Månedsmagasinet 1909

(23. Jun 2013 12:28, GP) Det tidsskrift jeg idag vil blade lidt i, er købt i Helligåndshuset, hvor Forum Antikvariat i disse dage holder hollandsk udsalg, prisen var igår (fredag) 40 kr. Jeg har intet fundet om tidsskriftet i mine (ældre) leksika, men jeg formoder det har været et månedsblad (omslag med nummeret mangler), og lidt mere pretentiøst end f.eks. ugebladet Allers Familiejournal. Altså (belærende) underholdning for de lidt bedre bemidlede og uddannede af mellemklassen.

Bindet omfatter 1. halvår 1909, og bringer på godt 430 sider ca. 140, for det meste korte, artikler, hvortil kommer måske omved 100 sider med reklamer. Der er flere kendte navne mellem forfatterne, bl.a. Niels Neergaard, Johs. V. Jensen, Palle Rosenkrantz, Gustav Wied, Herman Bang, Kristian Dahl, Emma Gad, Sofus Bauditz, Helge Rode, Georg Brandes, Jacob Knudsen, etc. Her følger nogle små eksempler fra halvbindet – dog først et par reklamer (mine egne kommentarer står i parantets):

“HOTEL D’ANGLETERRE – Danmarks første og bedst indrettede hotel. Restaurant Louis XVI – Diner à 4 kr. 50 øre – Grill Room – Dinér à 2 kr. 50 øre – Souper à 2 kr. Palmehaven – Københavnernes Rendez-vous til Te-Koncerterne kl. 3-4.30 og efter Teatertid. Hr. Julian Olsens orkester musicerer hver aften fra kl. 6.30 – 12. Alfred T. Andersen direktør.”

“MAGASIN DU NORDS JULEUDSTILLING er den største i Norden.”

“ENHVER GENTLEMAN bør købe sine klæder i skrædderforretningen LOUVRE DE PARIS ved Jens Kjeldsen, Vestervoldgade 5.”

“I LANDMANDSBANKENS hovedkontor ved Holmens Kanal nr. 12-14 stueetagen tilhøjre, er der til bekvemmelighed for bankens kunder indrettet læse- og skriveværelser, hvor danske og udenlandske blade forefindes”.

(Lidt synd at man ikke har kunnet beholde det gamle, klangfulde navn. Men allright, – nu kan bønder jo åbenbart hedde enten SVINEBØNDER (ref. dagens POLITIKEN) eller BONDERØVEN (ref. Danmarks Radio – TV). Og man kan dog ikke fortænke Landmandsbanken i, at de nødigt ville hedde SVINEBONDEBANKEN resp. BONDERØVSBANKEN. Hvad den sidste betegnelse angår, så tror jeg Danmark her igen har slået alle (bund)rekorder med hensyn til vor hjemlige krypto-racisme. Jeg tvivler nemlig stærkt på, at noget andet land i verden, for slet ikke at tale om den del af verden vi gerne vil sammenligne os med – i drømme ville finde på at lancere en landsdækkende TV-serie med navne som THE COWBOY ARSE, resp. tysk DER BAUERNARSCH o.s.v.).

“Det fuldkomneste klaver er WINTHERS AUTO-PIANO. En forening af klaver og spilleapparat. Instrumentet kan spilles såvel med hænderne som med noderuller.”

“POLITIKENS daglige oplag var i september 1907 28.800 eksemplarer. I september 1908 35.500 eksemplarer. Politikens daglige læserkreds er således vokset med 6700 eller 23 pct. – Det er nødvendigt for den moderne købmand at annoncere; thi derved skabes omsætning og nye værdier”.

“EDUARD SPIES – The well known ladies-tailor & habit-maker. No. 9, Østergade Copenhagen”.

“INTERNATIONALT DETEKTIV BUREAU – Direktør: Holger Münster. Undersøgelser af enhver art. Special oplysninger. Sikkerhedstjeneste. Observationer. Efterforskninger. Adresseopsøgninger. Strengeste diskretion. Dr. Tvergade 9, 1.sal. Kontortid 10-12 og 6-8.”

“M. BENDIX, 16. Østergade – Nouveautés for Foraars-Sæsonen ere hjemkomne – Tailor made dragter efter nyeste modeller fra London og Paris.”

