Operation eller mission?

 
Nedenstående brev, har jeg igår mandag. d. 26.2. på given foranledning sendt til direktionen på Bispebjerg Hospital. Da de rejste spørgsmål måske tildels kan have en mere almen interesse, gengives det her (med uvæsentlige ændringer).

 
Frederiksberg, d. 27.2.2012.

 
Til Direktionen på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Bakke 23
2400 Kbh. NV

Ref. Deres brev af 10.2.2012.

 
Jeg har modtaget Deres 2 breve af 10.2.2012, hvori jeg indkaldes dels til operation d. 8.3.2012, dels til fornyet samtale med sygeplejerske og narkoselæge d. 29.ds.

Det forudgående forløb er således, at jeg efter en henvisning fra min læge med en (efter min læges udsagn stor) lyskebrok bliver ringet op fra B.H. d. 25.5.2011 og indkaldt til undersøgelse d. 31.5.2011.

Jeg bliver her modtaget i afdelingen af en venlig og kompetent (og stresset?) receptionist og henvist til at vente i det tilstødende venteområde.

Bliver herefter modtaget af en særdeles professionel, elskværdig og korrekt sygeplejerske, som præsenterer sig med navn og stilling og i øvrigt bærer navneskilt.
Jeg får at vide, at jeg herefter vil blive undersøgt af en læge.

Nogen tid efter træder en ganske ung kvinde ind i lokalet. Hun præsenterer sig ikke med navn, stilling eller funktion og hun bærer ikke navneskilt.

I samtalen og undersøgelsens forløb fornemmer jeg, at hun ikke alene er ung, men også meget uerfaren. Da jeg f.eks. beder om at blive opereret med lokalbedøvelse bliver hun tilsyneladende rådvild og forlader lokalet for at ringe til en, formoder jeg, erfaren læge/kirurg (jeg kan gennem den halvåbne dør høre, at han hedder Jens). På den baggrund får jeg derfor den tanke, at hun måske endnu kun er lægestuderende?

Et kvarters tid senere bliver jeg indkaldt til samtale med en læge ”i arbejdstøjet”, og jeg forstår, at det drejer sig om en narkoselæge. Men vedkommende bærer ikke navneskilt og præsenterer sig ikke med navn, stilling eller funktion (jeg erfarer flere måneder senere ved et tilfælde i en samtale med en sygeplejerske, at det er den pågældende narkoselæge, som skal være til stede under min operation).

Jeg må erkende, at dette tilsyneladende behov hos de pågældende læger (eller ”læger”?) for at være anonym efter moden overvejelse forekommer mig at være malplaceret. Ja, det er oprigtig talt direkte foruroligende.

Man er jo dog på et stort hospital som B.H. næppe uvidende om, at der i det danske hospitalsvæsen årligt (efter oplysninger i dagspressen) forekommer ca. 5000 ”trafikuheld” med dødelig udgang (hvoraf for øvrigt næppe ét eneste bliver efterforsket af justitsvæsenet?).

Hvis man sammenligner dette forhold med ca. 300 trafikdrab p.a. på vore gader og veje, ja så må det sikkert medgives, at vore hospitaler er om end ikke egentlige ”killing fields” så dog kan være farlige steder for meneskenes børn at opholde sig, således at alle former for nonchalant omgang med regler og bestemmelser og almindelig god tone og sund fornuft må vække bekymring hos publikum.

Jeg bliver efterfølgende indkaldt til operation d. 8.9.2012. Men på grund af personlige forhold (min 88 år gamle onkel skal på plejehjem, og hans gård (min mors fødehjem) skal sættes til salg) beder jeg om udsættelse. Jeg bliver hefter indkaldt på ny til op. den 17.11.2011, men må af samme årsag atter bede om udsættelse.

Jeg står herefter netop på det tidspunkt, hvor jeg modtager Deres brev af 10.ds. i begreb med at ville henvende mig til min læge med henblik på at drøfte hvorledes jeg videre skal forholde mig i sagens anledning. Men jeg har så i første omgang ønsket af afvente den planlagte undersøgelse d. 29.ds.

Først i går søndag går det ved en fornyet nærlæsning af Deres breve op for mig, at der slet ikke er planlagt en lægelig (kirurgisk) undersøgelse d. 29.ds. Men derimod en fornyet samtale med sygeplejerske og narkoselæge.

Det forekommer mig tillige mærkeligt, at der allerede er fastsat en dato for operationen før der foreligger et resultat af den omhandlede ”undersøgelse”, hvilket synes at bekræfte, at der ganske rigtigt ikke er planlagt en læge-kirurgisk undersøgelse d. 29.ds.

