Græsk og latin (2.del)

(29. Aug 2012) Jeg vil nu omtale de 9 bøger, jeg erhvervede på den sidst omtalte spadseretur i Fiolstræde mandag d. 13.aug.

For øvrigt vil der nok fra nu af og flere måneder frem herske et næsten totalt stop for bogkøb her hos mig. Der ser nemlig efter det nu foreliggende ud til snart at skulle blive flyttedag her på Nitivej, incl. 5 tons bøger med samt det løse. Det vil jo kræve en hel del forberedelse, dels med at finde et nyt sted at bo og dels med at forberede og udføre selve flytningen m.m.

Jeg har igår talt med LLO-Hovedstaden om de nugældende ”byfornyelses”-regler. Og det viser sig så, at den i det foregående indlæg omtalte, pr. 1.1.1998 indførte Byfornyelseslov, utroligt nok, allerede blev kasseret og helt afskaffet efter kun 6 år! Efter LLO’s oplysninger og for så vidt jeg har forstået dem rigtigt, så er det nu Lejeloven (og evt. Lejereguleringsloven?) samt Byggeloven af 2004 som er normgivende for de pågældende aktiviteter.

Lejeloven giver visse regler for forholdet ejer/lejer i forbindelse med ejendomsforbedringer og jeg formoder, at Byggeloven af 2004 tilsvarende giver nogle regler for forholdet mellem kommune og ejer, herunder med hensyn til procedure og tilskudsbeløb. Men jeg har dog endnu ikke haft lejlighed til at gøre mig bekendt med de relevante afsnit i Byggeloven.

Jeg forstod den pågældende medarbejder hos LLO således, at der er meget vide rammer for kommunernes dispositionsfrihed med hensyn til hvem og hvad man vil give tilskud til samt med hvor meget. Og mine tidligere bemærkninger med hensyn til mulighederne for a cozy relationship mellem kommune og ejere synes altså vistnok snarest at kunne blive bekræftet af de nye tilstande?

I det hele taget må man vel konkludere, at der i lejernes retsstilling med hensyn til beskyttelse og medbestemmelse herefter er væsentlig mere junglelov end før, samt at regeringen tænkeligt kan have ønsket at skabe bedre muligheder for at forgylde sine (økonomiske?) støtter med midler fra kommunernes offentlige kasser? Skidt med lejerne, og især de små lejere, – fanden tar de sidste!

Med hensyn til spørgsmålet om ejers adgang til at fotografere lejernes interiørs fik jeg meget klar besked af LLO. Det kan udlejer ikke kræve. Man må i givet fald nøjes med at bese og evt. lave skitser. Endvidere skal man give 6 ugers varsel, og ikke kun 2-3 dage som i det aktuelle tilfælde.

————————–

Men fast forward til Fiolstræde. Som nævnt købte jeg 9 bøger hin mandag d. 13.8. på hollandsk udsalg, og det uagtet prisen endnu var 90 kr. pr bog! Ialt 810 kr – hillemænd, man må håbe der bliver penge nok til flyttemanden!

Som overskriften antyder, var der en stor samling klassisk filologi på udsalget. Den synes for størstedelen at stamme fra den afdøde professor Karsten Friis Johansen’s bogsamling. Født 1930 var han klassisk filolog og senest professor i antik og middelalderlig filosofi i Kh. Ial fald var en stor del af de bøger jeg så forsynet med hans navnetræk.

1. TRAITÉ DE GRAMMAIRE COMPARÉE DES LANGUES CLASSIQUES. Af A.Meillet og J.Vendryes. Paris, 1924. Det er en lille tyk, men lethåndterlig bog på næsten 700 sider, indbundet i tarvelig men smagfuld, mørkegrøn halvshirting. Det er faktisk en fornøjelse bare at håndtere bogen.

I’m a bit of a sucker for sammenlignende grammatiker og ordbøger, hvoraf jeg i forvejen har en håndfuld. Denne bærer foruden Friis Johansens navnetræk datoen 7.okt.1980 samt oplysningen ”fra Franz Blatts bibliotek”. Bogen har altså forhen været brugt af 2 af danmarks store klassiske filologer. Sidstnævnte, der er en generation ældre end Friis Johansen, var professor i Århus indtil 1972 og ledede bl.a. i en lang årrække udgivelsen af Danmarks Riges Breve.