“PALADS-HOTELLET, Rådhuspladsen, København, åbnes i oktober 1909. Nordens største og eleganteste Hotel. 250 værelser og saloner. Alle værelser med varme og kolde bade. Eneste Hotel med luftkanaler i alle rum. Koncertsal med fastbygget orgel. Vinterhave. Restauration. Grill-room. Café.”

“Det letter arbejdet i køkkenet i betydelig grad at bruge LAGERMANNS KRAFT-SKUREPULVER!”

————————-

Af bladets redaktionelle indhold først lidt fra en anonym artikel om ST. PETRI kirke:

“Det er et afsides sted, hvor mange tusinder der så end haster lige forbi det hver dag. Der falder stilhed på, idet man drejer nøglen om i den gamle lås og går ind til de døde.

“Men de dødes pladser er forresten, ligesom de levendes, langt fra lige fine. Nogle må finde sig i at stå inde på de brede gange, blot omgivne af et lavt jærnrækværk, andre ligger i kapeller med epitafier og sørgende sten-genier og herlige smedejærnsgittre, kort sagt, hvor det må være en ren fornøjelse at ligge og være død.

“For den levende er forøvrigt netop disse udsmykninger af den største interesse; de er nemlig gennemgående holdt i en stil, som vi desværre er kun altfor fattige på herhjemme: Baroken, enevældens pompøse overgangsform mellem den pragtfulde Renaissance og den livsglade Rokoko. Den stil slog sig som speciale på det imponerende, overvældende, knusende; derfor kastede den sig med særlig begejstring over alt, hvad der angår døden – ligkister, gravkapeller, monumenter o.v.s. og har på dette område nået at give det ubetinget stilfuldeste udtryk for elegant sønderknuselse og fornem vished om opstandelse. Den har haft konsekvens til så at sige at tænke sig døden med allongeparyk – det er dog et mod man bør anerkende.

“Stedets alvorlige grundtone brydes iøvrigt af URTEGÅRDEN’S harmoniske idyl; der er en lille grønning med nogle få træer og buske, omgiven af kapellernes fløje; de mørke mure med de smukke, ovale vinduer, er med deres brunrøde, fløjelsbløde farvetoner den mest henrivende indramning om det lille anlæg.

“Gudskelov har endnu ingen opfriskende arkitekt opdaget denne fredhellige plads, så de gamle bygninger står der i rolig skønhed med deres århundredgamle patina, og op over de røde tage rager St. Petri dejlige grønne kirkespir.

“Det er et af de få steder i vor gamle by, hvor man virkelig mærker århundredernes duft; hvilke forsyndelser har vore fædre ikke begået, siden vi ikke har så uendelig mange flere af dem: Nutiden har større interesse for sådanne minder; vi begår vandalismen på en anden måde – vi river ikke de gamle bygninger ned, vi “restaurerer” dem. Det er omtrent lige så galt.”

(Det er vistnok heldigt, at den ukendte forfatter ikke har kunnet opleve den hårhændede restaurering, som St. Petri kirke gennemgik for vistnok omtrent 15 år siden. Jeg husker en aviskronik, hvor en tydelig chokeret arkitekt(?) fortalte lidt om hvorledes kapeller og gravkamre nærmest blev ryddet med buldoozer, så vidt jeg forstod uden nævneværdig dokumentation?)

Side 39ff fortæller Sophus Bauditz nogle barndomserindringer i serien “Barndomserindringer af danske digtere”, her gengives den første halve side:

“Når Goldschmidt begynder sine LIVSERINDRINGER OG RESULTATER med det bekendte: “Jeg er af Levi stamme”, så er det jo fordi han mener, at denne afstamning har givet hans liv sit særpræg og været af den største betydning for ham. Og skal jeg engang skrive mine erindringer, så kan jeg passende begynde således: Jeg tilhører en slægt, hvis medlemmer gennem tre århundreder så godt som alle har værer officerer – lige fra min danske stamfader, der tjente sine sporer under Christian den Fjerde, og ned til min egen fader. Og rytterofficerer, det har de allerfleste af dem været – det eneste i verden, jeg selv har lært rigtigt grundigt, er da også at sidde på en hest.

“Intet under, at militarismen er gået mig over i blodet, måske også til en vis grad præger mit ydre. I alt fald sagde kong Christian, sidste gang jeg var til audients: “Når De kommer ind til mig, troer jeg altid i første øjeblik, det er en officer i civil” – og dét var en kompliment i Kong Christians mund!

