikke har læst eller læst ret meget i endnu.

Det er forbavsende hvad man ind imellem kan få af god (fag)literatur for en femmer eller tier, jeg kan eksempelvis fra den her omhandlede stabel i flæng nævne LA CHANSON DE ROLAND (paperback med paralleltekst!), THE SAXON AND NORMAN KINGS (af Christopher Brooke), THE FORMATION OF ENGLAND 550-1042 (af H.P.R. Finberg), L’ORDRE DES TEMPLIERS (Tempelherreordenen, af John Charpentier), DIE SIZILIANISCHE VESPER (d.v.s. fordrivelsen af huset Anjou fra Sizilien for 729 år siden – af Steven Runciman, den kendte middelalderhistoriker, som heri berører meget af områdets historie i den omhandlede periode), MONSIEUR PROUST (af Celeste Albaret, og det er naturligvis le grand Proust, som Clive James næppe bliver træt at at prise i sin interessante og indholdsrige CULTURAL AMNESIA, som jeg ganske vist måtte give 75 kr for i Politikens boglade, må alligevel være et af årets bedste køb i nye bøger), DEN GLOBALE KAPITALISMES KRISE (af George Soros, fra 1998 men naturligvis stadig aktuel), ARV OG GÆLD I ORDENES SAMFUND (af Peter Skautrup, den bekendte sprogmand) samt FRAUEN DER ANTIKE (af Theodor Birt).

Dog er der i den omhandlede stak vist også ting, som jeg burde have ladet ligge. Men man ser, at det måske alligevel er lidt for farligt at støve omkring, når prisen kun er kun 5 kr pr. bog, hvorfor jeg da også idag har holdt mig – og i.t.v. fremdeles vil holde mig hjemme fra bogboderne.

Men i fredags, da prisen var 10 kr pr. bog, hjembragte jeg godt og vel et dusin bøger fra Helligåndshuset, og jeg vil her kort nævne de vigtigste, samt i et kommende indlæg omtale nogle af bøgerne lidt mere udførligt.

1. THE CHIEF ELEMENTS USED IN ENGLISH PLACE-NAMES. Ed. by Allen Mawer. Cambridge 1924, 67+ sider.

En lille tynd bog, men smukt indbundent og trykt på godt papir. Samt ikke mindst fuld af interessante navne(ord) forklaringer, som jeg vil vende tilbage til.

2. HISTORISK ARCHIV. Et månedsskrift for populære skildringer af historiske personer og begivenheder. Udg. af Johan Petersen og F.C.Granzow. 2. bind, Kbh. 1872.

Anden årgang af det populære, men for lægmand ingenlunde værdiløse månedsblad. Dette eksemplar er smukt indbundet i halvskind, og bærer stemplerne BIBL. DIOECE HAFNIÆ samt UDGÅET AF SANKT ANDREAS BIBLIOTEK på titelbladet, har altså tilhørt den katolske kirke i Danmark.

Jeg synes altid der er lidt deprimerende, når åndelige institutioner samt offentlige-  eller halvoffentlige biblioteker sælger ud af deres gamle bøger. I synderlighed gælder dette for det netop stedfundne salg af det gamle, trationsrige Frederiksborg Statsskoles meget store og århundredgamle bibliotek (skolen grundlagt af Christian d. 4.).

Umiddelbart virker det på mig barbarisk omend måske uundgåeligt. Det er jo sikkert et politisk problem, der er ikke stemmer i at blive fotograferet sammen med en stabel 400 år gamle bøger, men derimod – sørgerligt nok – i at blive fotograferet sammen med danske kampvogne i et fremmed land i en fremmed verdensdel.

Forøvrigt ville jeg tvivle på, at en muslimsk skole her i byen, eller f.eks. den jødiske Karolineskole ville sælge sine gamle bøger. Correct me if I am wrong, please – men indtil da kan det måske være relevant at sætte et LILLEBITTE spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet er en kulturnation længere?