Jeg finder efterhånden hele dette forløb stærkt foruroligende, og jeg finder derfor anledning nu ganske klart at udtale

– at der ikke vil blive tale om, at jeg PÅ NOGET TIDSPUNKT, UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER vil lade mig operere (hos Dem) uden en forudgående, kompetent lægelig undersøgelse.
– at jeg ikke UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER vil acceptere, at den pågældende anæstesilæge med det – tilsyneladende – store anomynitetsbehov kan varetage anæstesidelen under min evt. operation. Dette ganske uanset den store faglige dygtighed han (som israelit) alt andet lige må forventes at besidde.
– at den pågældende, fagligt kirurgisk-kyndige læge, som måtte varetage en fornyet undersøgelse af mig IKKE MÅ VÆRE ANONYM MED HENSYN TIL NAVN, STILLING OG FUNKTION. VEDKOMMENDE MÅ HERUNDER OPLYSE, KONKRET HVEM DER SKAL OPERERE MIG, D.V.S. VEDKOMMENDES NAVN, STILLING OG FUNKTION.

På ovenstående baggrund har jeg muligvis ingen større grund til optimisme med hensyn til, om De evt. måtte kunne se Dem i stand til og formå at leve op til en rimelig forventning om professionalisme og ansvarlighed som her delvist skitseret.

Jeg hører dog naturligvis gerne fra Dem i sagens anledning, forinden jeg overvejer hvad jeg evt. videre kan foretage mig til belysning af det passerede.

Dog tror jeg ikke det vil være muligt at genoprette den gensidige tillid allerede inden førstkommend onsdag d. 29.ds., og jeg foreslår derfor, at De aflyser min medvirken på deres hospital d. 29.ds. resp. på Purim-festdagen d. 8.3.2012.

Med venlig hilsen

Gert Pedersen

 
                                 

 
PS. For tydelighedens skyld bør jeg vist tilføje, at der på det her omhandlede hospital resp. hospitalsafsnit efter det oplyste (d.v.s. i henhold til en uopfordret meddelelse fra en af de sygeplejersker jeg talte med i sagsforløbet) gælder den regel, at en lægelig undersøgelse forud for en operation kun “holder” i 6 måneder. Finder operationen altså ikke sted inden da, d.v.s. for mit vedkommende inden 1.12.2011, skal der berammes en ny lægelig undersøgelse. Hvem der har bestemt og hvorfor denne undersøgelse åbenbart (d.v.s. i henhold til hospitalets brev af 10.2.2012 hvori det hedder: “Nogle dage inden selve operationen (d.8.3.) skal du komme til samtale med en sygeplejerske og en narkoselæge.”) er blevet strøget i  mit tilfælde, kan man som lægmand naturligvis i.t.v. kun gisne om. Kan det f.eks. have været skønnet af vigtighed ikke at få en anden, så at sige “uvedkommende” kirurg ind over sagen, evt. med henblik på at fastholde den allerede designerede anæstesilæge og operationsdatoen d. 8.3.2012? Eller findes der evt. en anden mere nærliggende forklaring?

PPS. Monstro de mange tusind, retsligt uefterforskede “trafikuheld” med dødelig udgang (for nu at sige det pænt, i trafikken tales der vist for det meste om trafikdrab), tænkeligt kan være en varm kartoffel ikke blot for direktionerne på vore offentlige hospitaler, men måske også tildels for medicinalindustrien?

I så fald kunne det unægteligt forekomme en lille smule pikant, at jeg så sent som i fredags (d. 24.ds.) blev ringet op af en person, som mente at vide, at det netop nu tænkeligt ville blive overvejet, om lejlighederne i den herværende gamle ejendom skulle renoveres, specielt med hensyn til at etablere badeværelse i den enkelte lejlighed eller på trappegangene (vi har på nuværende tidspunkt bad i kælderen).

Resultatet af en sådan renovering ville formodentlig bl.a. være en 2- eller 3-dobling af vor nuværende, meget beskedne husleje. Samt at jeg tænkeligt måtte fraflytte lejligheden (permanent eller midlertidigt) qua mine flere tusind bøger, som ikke uden videre “kan ryddes til side”.

Men da jeg ikke véd, om den person der ringede mig op i fredags, helt konkret optrådte på vegne af den nuværende ejer  (som er en af de helt store kanoner i den danske medicinalindustri), ja så kan jeg heller ikke rigtig forholde mig til, om der her muligt kan have været tale om en trussel eller pressionsforsøg. Det ville forøvrigt også være spildt ulejlighed, idet jeg hylder det meget enkle og selv for rige tumper antageligt letforståelige princip: at jeg aldrig, UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER lader mig true eller afpresse. Og at jeg INGEN UNDTAGELSER GØR fra den regel.

Jeg anbefaler denne enkle regel til almindelig efterligning. For som jeg tidligere har ytret (jf. SENSOMMER), så må man som borger i et frit samfund leve med en vis risiko. Alternativet er at leve som et dyr i en faciststat. Næppe risikoløst!

Apropos dyr og mennesker – så tvivler jeg på, at man ville lade sin hund eller hest operere uden en forudgående, grundig undersøgelse af en kompetent dyrlæge?

Purim er en jødisk helligdag, nærmere betegnet det tidspunkt hvor man fejrer drabet på sine fjender (modstandere/kritikere?). Falder i år d. 8. marts.

 
                                 

(Crossposted på http://imma.smartlog.dk,)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.