“Alle mine tidligste erindringer knytter sig til dragonregimentet ovre i Århus – jeg “ser blåt”, hvor jeg så vender mig hen. Ved Munkeport, hvor vi først boede, satte min fader mig op på hesten foran sig og lod mig få en tur op over Galgebakken; i Rekrutkasernen i Mindegade havde jeg min daglige gang, blev ven med underofficererne og ven med alle stamhestene, og i det gamle ridehus nede ved stranden har jeg redet den første lille volte. Den årlige eksercertid om eftersommeren står som en fest for tanken, og endnu troer jeg jevnlig om aftenen at kunne høre trompeteren blæse retræten henne på hjørnet.”

Side 43 skriver Gustav Wied:

“De ønsker at vide, hvorledes min afskyelige bog: FÆDRENE ÆDE DRUER – er blevet til. Det er lidt fordringsfuldt. Men jeg skal forsøge på at besvare Deres spørgsmål. – Jeg begyndte på bogen d. 16. aug. 1906 kl. 12.30 form. (?) og blev færdig med den d. 23. april 1908 kl. 10 min. over 8 aften. Jeg gør ingen nævneværdige optegnelser, men skriver løs fra side 1 til enden.

“Derpaa tager jeg fat forfra og styger al fyldekalk. Hvorpå jeg begynder forfra igen. Og forfra igen. Den foreliggende bog har jeg således gennemarbejdet seks gange. Hvilket beviser, at jeg ingen rigtig digter er, da en sådan ifølge overleveringen kun skriver pr. højere inspiration ligesom profeterne. Og man kan vanskeligt tænke sig at Moses har svedt over de ti bud. De er kommet flyvende ganske af sig selv.

“Men jeg har altså måttet slide og slæbe for at få min bog i den form, hvori den nu foreligger. Og det er der jo ikke noget ved. Det kan jo enhver gøre, bare han tager sig den fornødne tid. Dette er yderst beskæmmende for mig; men jeg må jo sige sandheden. Det plejer vi i Danmark.”

Side 51 skriver Georg Brandes om tobaksrygning (stavedes dengang –røgning!) indledningsvis:

“De beder mig skrive, hr. redaktør, hvad der efter min opfattelse taler mod røgning. Vistnok et og andet. Dog af egen drift havde jeg aldrig udtalt mig mod det lovpriste stemingsmiddel, tobakken. Der er folk nok, som bliver røde i kammen, såsnart de mistænker andre for at have en nydelse, og som er til rede med advarsler og forbud.

“Jeg under andre de fornøjelser, de har, selv om jeg undrer mig en kende over de fornøjelser, de vælger. At altfor ivrig tobaksrygning ødelægger mundens og næsens slimhinder og sløver hjernen ved nikotinforgiftning gør med rette ringe indrtyk på rygere. De véd, at enhver nydelse koster, Og de kan være stolte af den rolle, tobakken efterhånden er kommet til at spille i menneskelivet. På jernbanerejser rangerer inddelingen i rygere og ikke-rygere med dén i herrer og damer.

“Selve kønsforskellen er her ikke væsentligere end den forskel, som stiftes af forholdet til tobakken. To grundlidenskaber ligger dybt i det moderne menneskes sind: Hadet til ren luft og hadet til sandhed. Det er meget vanskeligt at afgøre, hvilket had der er stærkest. Hadet til sandhed kaldes med andre navne: dyb religiøsitet eller nødvendig politik. Hadet til ren luft kaldes angst for træk eller trang til tobak”.

På side 10ff (det må være i et følgende hæfte, men hæftenumrene fremgår ikke) har den bekendte Politiken-journalist Kristian Dahl nogle korte, delvis let ironiske karakteristikker af centraladministrationens (departemants)chefer under overskriften: DE, DER ADMINISTRERER OS, herunder.:

“DEPARTEMENTSCHEF C.V. OLSEN, Marineministeriet. Bemærkelsesværdig som civillist på en overordnet post i et militært ministerium. Enestående blandt danske departementschefer ved ikke at have taget nogensomhelst eksamen. Varetager regnskabsvæsenet og i det hele ministeriets økonomi. Har arbejdet sig frem gennem ministeriets kontorer ved personlig dygtighed. Er ikke selv imponeret heraf, tværtimod en stille og tilbageholdende mand, afholdt for den forekommende elskværdighed, han viser alle, der kommer i berøring med ham.