Men tilbage til Historisk Archiv. Der var vist ialt en snes årgange til fals i Helligåndshuset, hvoraf jeg dog kun fandt tre, der havde en eller flere artikler af interesse. I denne 2. årgang, som ialt indeholder 18 bidrag, drejer det sig specielt om: LIVET I EN ROMERSK PROVINSBY PÅ KEJSERTIDEN, af A. Boje, samt ET PAR AF DRONNING CHRISTINAS YNDLINGER, af Chr. Ramsgaard. Jeg vil som sagt tilstræbe at omtale skriftet lidt nærmere på et senere tidspunkt.

3. Samme, men årgang 1885. Inderholder ialt ca. 16 bidrag, hvoraf egentlig kun 1 er af videre interesse: ENGELSKE LANDEVEJE OG LANDEVEJSLIV I MIDDELALDEREN, af J.J. Jusserand (oversat fra fransk). Fortsat fra den foregående årgang, som jeg allerede har læst (første afsnit, kapitel 1 – 3), og som jeg fandt endog meget interessant. Derfor glad for dette bind med fortsættelsen (kap. 4 – 9). (Jeg henviser iøvrigt til  http://imma.smartlog.dk DECEMBER 2009 og det deri meddelte om det vagabonderende proletariat i England i middelalderen) ).

4. Samme, men årgang 1887. Blandt ialt 18 stykker især: GILDEVÆSENET FORDUM, SÆRLIG I DANMARK. I-II. Ved Pastor Vilhelm Bang. Det er den samme Vilhelm Bang,  jeg tidligere kort har omtalt i stykket VAGABONDER  på http://imma.smartlog.dk .

Gildevæsenets tidlige historie er i øjeblikket særlig af interesse, fordi jeg netop har erhvervet Johannes Steenstrups bog, Studier over Kong Valdemars Jordebog (fra 1874). Sidst i denne såre læseværdige afhandling kommer han ind på (muligheden af) højmiddelalderlige loger, hemmelige forbund og gilder i forbindelse med omtale af Jordebogens såkaldte Broderliste, og specielt det såkaldte Vederlag. I disse – omend måske efterhånden lidt falmede – Da Vinci-tider naturligvis et  interessant og stadig relevant emne, som iøvrigt vist næppe har været berørt af sagkundskaben for danmarks vedkommende i den her omhandlede sammenhæng? Vi fortsætter med lidt flere middelalderemner:

5. CARL DEN DANSKE – FYRSTE AF FLANDERN. Af Mogens Strunge, Kbh. 1937. Det drejer sig om en historisk afhandling i populær form om kong Knud den Helliges og dronning Adeles (Edels) eneste søn, den afholdte Charles le Bon, som kun fik et rel. kort liv, og som de færreste danskere nogensinde har hørt om, hvilket er en skam. Jeg har desværre intet fundet om forfatteren til denne fortjenstfulde lille bog.

6. HISTORISK TIDSSKRIFT (6. rækkes 2. binds 3. hefte, 1890). Der er 4 større afhandlinger, samt 2 á 3 mindre, og næsten alle er af interesse. For en nordjysk lokalpatriot som untertegnede naturligvis ikke mindst stykket: Er Niels Ebbesen en Strangesøn eller ikke? Af arkivsekretær Thiset. En 20 sider lang afhandling i form af et diskussionsindlæg, med 2 – 3 forudgående indlæg. Stykket indledes således:

“Da jeg for nogle år siden i nærværende tidsskrift forsøgte en besvarelse af spørgsmålet: “Til hvilken æt hørte Niels Ebbesen?”, ventede vel ingen, at jeg ved hjælp af et enkelt hidtil ukendt dokument ville være istand til at føre et for alle ubetinget afgørende bevis for det fremkomne svars rigtighed…” (at han nemlig hørte til den thylandske, endnu blomstrende Strangesen-æt fra gården Nordentoft syd for Thisted. Se iøvrigt Personalhistorisk Tidsskrift, 1993 no.1, hvor slægten er udførligt behandlet af Sigvard Mahler Dam på s.1-37).

Og på baggrund heraf forundrer det unægtelig lidt, at Dansk Biografisk Leksikons 3. og seneste udg. indleder biografien af Niels Ebbesen således:

“Niels Ebbesen. Død 1340, jysk væbner. Slægtskabsforhold ukendte.”

