Sensommer

 
For nogle uger siden så jeg tilfældigt et bænkkamera stå på disken i Photograficas brugtafdeling i Skindergade, alt imens forretningens indehaver Sven Erik Petersen syntes at bevæge sig rundt omkring bordet i store og små cirkler – man sporede, tror jeg, en vis berøringsangst.

En nærmere besigtigelse afslørede, at det drejede sig om et nyere bænkkamera i den bedre ende, et Horseman 4×5 tommers LX, som i 1999 kostede omved 30.000 kr. Samt formodentligt tillige grunden til den apparente berøringsangst – kameraet var snavset, meget snavset, omend tilsyneladende i det store og hele intakt. Der sad en tilsvarende snavset optik på kameraet, som viste sig at være en Rodenstock Sironar-N 210 mm i Copal lukker.

Kameraet var tilsyneladende netop købt ind sammen med diverse andre dele, og jeg har gjort den erfaring, at man undertiden kan erhverve ting, som man ellers ikke har råd til, hvis man er heldig at komme forbi, når det omhandlede parafernalia netop er købt og det tillige har småmangler, f.eks. som her er meget snavset. Det er nemlig vistnok umuligt for en butik med et generelt godt renomé som Photografica, at stille et nusset og snavset kamera ud i vinduet eller på hylden, den går simpelt hen ikke. Der ville skulle udføres en hel del arbejde forinden, måske flere timers arbejde.

Da jeg samtidig ved, at prisen på de store og tunge bækkameraer, og Horseman’en er ganske tung, er helt i bund, så tænkte jeg at det ville være et forsøg værd at tale dir. Petersen til fornuft og altså forsøge at købe kamera og objektiv for en tilstrækkelig billig penge.

Efter en del palaver med den altid velvillige men ingelunde altid lethåndterlige dir. Petersen blev vi enige om 2000 kr for hele molevitten, hvilket jeg regner som 1000 kr for kameraet og 1000 kr for objektivet.

Forøvrigt viste kameraet sig efter en omfattende rengøring at være ganske pænt og som sagt stort set intakt. Kun en enkelt blikskala er løs og lidt krøllet og må limes på igen. Horsemans bænkkameraer har iøvrigt den ret vigtige fordel, at de kan bruge så godt som alle Sinar-systemets tilbehørsdele. D.v.s. objektivbrædter, bælge, Sinar-lukkeren og bagstykker. Og Sinar-dele er ganske klart dem man ser flest af billigt, hvadenten i Den Blå Avis, på nettet eller hos grossisterne.

Ligeledes viste objektivet sig at være pænt under the dirt. Man kan se på lukkerbladene, som har slidmærker, at objektivet har været brugt ganske meget, men alligevel er glassene meget flotte, ja de er mærkeligt nok næsten som nye.

Der er som sagt tale om et tung kamera, som egentligt kun er egnet til stationært brug her i min stue, hvilket jeg håber snart at få arrangeret. Kameraet er derimod ikke egnet til at rende rundt med i landskabet i en skuldertaske, og er faktisk også for stort til en cyklebagagebærer.

Så da jeg igår fik lyst til at udnytte det fine vejr til en fotoudflugt, bl.a. med henblik på at prøve den fine Rodenstock optik, måtte jeg gribe til noget mere transportabelt. Til det formål har jeg i mange år haft et ældre Linhof klapkamera i format 13×18 cm, forøvrigt ligeledes købt i Photografica i Skindergade, men på et tidspunkt – så vidt jeg husker for omtrent 30 år siden – da forretningens grundlægger Torben Lind endnu stod bag disken. Prisen var dengang vistnok 1500 kr.

Jeg har siden forsynet Linhof’en med et lidt mere moderne bagstykke, således at man kan bruge moderne dobbeltkassetter i kameraet, og har haft megen fornøjelse af det. Dels fordi præcisionen – trods årgang ca. 1937 – endnu vistnok er uovertruffen, hvilket jo specielt er vigtigt i forb. med testoptagelser. Og dels fordi kameraet kun vejer ca. halvdelen af en mere moderne Linhof Technika 13×18, som vejer siger og skriver 5,5 kg og som tilmed vistnok ville koste omtrent det samme i Euro, som den gamle kostet i kroner.