“KAMMERHERRE P.R. KRAG, Direktør i Udenrigsministeriet. Som enkelte betydende scenens kunstnere – i fordums tid – ikke yndede at træde stærkt frem blandt gadens og kafeernes publikum, således iagttager kammerherre Krag en fornem tilbagetrukkenhed på vor beskedne udenrigspolitiske scene. Ængstelig for den offentlighed, der undertiden kan skade, har han måske, som den trofaste bevarer af gammel tradition, han er, ikke rigtig øjet åbent for, at pressen anvendt med skønsomhed, også kan gavne. Iøvrigt besidder han en sikker og aldrig svigtende sans for formen, og det siges, at når fremmede monarker gæster vort hof, er det Krag og ikke konsejlspræsidenten, der skriver talerne, som kongen holder.

“DEPARTEMENTSCHEF OG STATSGÆLDSDIREKTØR P.O.A. ANDERSEN, Finansministeriet. Yngre af år har departementschef Andersen i højere grad end sin ovennævnte kollega (Schlichtkrull) sans for det moderne praktiske livs krav. Hvilket ofte skal være kommen statskassen til nytte gennem hans billige køb af valuta til betaling af statsgældens renter. Er direktør for Danmarks Hypotekbank, medlem af Islands Bank og forskellige aktieselskabers bestyrelser og senest medlem af Bankkomitéen af 9. februar 1908.

“Har i denne sidste egenskab som statens repræsentant hævdet en selvstændig holdning overfor bankerne; og som han personlig i så vid udstrækning som muligt hylder den åbne dørs politik, således har han også været en modstander af Bankkomitéens forsøg på at omgive sig med hemmelighedsfuldhed.”

“GENERALDIREKTØR MARCUS RUBIN, Toldvæsenet og skattedepartementet. Er den første herhjemme, der forstod at gøre tal levende og at forvandle statistik til underholdningslekture. Betydelig som teoretiker, et skarpt tænkende hoved, der som en leg behersker nationaløkonomiens mysterier, er han den eneste af departementscheferne, der – gennem sit forfatterskab – nyder den ære at være medlem af Videnskabernes Selskab.

“Som praktisk administrator måske lidt for videnskabeligt docerende. Har dog i de få år, han har beklædt sin nuværende meget omfattende stilling, lagt et stort og betydningsfuldt praktisk arbejde bag sig, idet de nye skattelove og toldloven skylder ham mere end nogen anden enkeltmand deres indhold og form.

“Veltalende og slagfærdig og beherskende sproget ynder Rubin at træde i rapport til offentligheden både som taler og skribent. Senest har han i dagspressen skrevet om embedsmændenes “ben”. Men hvor velformede hans artikler end er, murres der i den røde bygning lidt blandt de ældre over, at denne grønskolling af en departementschef gør sig til talsmand for hele standen.”

(Mere kendt idag er måske hans begavede datter, filologen Lis Jacobsen, hvis mange udgivelser formodentlig endnu idag er læseværdige. Nogle endog sikkert i høj grad, herunder hendes bøger om vore runemindesmærker, om ”Svenskevældets Fald”, om Mand og Kvinde o.s.v.)

“DEPARTEMENTSCHEF JERICHAU-CHRISTENSEN, 2det Revisionskontor. Er leder af det største departement indenfor samtlige ministerier med et personale på 100 mand. Kontrollerer ca. 400 lokale kasseembeder indenfor Post- og Toldvæsenet med en samlet årlig kasseomsætning på 0,5 milliard. Må desuden udøve regnskabsmæssig kontrol med sideordnede kolleger i alle trafikbestyrelserne, en opgave der vel burde løses af Statsrevisionen.

“Et lyst hoved, hvis ydre lighed med den forhenværende konsejlspræsident næppe er så stor, at det kan tilgives, at mange har forvekslet de to.”

(Jeg ved ikke om han er en slægtning til Politiken-redaktøren Jerichau, men der synes at være en vis portrætlighed.)

“DEPARTEMENTSCHEF HIORT-LORENZEN, Finansministeriets 1ste Revisionsdepartement. Siges at sætte pris på i praksis at overbevise sig om, at hans underordnede meget vel kan udføre størestedelen af det arbejde, der påhviler ham. Hvilket utvivlsomt er af lykkebringende opdragende betydning for de underordnede.