Jeg gengiver her et par linjer fra beg. af kap. 2., side 166:

”LES THÈMES VERBAUX DE L’INDO-EUROPÉEN.

”Le système du verbe indo-européen était extrèmement complexe. Toutes les langues l’ont simplifié au cours de leur développement particulier, et chacune á sa manière. Aussi les formes diffèrent-elles beaucoup dúne langue à l’autre, ainsi que les catégories exprimées.

Bien qu’ils remontent à un même original indo-européen (à quelques différences près, qui sont d’origine dialectale en indo-européen même), le verbe grec et le verbe latin sont très differents lún de l’autre, plus que le nom grec du nom latin. Le verbe latin diffère même beaucoup du verbe osco-ombrien, plus encore du verbe celtique.

En revanche le système verbal est sensiblement le même dans tous les dialectes grecs, pour autant du moins qu’il y est connu; en dehors de l’ionien-attique on a généralment trop peu de formes pour définir le système dans son entier. Il y a deux éléments à considérer: le thème verbal et sa flexion”.

Det er en lille smule irriterende, at franskmændene har bibeholdt alle disse diakritiske tegn, som gør fransk blindskrift til en anstrengende affaire for en dansker. Men hermed i fri ovesættelse (med mine tilføjelser i dobbeltparantets):

”Det indoeuropæiske verbums grundformer

”Det indoeuropæiske verbum-system ((dets former og bøjninger)) var ekstremt komplekst. Alle ((indo-europæiske)) sprog har simplificeret det i løbet af det enkelte sprogs udvikling, hver på sin måde. Ligeledes differerer formerne i høj grad fra det ene sprog til det andet, såvel som kategorierne ((?)).

Selv de græske og latinske verber, som stammer fra det samme indoeuropæiske verbum, er meget forskellige, også mere end for navneordenes vedkommende (undtaget er visse forskelle, som hidrører fra tidlige indoeuropæiske dialekter). Det latinske verbum differer endvidere meget fra det osco-umbriske og endnu mere fra det keltiske.

Til gengæld er verbum-systemet stort set det samme i de forskellige græske dialekter, idet mindste forså vidt de er kendte; udover ionisk-attisk kender man dog generelt for få former til at kunne beskrive et helt system. Der er 2 elementer, som vi her må behandle: verbalformerne samt deres bøjning.”

En lidt for fri oversættelse visse steder uden tvivl, men det bedste jeg i forbifarten formår.

Forfatternes franske stil er let at læse, omend måske ikke altid helt utvetydig. Men min begrænsede sagkundskab spiller selvfølgelig ind her.

Umiddelbart bekræfter stykket det indtryk, som jeg synes man let får af græske ord (i oversættelse, da jeg end ikke behersker alfabetet ordentligt), nemlig at de er meget forskellige fra latin, samt forøvrigt de fleste andre europæiske sprog. Måske hidrører denne forskel for en stor del fra de forskellige geografiske veje, som græsk (og f.eks. hittitisk) har bevæget sig gennem deres udvikling fra en fjern fortid og til det klassiske Grækenland, i forhold til de fleste andre europæiske sprog.

De fleste af de øvrige (indo)europæiske sprog er kommet med de pågældende folkeslag fra et ikke helt præcist kendt gegrafisk ”udgangspunkt” (men måske beliggende et eller andet sted i det område, som man traditionelt har kaldt armensk eller evt. kurdisk, d.v.s. i området syd for Kaukasus) og op omkring Sortehavet mod nordvest ind i Europa, henholdsvis mod nordøst til Persien, Afghanistan, Indien og ”Tocharien” (i det nuv. Kina).

Men i modsætning hertil siges grækerne at være rejst mod vest fra nævnte område syd for Kaukasus, gennem Lilleasien til det græske øhav. Græsk kan derfor antages at have været næsten helt adskilt fra de fleste andre (indo)europæiske sprog gennem årtusinder.

Det forekommer mig også tankevækkende, når forf. oplyser, at det indoeuropæiske ”ursprog” var grammatikalsk meget mere kompliceret end (det klassiske) græsk og latin, som dog vist ikke er helt lette i så henseende, i modsætning til f.eks. moderne engelsk. Betyder det bl.a., at sprogene i løbet af deres ”udvikling” gennem årtusinder tilsyneladende er degenereret fra det meget komplicerede til det meget enklere? Ville det samme i så fald skulle siges at være tilfældet med hensyn til menneskene og deres åndelige kultur?