Men denne og flere lignende erfaringer som bruger af Biografisk Leksikons nyeste udg. har dog tillige været nyttig for mig, for så vidt som jeg i sidste øjeblik (kassationsforretningen var så godt som påbegyndt!) er blevet ganske klar over, at jeg alligevel ikke kan undvære Biografisk Leksikons 2. udgave, som i det hele forekommer at være en tand mere seriøs. Desværre føres 2. udgave jo kun op til ca. 1945, så 3. udgaven, som går til 1984, er trods alt uundværlig.

Men den kan unægtelig være stærkt irriterende. Den i mine øjne største generelle irritationskilde er, at de mange stam- og oversigtstavler over slægtsskabsforbindelse mellem de biograferede personer og slægter – i sig selv en stor forbedring i forhold til 2. udgaven – gøres halvvejs værdiløse ved det vistnok helt enestående og i al fald ganske ubegribelige forhold, at kvinderne (ægtefællerne) i det store og hele er udeladt fra oversigtstavlerne!  Danmark ejer altså et nationalt biografisk opslagsværk med hundredevis af slægtstavler – stort set uden kvinder. Ubegribeligt! Hvordan er slægterne videreført uden kvinderne?

7. AARBØGER FOR NORDISK OLDKYNDIGHED OG HISTORIE. (2. række, 8. bind, 1. hefte, 1893), ca. 80 sider).

Indeholder kun et bidrag: BERENGARIA AF PORTUGAL, VALDEMAR 2. SEJERS DRONNING. En historisk undersøgelse af Chr. Bruun.

Forfatteren (der ikke må forveksles med den omtrent samtidige Carl Bruun, historisk forfatter og medudgiver af Museum) var i flere årtier chef for det kongelige bibliotek. Han havde et omfattende historisk(-biografisk) forfatterskab, og var hovedkraften bag Danske Samlinger. Kritiseres undertiden for at gå for let hen over de biograferede personers skyggesider.

Berengaria er utvivlsomt en interessant kvindeskæbne i den europæiske højmiddelalder. Folkeviserne har givet hende et dårligt omdømme, men forf. søger at vise, at der kan være tale om manipulation (“karaktermord”) fra den forudgående dronning Dagmars magtklike. Han søger videre at rense hendes eftermæle ved at se nærmere på hendes slægtninge og umiddelbare forfædres forhold og karakter. Om det lykkes helt er vistnok svært at afgøre bestemt, men alt i alt et sagligt og relevant bidrag til belysning af problemstillingen. Herefter et par bøger vedrørende østerlandsk sprog og kultur:

8. DE SEMITISKA SPRÅKEN. Af K.V. Zettersteen. Uppsala 1914. 174 s.

En lille bog i lommebogsformat af en af datidens vistnok bedste kendere af de semitiske sprog. Forbladet bærer Johs. Pedersens navnetræk, vel sagtens den bekendte, i næsten et halvt århundrede førende kender af østerlandsk religion og kultur her i København, professor i østerlandske sprog 1922-50.  Jeg går ud fra, at hans hovedværk er ISRAEL (1-4, Kbh. 1934), hvis sidste 2 dele jeg først for nylig har fundet (for en tyver hos Booktrader i Skindergade). De første 2 dele har jeg længe haft stående, ses ret hyppigt i Helligåndshuset, men i så fald altså som regel uden sidste halvdel af værket. Dette indholdsrige værk kan endnu med udbytte læses af den kulturhistorisk og religionshistorisk interesserede.

Zettersteens lille bog er ikke en egentlig sproglære, men som forfatteren siger i indledningen: “Det arbejde, som hermed overgives til offentligheden, er beregnet til at tjene som indledning til studiet af de semitiske sprog og forudsætter derfor ingen specielle sproglige kundskaber hos læseren…”. Der synes altså at være tale om en forholdsvis letlæst kultur- og sproghistorisk indledning til emnet.