“Har ord for at besidde en lidt skarp tunge, som dog nu og da kan slå klik, f.eks. når han dirigerer sejlsports-generalforsamlinger. Nævntes i sin tid som Vestindisk guvernøremne og opholdt sig nogen tid på øerne, mens generaldirektør Nordlien var konstitueret derovre. Blev imidlertid kaldt tilbage og gjort til chef for gamle Schmidts departement.”

(Portrætligheden til min gode veninde Dorrit (hans barnebarn) er utvivlsom (omend hun vistnok endnu tydeligere ligner hans far, personalhistorikeren H.R. Hiort-Lorenzen). Han var gift med en datter fra Frydendal på Midtsjælland, et af sjællands største (og smukkeste) godser, og da Dorrit blev gift med en søn af en af københavns dengang kendte kommunister (professor ved Akademiet Niels Lergaard) kan der tænkeligt have været nogle små praktisk problemer i et ellers lykkeligt ægteskab? Ial fald har Dorrit fortalt, at hun til sit halvfjerdsindstyvende år aldrig havde set sin mormors fødehjem. Der er iøvrigt ingen offentlig adgang til Frydendal (Torbenfeldt), der nu ejes af fam. Treschow).

“DEPARTEMENTSCHEF, GENERALDIREKTØR NORDLIEN, h.h.v. Trafikministeriet og Telegrafvæsenet. Bred i sin ydre form, lidt landlig i sin fremtræden danner han en grel modsætning til den tidligere herskende stive bureaukratisme, som nu kun har få repræsentanter i ministerialbyngingen. Blev af fhv. finansminister Hage udnævnt til formand i den vestindiske Kommission og konstitueret som guvernør, medens det blev kaptajn Cold (nu direktør for D.F.D.S.), der fik embedet.

“DEPARTEMENTSCHEF A.F. ASMUSSEN, Skolevæsenet. Er medlem af bestyrelserne for de Kellerske Aandssvageanstaler, Idiotanstalten og Ebberødgaard. Er senior blandt departementscheferne af aar som af anciennitet. Nærer stor interesse for skolevæsenet og kan det på sine fingre. Selv en åndslivlig mand omfatter han med megen kærlighed de aandsvage og har gjort et stort arbejde til deres bedste. Er kendt – og delvis frygtet – for sit frisprog, der ikke kender til persons anseelse.”

DEPARTEMENTSCHEF H. VEDEL, Handelsministeriet. Er søn af den tidligere direktør i Udenrigsministeriet, gehejmeråd Vedel, og broder til (kulturhistorkeren) Valemar Vedel. Bærer i ydre som i indre slægtspræget. Gør ved en første præsentation et meget stilfærdigt og behersket indtryk, men er i sin omgangskreds skattet som en livlig og vittig mand. Meget afholdt af sine fuldmægtige og assistenter, med hvem han gerne passiarer om de embedssager, der særlig interesserer ham.

“Er den yngste af alle danske departementschefer og ytrede, da jeg forleden talte med ham: – En departementschef bør ikke blive gammel i embedet. Jeg kan f.eks. ikke tænke mig, at Handelsministeriet skulde være tjent med at beholde mig i mere end 10 år.”

Side 78 artiklen: JOSEFS HISTORIE I KORANEN – oversat fra arabisk af Edvard Brandes; der indledningsvis skriver:

“Den efterfølgende oversættelse er taget fra Koranens tolvte kapitel, hvor Muhammed i korte omrids genfortæller Josefs historie. Koranen er en samling af taler, prædikener og belærende foredrag, som profeten holdt for sine troende og som nogle år efter hans død forenedes til Islams hellige bog. Dens stil er en art rytmisk, undertiden rimet prosa, der er søgt efterlignet i gengivelsen. Utvivlsomt har Muhammed ikke sin kundskab om Josef fra det Gamle Testamente – ti han kendte ikke dette som bog eller havde i hvert fald ikke læst Bibelen – men han havde hørt sagnet fortælle af Jødiske eller Jødisk påvirkede stammefæller.

“På Profetens tid gaves der ikke få Jødiske menigheder i Arabien og ganske særligt i Medina. Når Muhammed genfortæller Josefs historie i Josef-kapitlet, hvis begyndelse her er oversat, så er det ikke alene for den æstetiske virknings skyld – skønt han selv i kapitlets første linjer kalder fortællingen “den skønneste af alle historier ” – men fordi hans viden om “hvad der hændte da han ikke selv var tilstede” skal bevise hans foredrags guddommelige oprindelse.