Jeg ville gerne have gengivet yderligere et par små prøver fra bogen, som umiddelbart synes at være rig på sproghistoriske oplysninger af mere almen interesse. Men jeg må nøjes med at glæde mig over, at de fleste citater på græsk og latin er oversat til fransk, og altså tildels forståelige for en lægmand.

2. DICTIONNAIRE ÉTYMOLOGIQUE DE LA LANGUE LATINE. 4.udg. Af A.Ernout og A.Meillet. Paris 1959, godt 800 sider. Privat, i lidt slidt men dog stadig brugbar halvshirting.

Jeg har i forvejen ingen Latinsk etymologisk ordbog, så denne er kærkommen. Jeg gengiver et eksempel på en ordforklaring (med udeladelser):

SOCER (SOCERÏ), mask.: svigerfar.

SOCERUS, fem.: svigermor.

”De indoeuropæiske ord, hvorfra disse latinske ord stammer, vedrører udelukkende ægtemandens mor og far. Ved indgåelse af ægteskab, faldt den unge kvinde hos sin nye familie ind under sin svigermors overhøjhed, hun var husets ”herskerinde”. Ordene angiver oprindeligt tilhørsforhold til en bestemt social gruppe. Senere er ordene, som følge af ændret skik og brug, også kommet i brug som betegnelse for hustruens forældre.

”Det oprindeligt vigtigste ord var betegnelse for ”mandens mor”, hvoraf der var to former. Den første, hvoraf SOCERUS kommer, genfindes i gallisk CHWEGR, oldhøjtysk SWIGUR, oldslavisk SVEKRY, sanskrit CVACRUH, middelhøjtysk SWAGER.”

Dette er kun ca. en tredjedel af ordforklaringen, men skulle indikere, at sådan en stor ordbog – etymologisk eller ikke – kan have megen kulturhistorisk interesse.

Det er iøvrigt morsomt at se, at de danske ord for SVOGER og SVIGER(mor) eksisterer og har eksisteret i århundreder og måske årtusinder fra Ganges til Atlanten. Måske ikke helt enslydende men dog let genkendelige.

3. ESQUISSE D’UNE HISTOIRE DE LA LANGUE LATINE. Af A.Meillet. 5.udg. Paris, 1948.

Her har vi altså hr. Meillet igen, han må vel have været en af de mest fremstående klassiske filologer i Frankrig for omved 3 generationer siden?

Her drejer det sig altså om en grundbog i det latinske sprogs historie. Med erfaringer fra de 2 foregående titler, vil jeg forvente, at bogen er så velskrevet, at den lader sig læse med fornøjelse og udbytte også af en lægmand. Jeg vil nøjes med at gengive den første halve side af indledningen, der lyder således:

”Mellem det fælles indoeuropæiske og nutidens romanske sprog, udgør latinen et overgangsled hvis betydning er enestående.

”Latin var sproget i et helt imperium, utvivlsomt verdens første helt gennemorganiserede imperium, og latin er forblevet meget stabil gennem omved 800 år. Efterhånden som det talte sprog begyndte at blive mere opsplittet i tiden fra det 3. til 10. årh. e.Kr., så har det skrevne sprog alligevel bevaret sin enhed.

”Det klassiske latin er indtil langt op i vesteuropas moderne tid forblevet sproget for videnskab og filosofi. Og sproget er idag stadigvæk det officielle og rituelle sprog for den eneste virkelig universelle religion, den romersk-katolske.

”Alle europas store sprog har suget næring af dets substans. Gennem 2000 år har intet andet sprog spillet en sammenlignelig rolle i civilisationens udvikling. Selvom andre store sprogs historie kan regnes at gå længere tilbage end latin, f.eks. kinesisk, sanskrit, græsk, så har ingen af disse en så rig historie eller haft så stor indflydelse. Næret af græsk og i en symbiose med græsk har latin givet den moderne civilation grundlaget for sit sproglige udtryk”.

All-right, måske skinner franskmandens typiske (over)vurdering af de romanske sprogs betydning lidt for meget igennem. Men herudover er der formodentlig meget rigtigt i det sagte. Var der forøvrigt ikke noget med, at det for få år siden blev diskuteret her i bystaten København-mark, om man evt. skulle afskaffe undervisning i (nogle) klassiske sprog ved vore universiteter (forhåbentlig husker jeg forkert)?