Så mandag aften ladede jeg en 13×18 dobbeltkassette med 2 sort-hvid film, nærmere bestemt Agfapan 200 (udløbet jan. 1979, men har ligget på køl næsten uafbrudt siden, og er mærkeligt nok praktisk taget som ny, uden mærkbart slør; måske er hastigheden på 200 Asa faldet lidt). Samt en anden dobbeltkassette med 2 Ektachrome 100 Plus (udløbet i nov. 1990, men stadig fin til testoptagelser; jeg har endnu kun set et par enkelte meget små funguspletter, mens farver og kontrast er ok).

Jeg er så heldig at kunne disponere over en bil for tiden. Det er min 88 år gamle morbror Peder Ottesen, der ikke mere er rask og rørig, som har overladt mig sin gamle Kadett, årg. 1991, og som jeg håber at kunne bruge til den skal synes på ny engang i april 2012, hvor den nok må skrottes.

Jeg siger “håber at kunne”, for jeg havde kun haft bilen i nogle få dage, før den fik nummerpladerne stjålet. Der må have stået omved 200 biler på den parkeringsplads her i nabolaget, hvor bilen normalt står, men mine nummerplader var altså de mest interessante.

Jeg har idet hele taget vistnok haft en uforholdsmæssig stor del af hærværk på de par gamle biler jeg har ejet de sidste 5-6 år. D.v.s. indbrud og tyveri, indbrud og ødelagt tændingslås, indbrudsforsøg og ødelagt dørlås samt ikke mindst en smadret forrude. Det sidste vil jeg kalde groft hærværk, nye nummerplader koster ganske vist ca. 1200 kr men en ny forrude kostede min. 4000 kr på en gl. Mazda som min dengang. Må iøvrigt være ret sjælden forekommende, jeg har ellers aldrig set en bil holde parkeret med smadret forrude, undtagen eventuelt i forb. med et uheld.

Når hertil lægges forskellige andre ”aktiviteter”, som f.eks.

– stjålen knallert fra aflåst cykleskur
– påsat brand i baggården her (samt flere forsøg på at brænde det højhus af i Brøndby Strand, hvor jeg tidligere boede)
– attentatforsøg (?) kamoufleret som pengeskabstyveri her i ejendommen (lørdag d. 3.dec. 2005, er vistnok aldrig efterforsket seriøst, og ville nu skulle efterforskes af PET/Mossad, som jeg har kritiseret, jf. “En stat i staten”. (Tre Mossad-lignende agenter slæbte under påfaldende meget larm og spetakel afsted med husværtens 240 kg tunge pengeskab ved højlys dag! – denne uhørte frækhed og arrogance er vistnok meget typisk Mossad?))
– gode venner og slægtninge, som enten er døde eller har været udsat for livstruende “uheld” (Gunnar døde trods ung og stærk, Erik udsat for livstruende fejlbehandling, en slægtning udsat for livstruende fejlbehandling, Kelds hus brændt ned under mærkelige og så vidt jeg har forstået tildels uopklarede omstændigheder, synes at kunne have været et morbrandsforsøg)
– PET-agenter (ca. 6 agenter her i gaden, samt 3 ved Frb. posthus i Frb.centeret (en af dem har jeg kunnet genkende i aviserne) og 1 ved kopimaskinen på Frb. bibliotek forsøger at skræmme mig fra at sende (flere) breve om PET/Mossad til forsk. folketingsmedlemmer og aviser for 2 år siden
– diverse trusler og “fælder” (en svensk Hr. Andersson’s Visa-kort m.m. plantet på et toilet ved Langeliniepavillionen, skulle se ud som det var tabt, overvåget tæt af mystisk, lille og kraftig, lidt feminin herre)
– m.m.

– ja så kunne man måske godt få den tanke, at jeg af PET/Mossad er blevet rubriseret som “dissident” blot fordi jeg igennem en årrække (ca. 20 år) har forsøgt at skabe opmærksomhed omkring (mest i breve til embedsmænd og politikere, først på det seneste her på min blog), at PET (som jo nu ikke længere kun er en efterretningstjeneste, men tillige et hemmeligt kriminalpoliti!) har en historie om tilsyneladende utilstedeligt tæt samarbejde med  en eller flere berygtede udenlandske efterretningstjenester, specielt Mossad (se venligt mit indlæg “En stat i staten?”).

De fleste vil dog nok hævde, at jeg for det første jo slet ikke er dissident, men i det højeste en mere eller mindre årvågen iagttager og kritiker samt for det andet, at det da ikke er FARLIGT at være dissident i Danmark! Det første er helt korrekt, mens det andet er en svar fejltagelse: Det kan være meget, meget farligt at kritisere tabu i Danmark, og det ER meget, meget farligt at kritisere det helt store tabu i Danmark. Nemlig Danmarks betændte justitsministerium.