“Hele Koranen anses for bygget på åbenbaringer, som Allah så at sige dikterede Profeten. Det er især historien om Josef og Potifars hustru, der har fængslet Arabernes og derefter Persernes interesse. Fortællerne har udstyret denne kærlighedshistorie med en mængde forskellige træk, efterhånden er Jussuf Zuleicha – thi således lyder navnet på Potifars hustru – blevet det berømteste elskovspar for det islamitiske østen, ganske svarende til Romeo og Julie i Europa.

“De bliver bærere af den stærkeste og mest længselsfulde kærlighedsfølelse, endog den reneste – til slutning forbundne efter mange kvaler i et lovligt ægteskab, idet Zuleichas mand dør og Jussuf længe efter træffer hende som tiggerske, dog lige skøn og elskovsvækkende. Og Persiens ypperste digtere har besunget os tvendes kærlighed i glødende og dybsindige, halv mystiske vers.”

(Spørgsmål: Hvorfor har vi danske ikke ”en samling af taler, prædikener og belærende foredrag”, som en af vore profeter (f.eks. Grundvig) ”har holdt for sine troende”, og som efter den pågældende profets død er blevet ”forenet til vor hellige bog”? Er vi en nation af får? Får og andet kvæg har jo ikke behov for at holde nogt helligt resp. for hellige kvinder, mænd eller bøger.

De har for øvrigt – i modsætning til mennesker – heller ikke brug for privatliv – og har intet at indvende mod overvågningskameraer overalt. A propos, så har jeg set, at kystbanens vogne nu også langt om længe har fået overvågningskameraer installeret – and with a vengeance! De større kupeer har 4 store kameraer installeret lige over hovedet på de rejsende. Står man op har man evt. et kæmpekamera på størrelse med et hvidkålshoved lige i synet. Commutanterne (tror man kystbanens rejsende er mutanter?) har herefter ikke meget privatliv – kan næppe læse en bog, et blad eller en computerskærm uden at være tæt overvåget.

Hvad sker der konkret med alle disse overvågningsfiler? Er der real-time overvågning? Hvem har adgang til filerne, evt. i real-time? Er de online, så har f.eks. NSA/Mossad/Pet jo uden problemer adgang via ESCHELON-programmet, og kan følge med hvad du læser og skriver, og hvem du taler med. Evt. også hvad du siger via mundaflæsnings-apps?).

På side 247ff fortæller Valdemar Koppel, den senere Politiken-chefredaktør lidt FRA BØRSEN, bl.a.:

“Har De nogensinde været på Børsen i Berlin eller Hamborg? Samvittighedsfulde turister plejer at gå derhen, blot for at se det, og uden at de forstår, hvad der foregår. Hæse skrig sønderriver deres trommehinder; for deres øjne flimrer knyttede næver, truende arme, der svinges, fanatiske skikkelser og foruroligende profiler, der dukker op og forsvinder.

“Og hvad er det så med børsen i Paris! Allerede i Rue Richelieu fanges ens øre af en lyd, der minder én om Vesterhavets brusen. Følger man efter lyden og drejer man om ad Rue Vivienne, står man snart over for en højtliggende bygning, der ligner et græsk tempel, og fra hvilket man hører dyriske og hæse brøl. Mellem de rolige søjler myldrer gale mennesker frem og tilbage, de råber, gestikulerer, springer op på stole og forsøger at myrde hverandre. Således ser det ud. Det ligner et sindssygehospital i revolution. Man begriber ikke et ord af det hele.

(Og – lidt mindre dramatisk – om Københavns børs bl.a.) “Ja, børsen er i sandhed et underligt sted. En blanding af et sted for alvorlige forretninger, en læsestue, en kafé, en klub og en seværdighed. Der gives i det københavnske liv intet mere mystisk eller ubestemt begreb end dette, at gå på børsen. De kan spørge hundrede af grossererfruer om, hvad deres mand egentlig går på børsen for, og hun vil svare Dem: – Åh, ikke for noget. Men det morer ham at træffe bekendte. Og de holder jo også aviserne deroppe!”

“Et af de imponenende træk ved Hamborgs børs er det, at i den ene børstime er det meste af kæmpestadens handelsliv virkelig koncentreret i børsbygningens haller. Et umådeligt antal forretninger afsluttes her, fordi alle ved, at på børsen træffes alle. Hver har sin bestemte stenflise at stå på, med mindre han hører til de allerfornemste mangemillionærer, der har ret til en plads på de stenbænke, der løber langs væggen. En mand, der er kendt på børsen i Hamborg, ved med fuldkommen sikkerhed, på hvilke ti kvardrattommer i de overfyldte sale han kan træffe hvilkensomhelst af bankens store.