Men sikkert en interessant bog, i særdeleshed naturligvis for de, som mener at have tid og lyst til at bemægtige sig latinen helt eller delvist.

4. LATEINISCHE UMGANGSSPRACHE. Af J.B.Hofmann, 2. udg. Heidelberg, 1936. Bærer Friis Johansens navnetræk.

En af de mange små perler fra Carl Winter’s Universitätsbuchhandlung i Heidelberg, hvoraf mange med filologiske emner. Det er en lille bog i oktav på godt 200 sider, men tæt trykt og tydeligvis med et rigt indhold. Paragraf 130 på side 141 indledes således:

”Også med hensyn til udtryk for ømhed, kærlighed erfarer omgangssproget store forandringer i forhold til skriftsproget. Således trænger ordet AMO og dets afledninger ind der, hvor ellers mere præcise udtryk for ros, akcept eller glæde ville være brugt i det intellektuelle sprog.”

Blot en lille smagsprøve, som turde antyde, at bøger om græsk og latin ikke behøver være kedelige.

5. ANTIBARBARUS DER LATEINISCHEN SPRACHE. Nebst Vorbemerkungen über reine Latinität von Dr. J.Ph.Krebs. 4. Aufl. neu bearbeitet von Dr.F.X.Allgayer. Frankfurt a.M. 1866.

Bogen bærer Holger Friis Johansens navnetræk, som må være en slægtning til Karsen F.J., findes ikke i mine biografiske leksika.

Bogen er i alm. leksikonformat og på over 1000 sider. Indbundet i pænt, lidt slidt halvlæder.

Kan vel siges at stå i et vist modsætningsforhold til det foregående ”lille” værk om det latinske omgangssprog, for så vidt som det drejer sig om en vejledning og ordbog i den rene, klassiske, ikke-vulgære latinske stil. Her er vistnok meget at blive klog af, må være en guldgrube for den som ønsker at skrive et klassisk latin?

Her nogle få eksempler fra side 456:

”GRANUM. Talemåden CUM GRANO SALIS kan kun gælde som ordsprog når brugt med tilføjelsen UT AJUNT, UT DICITUR og lignende.

”GRAPHICE forekommer ikke i betydningen ”malerisk”; og når derfor Ruhnken siger (Opusc. I, p.89): ILLE FORMAM CONSTANTII SATIS GRAPHICE DESCRIPSIT, så kunne han i stedet have sagt omtrent: SATIS PINXIT COLORIBUS ORATIONIS.

”GRATABUNDUS, at lykønske, er i høj grad tvivlsom for GRATULANS eller GRATULABUNDUS. Se die Ausleger zu Tac. Hist. 1, 18.

”GRATARI, at lykønske, takke er ok, men bliver dog for det meste brugt i betydningen ”den tak man skylder Guderne”. Bliver ligesom GRATULARI brugt med dativ i forhold til personen, når det ellers ikke står alene. (se iøvrigt Tac. Ann. 6,21, ebdas. 14,8 u. Hist.2,29 u. Drakenborch zu Liv. 9, 43, 17).”

Som man ser sprængfuld af tilsyneladende sprænglærd viden, om end jeg jo naturligvis ikke kan bedømme sundheden af de givne råd.

6. VORLESUNGEN ÜBER SYNTAX. Mit besonderer Berücksichtigung von Griechisch, Lateinisch und Deutsch. Af Jacob Wackernagel. 2. auf. 1. und 2. Reihe, 2 bind, Basel, (1928). Ca. 330 + 350 sider. Bærer ligeledes Karsten Friis Johansens navnetræk med årstal 1948.

Her endnu en af disse herlige sammenlignende sprogbøger/grammatiker. Forfatteren inddrager mange sprog i sine afhandlinger, men dog som titlen siger især græsk, latin og tysk. Der synes mere at være tale om afhandlinger i essay-form end en egentlig systematisk grammatik.

Generelt forekommer afhandlingerne at være på et noget videregående niveau, og er måske lidt mere tørre og faglige end lægmanden kunne ønske. Endvidere er forfatterens tyske stil lidt tung, vistnok noget præget af schweizisk dialekt?