Men, som jeg plejer at sige om den slags overgreb og trusler: Man skal ikke lade sig true af terrorister! Lad jer ikke true af terrorisme – hvadenten statautoriseret eller ikke – til at akceptere en faciststat! Man skal og må leve med en vis risiko! Såfremt vi nemlig ikke er parat til hver dag om nødvendigt at sætte alt hvad vi ejer på spil – liv, familie, gods og ære – ja så vil vi med SIKKERHED miste det. Sådan er livet nu engang skruet sammen! Du kan godt miste det altsammen endda, men blot ikke med sikkerhed! Hvis du ikke kan akceptere at leve med en vis risiko, så må du leve som et dyr i en faciststat. Tror du det vil være risikoløst?

Forøvrigt må det aldrig glemmes, at de som har mest nytte af terrorisme er de hemmelige tjenester. De får efterfølgende med søvngængeragtig vished ALTID flere penge og mere magt!

Men nok om det her på dette sted og tilbage til Peders Kadett. Det lykkedes mig at overtale mine gamle venner Dorrit og Keld til at deltage i udflugten, de er begge inkarnerede amatørfotografer. Og således kom det sig, at vi igår eftermiddag ved kaffetid fandt os bænkede ved havn og strand i Kulhuse – “oppe i herredet” som de indfødte vist plejer at sige? Dorrit og jeg har været der før, dels engang med bil, dels engang med bus 316, som kører fra Frederikssund S-station til Kulhuse havn.

Det er i almindelighed og denne herlige tirsdag sommerdag i særdeleshed et fint sted. Vest for havnen er der en fin badestrand med temmelig mange mennesker, uder at der er overfyldt. I selve havnen er der et vist liv i gamle og nye lystbåde og øst for havnen er der en lille strimmel natur. Her er der nærmest havnen opstillet nogle borde og bænke, jeg tror der er et halvt dusin, og denne hverdags sommerferie eftermiddag var de alle ledige. En halv snes meter øst for bænkene er der fin fjordstrand, med sand og sten og lavt vand.

Denne østerstrand var igår praktisk taget mennesketom. Jeg så et par drenge lege med en bold et stykke tid. Men da jeg nåede frem til at tage en Ektachrome med Linhof og Rodenstock Sironar-objektivet var stranden helt mennesketom så langt man kunne se. Jeg nævner det, så den ærede læser kan se, at der faktisk er ret god plads. Måske er det en anden sag i weekenderne.

Forinden havde jeg lavet et par sort-hvid optagelser med Sironaren, og når man står med et stort gammelt “pladekamera” med et sort klæde over hovedet, så giver det jo idelig anledning til kommentarer, selv fra vennerne. Dorrit, der er konservatorie uddannet billedhugger, har dog stor forståelse for, at “kunsthåndværk” ikke behøver at være let. At det tværtimod måske kan siges at være en fordel med et vist, nødvendigt ceremoniel samt en vanskeligere håndtering i modsætning til det lidt for bekvemme knipseri med et digitaltkamera. Det er ial fald en helt anden oplevelse og det resulterer også i en anden slags billeder, omend det kan være svært at konkretisere forskellen i få ord.

Grundlæggende må man dog vistnok sige, at ingen kunstner kan lave noget værdifuldt, såfremt han/hun ikke føler sig komfortabel med processer, værktøjer og objekter. Så hvis man føler sig mest komfortabel med digitalt knipseri og efterfølgende computermanipulation, ja så må man sikkert slutte, at man bør kunne yde sit bedste med disse værktøjer og processer.

Såfremt man omvendt ikke føler sig komfortabel med nævnte digital imaging processer, men derimod med et evt. åhundredgrammelt pladekamere med et evt. århundredgammelt objektiv samt med en mere adstadig og mere omstændelig arbejdsprocess – ja så må man sikkert akceptere, at man alt andet lige bør kunne yde sit bedste med sådanne værktøjer og processer.

Jeg var igår aftes for søvnig til at fremkalde filmene (d.v.s. de sorthvide, Ektachrome optagelserne får jeg fremkaldt på Laboratoriet i Nannasgade for ca. 75 kr. stk), men når de foreligger vil jeg forsøge at få tid og lejlighed til at rapportere om resultatet.

 

(Cross-posted on http://imma.smartlog.dk)

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.