9. PROFETISMEN I ISRAEL. Af Joh. Lindblom. Stockholm 1934.

Et digert værk på 700 sider, men utvivlsomt interessant læsning, – i det omfang man får tid til at læse bogen naturligvis. Forfatteren, der var professor i Lund, indleder værket med en “Religionshistorisk og religionspsykologisk oversigt”, med bl.a. følgende stikord: Vad är en profet? (se også Egon Friedell’s  definition i sin OLTIDENS KULTURHISTORIE, bd. 1, s.416 ff, hvor han i øvrigt karakteriserer Nietzsche’s definition “Profet, det vil sige øjeblikkets kritiker og satiriker” som et “overraskende lynglimt”).

Videre: Skaldernas inspiration. Schamanerna i norra Asien. Dervischerna i islam. Fornarabiska kahiner. Muhammed. Rwalabeduinernas siare (dvs seere). Finländska dvalpredikanter. Birgitta (af Vadstena). Psykologisk sammanfattning samt Profet i den antika världens språkbruk. Denne indledende oversigt udgør bogens første kapitel (af fem).

Til slut lidt specielt for damerne:

10. FRA DUFTENES VERDEN. Parfumerne og deres historie. Af P. Hampton Frosell. Kh, 1982, 160 sider.

Det var det smukke omslag, som fangede mit blik (og altså ikke duften – på disse antikvariske bogudsalg bliver lugtesansen vistnok nærmest lammet af støv). Men bogen synes at være kulturhistorisk ret interessant. Forfatteren skriver i forordet bl.a.:

“Så langt tilbage i fortidens mørke, som arkæologer og antropologer har formået at kaste lys over menneskenes færden, adskiller de sig ikke fra nutidens mennesker i biologisk henseende. Og alligevel må de have haft en lugtesans, der langt overgår, hvad vi kan præstere idag. Ligesom deres fjender, rovdyrene og deres jagtbytte, de græsædende drøvtyggere, beroede deres eksistens på evnen til at vejre fare og føde.

“Mange gamle skikke fremtræder i et helt nyt lys, når man opfatter dem som handlinger af mennesker, for hvem duftene var væsentlige sanseoplevelser. Duftene blev engang betragtet som tingenes sjæl. Derfor er den duftende natur besjælet. Naturånderne, som man tilbeder, bor bl.a. i vellugtende træer og er selve disses duft. Man kalder de venligtsindede og beskyttende ånder til hytten med vellugte. Der plantes hyldetræer ved boligen, så hyldemor – træets ånd – kan bringe lykke til stedet. Husslangen og husfrøen hæges der om. Deres duft er god. Dæmonerne er de onde ånder. De er knyttet til afskyelige dunste og de viger kun for gode dufte. Derfor ryger medicinmanden sygdomsdæmonerne bort med vellugtende røgelse.

Fra bogens øvrige 12 kapitler vil jeg nøjes med at bringe en enkelt morsom smagsprøve:

“Prisen for parfumen, som Martial – en romersk digter fra kejsertiden – skænkede den tilbedte svarede til en daglejers løn i næsten 3 måneder. Det var helt andre beløb, der blev indkasseret af de kvinder, der forsødede de vejfarendes ophold i landevejskroerne. Man kender en regning, som en vejfarende har måttet betale i en lille kro i Aesernia i det sydlige Italien (1 As er en kobbermønt med en værdi som 1/4 af en sølvmønt, denaren):

Natlogi 1/2 As. Vin 1/6 As. Brød 1 As. Mad 2 As. En pige 8 As. Hø til æslet 2 As.

I et efterskrift skriver forf. bl.a.: “Duftenes virkninger på vore biologiske processer er langt fra udforsket til bunds. Der gøres stadig overraskende opdagelser på dette område. Det har således vist sig, at når kvinder er i den østrogene fase af deres hormonbalance, kan de sanse visse dufte, som de ellers ikke kan fornemme. Mænd kan aldrig lufte disse stoffer, men giver man dem en injektion med østrogen, registerer de dem straks.

Forresten en indholdsrig lille bog.

I et kommende bidrag vil jeg, ligeledes ganske kort, omtale nogle bøger fra Rådhuspladsen og Fiolstræde. Det er min agt derefter at komme lidt nærmere ind på nogle af de i denne første omgang kortelig omtalte bøger.

(cross-posted på http://imma.smartlog.dk)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.