“Det er ganske usvigeligt. Her i København kan det passere, hvis man netop tilfældig i børstiden skal træffe en mand, at man så kigger op på børsen, for det kunde jo være, at han var dér. Og spørger man så efter ham, får man det svar: – Ja idag har jeg ikke set ham, men han var her forresten i går! – Nå, i reglen gør det heller ikke noget. Træffer man ikke den, man søger, træffer man nok en anden, man kan sludre lidt med.

“Men ét er ialtfald givet; man bør være der kl. 2 præcis. Der er noget rørende ved denne skik, der er indført fra udlandet, hvor livet leves i feberagtig hast og hvert minut er kostbart. Der er noget rørende ved at træffe den igen her, hvor vi alle har tid nok. Det er en fiktion, der holdes oppe, man kunde måske med et Ibsensk udtryk sige, at det er børsens livsløgn. Det er den, der gør børsmænndene lykkelige og daglig kaster poesi og spænding ind i deres liv. Det gælder at komme i sidste øjeblik, så at det ser ud, som om man næppe har kunnet løsrive sig fra arbejdet hjemme på kontoret!

“Men det gælder også ikke at komme efter kl. 2, ikke blot fordi det så koster 25 øre (ca. 20 kr. i vore dages penge?) at komme ind, men fordi det er en principsag, en æressag at vise, at man er der i tilstrækkelig god tid, at man forstår at udnytte ethvert sekund og dog ikke komme for sent. Det er børsens sport.”

(Valdemar Koppel var af velhavende grossererfamilie fra Fredericia. En nièce var g. m. Otto Kierulff, en af stifterne af Kampmann, Kierulff og Saxild).

I et af reklamebilagene bringer Månedsmagasinet en AUTOMOBIL-LISTE:

“Da vi har ment, det er af interesse for mange af vore læsere at kunne skaffe sig nogle nærmere oplysninger om de forskellige automobiler, man ser her i byen og omegn, er det os en glæde at vi ved politiets velvillige imødekommenhed ser os i stand til at aftrykke efterfølgende liste. Navnlig er listen nyttig for de mange der muligvis vil anskaffe sig en vogn; thi erindrer man bare (registrerings)nummeret på en vogn man særlig synes om, kan man ved hjælp af listen let finde såvel fabriksmærke som heste-kraft.” (listen omfatter ikke Frederiksberg og Nordre Birk, der blev omtalt i et kommende hæfte, som ikke findes her. Jeg gengiver nedenfor listen, det første tal er registreringsnummeret (f.eks. K 4):