Fra bind 1, afsnittet om FUTURUM, side 194, gengiver jeg et lille stykke (stk. 1):

”Jeg vil begynde med en anvendelse fra Gotisk. Udsagnet fra Lucas VI 25 ”ihr werdet trauern und weinen” bliver gengivet af Wulfila med: ”gaunon jah gretan duginnid” d.v.s. ”Ihr beginnet zu trauern und zu weinen” ((det gotiske gretan er det samme som dansk græde)).

Det futuristiske betydningsmoment bliver altså udtrykt med verbet ”beginnen”. Fremtiden kan man altså udtrykke med noget som har sin begyndelse i nutiden. Hvad vi har set her (og som haves også andre steder i det Gotiske) er også at finde nogle få steder i slavisk; også senlatinske forfattere bruger ”incipere” omtrent på denne måde.”

7. UNSER TÄGLICHES LATEIN. Lexikon des lateinischen Spracherbes. Af. Bernhard Kytzler og Lutz Redemund. 6. Aufl., Mainz, 2002. 999 s.
8. UNSER TÄGLICHES GRIECHISCH. Lexikon des griechischen Spracherbes. Af Bernhard Kytzler, Lutz Redemund, Nikolaus Eberl og Elke Steinmeyer. 2. Aufl. Mainz, 2002, 1209 s.

Jeg tror det er sommerens overraskelse vedr. sprogbøger. For det første køber jeg helst ikke nye eller næsten nye bøger, mest fordi jeg ikke kan lide papir og tryk: Som regel for hvidt papir, og for tæt og småt tryk. Men i det her tilfælde er tryk og papir faktisk meget behagelig.

For det andet er de her omhandlede 2 bøgers indhold vistnok ret enestående, ial fald har jeg ikke set noget helt tilsvarende. Ganske vist drejer det sig i princippet om to store etymologiske ordbøger, een for latin og een for græsk. Men indretningen er helt unik.

Hver side har 5 spalter. 1. spalte angiver et løbenummer for hvert selvstændig ord. 2. spalte selve opslagsordet med angivelse af ordets historiske vandring. 3. spalte den moderne betydning af det latinske eller græske ord. 4. spalte det oprindelige latinske resp. græske ord, for græskens vedkommende både stavet med græske og latinske alfabet, samt med enkelte grammatiske angivelser. Samt endelig 5. spalte med ordets oprindelige betydning. Et par eksempler, begge fra det græske lexikon:

1.spalte: Løbenummer 5230:

2. spalte: RISIKO, das. gr>l>vulgl>altit>it (altså fra græsk til latin til vulgærlatin til gammelitaliensk til italiensk).

3. spalte: (etymologien usikker): 1. Wagnis, Gefahr 2. gewagter Einsats bei einem Geschäft oder Spiel.

4./5. spalte: (gr) rhiza, (Wurzel (rod)). (l.) resecare (skære af). (vulgl) resecum (det fra fastlandet afskårne, klippeskær, fare). (gammelitaliensk) ris(i)co (fare, våvestykke). (italiensk) rischio (det samme).

Så kan man da næsten heller ikke ønske sig bedre besked?

Andet eksempel:

1. spalte: Løbenummer 4392.

2. spalte: PARADEISER, der. awest>miran>hebr>gr>l>ahd>mhd (altså fra awesta til middeliransk til hebræisk til græsk til latin til oldhøjtysk til middelhøjtysk).

3. spalte: Tomate (Österr.) (altså et østrigsk ord for tomat).

4. /5. spalte: (awest (d.v.s. oldiransk)) pairidaeza (ringmur, omgivet af ringmur). (middeliransk) pardez (have). (hebræisk) pardes (træhave (frugthave?), park). (gr.) paradeisos og (latin) paradisus (begge Paradis, himmel). (oldhøjtysk) paradis(i) (lykkeligt sted). (Middelhøjtysk) paradis (de saliges bolig).

Som sagt – det er vist sommerens bogfund i sprogbøger. Men det er to tunge krabater, som mange unge idag tænkeligt vil betakke sig for at skulle håndtere. Man hører jo, at skoleundervisning nu undertiden foregår eller skal til at foregå helt uden bøger. Det synes jeg selvfølgelig er lidt synd, jeg tror nemlig ikke the web helt kan erstatte bøgerne. Jf. evt. det om google m.m. anførte i ENDNU FLERE BØGER.

(Posteres tillige på http://imma.smartlog.dk/ )

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.