Nr. K. 4 – Maskinfabrikt. Peter Almind, Blegdamsvej 114 – Gebrüder Stoewer, Stettin – 18 Hk
Nr. K. 8 – Godsejer Jacob Lachmann, Charlottenlund – Delaunay Belleville, Paris – ?
12 – Grosserer T.T.Nielsen, Ny Toldbodgade 6 og 8, – Oldsmobile, USA – 24 Hk
40 – Urtekræmmer Emil Nielsen, Gl.Jernbanevej 24, Valby – Rochet, Paris – ?
67 – Grosserer Gustav Morits Salomonsen, Vestergade 16,1 – Itala, Turin – 75 Hk
72 – Fru Th. Wessel, Christianiagade 7 – Renault frères, Billancourt – 10-12 Hk
85 – Fabrikant Charles Petersen, Knudsgade 64 – De Dion Bouton, Paris – ?
91 – Tysk Gesandt, greve Henckel v. Donnersmarck, Trondhjemsgade 11 – Adlerwerke, FFm – 16-18 Hk
165 – Etatsråd grosserer Chr. Jens Christensen, Palægade – Cudell i Aachen – 20 Hk
170 – Grosserer Oscar Bloch, Stockholmsgade 43 – Cudell i Aachen – 18-20 Hk
177 – Bankdirektør Ferdinand Prior, Bredgade 33 – Oldsmobile, Detroit – ?
180 – Direktør konsul H.V.Ludvigsen, Strandvej 119 – Dansk Automobil-Fabrik – 40 Hk
211 – Etatsråd Jacob Hegel, Amaliegade 15 – Thornycroft i London – 24 Hk
283 – Redaktør Alfred Nervø, Egilsgade 4 – A.Darracq & Co, Paris – 12 Hk
312 – Grosserer Andr. Christensen, Amaliegade 24 – A.Darracq &Co, Paris – 18 Hk
346 – Forfatterinde Karen Bramsen, Vestre Boulevard 37 – Peugot, Paris – 14 Hk
360 – Grosserer Poul Christensen, Vandkunsten – Argyll Motors, Glasgow – 20 Hk
374 – Redaktør F.Hegel, Østerbrogade 4 – Lorraine-Dietrich & Cie, Luneville – 60-75 Hk
402 – Grosserer Poul Holm, Amaliegade 6 – Lorraine-Dietrich & Cie, Luneville – 16-24 Hk
403 – Reatauratør O.H.F.Lindegaard, Vesterbrogade 12 – Clement Bayard, Paris – 50 Hk
417 – Grosserer T.T.Nielsen, Ny Toldbodgade 6 og 8 – Olds Motor Works, Detroit – 35-45 Hk
425 – Kajtajn H.E.R.Block, Stockholmgade 35 – Berliet, Lyon – 14 Hk
429 – Fabrikant Emil Falck, Amaliegade 39 – Clement Bayard, Paris – 16 Hk
439 – Direktør Carl Viegand Lose, Slotsholmsgade 18 – Gebrüder Stöewer, Stettin – 12 Hk
461 – Grosserer Hans Chr. Fich, Østerbrogade 84 – Hexe, Hamburg – 35 Hk
465 – Grosserer Poul Christensen, Vandkunsten – Napier, London – 30 Hk
466 – Etatsråd Dessau, Strandv. og direktør Knudsen, Svanemøllelv. – Clement Bayard – 16-24 Hk
477 – Administrator Erik Hansen, Holbergsgade 12 – Clement Bayard, Paris – 18 Hk
490 – Fabrikant Benedikt Møller, St.Kongensgade 81 – Clement Bayard, Paris – ?
497 – Revisionsbanken, Købmagergade 18 – Dansk Automobilfabrik, Kh – 16 Hk
500 – T.T.Nielsen, Ny Toldbodgade 8 – Darracq & Co, Paris – 24 Hk
513 – Direktør Th.Dam, Strandgade 1 C – E.Mendelsohn & Co, Paris – 16 Hk
532 – Grosserer Gustav Salomonsen, Vestergade 16 – Delaunay, Belleville – 25 Hk
533 – Maskinfabrikant H.C.Christiansen, Strandboulevard 2 – Delaunay, Belleville – 24 Hk
535 – Direktør Th.Dam, Strandgade 1C – E.Mendelsohn & Co, Paris – 16 Hk
607 – Fru Nettie Kinch, Grønningen 13 – Clement Bayard, Paris – 16 Hk
608 – Grosserer Vilhelm Hansen, Egilsgade 24 – Clement Bayard, Paris – 18 Hk
615 – Købmand Tage v. Voss, Nørrebrogade 122 – Clement Bayard, Paris – ?
616 – Grosserer Oscar Henriques & Co, Bredgade 21 – Rex, England – 12 Hk
617 – Øsgtr.-Ung. gesandt greve D.Szechénye, Kalvebod Brygge 4 – Renault, Billancourt – 28-32 Hk
626 – Fabr. H.C.Christiansen, Strandboulevard 2 – Delaunay Belleville, Paris – 28 Hk
642 – Grosserer Vilhelm Christiansen, Badstuestræde 9 – Rex, England – 12-14 Hk
644 – Gross. fabr. Jensen & Nielsen, St.Kongensgade 63 – Richard & Hering, Ronneburg – 30 Hk
669 – Fabrikant Chr. Theodor Jensen – Blomstrom Mfg. Co, Detroit, Mich – 28 Hk
682 – Fotograf Jacob Mikkelsen, Købmagergade 12 – Cudell, Aachen – 16 Hk
668 – Ingeniør Baron Otto Lerche, Kastelvej 25 – Gebr. Winhoff, Reine Westphalen – 12-24 Hk
720 – Direktør Em. Kinch, Grønninggaard – Delaunay Belleville, Paris – 15 Hk
724 – Malermester Chr. Møllmann, Gothersgade 137 – Dansk Automobilfabrik, Kh – 14-18 Hk
726 – Auktionsholder Nøhrmann, Kristen Bernikowsgade 2 – Cottereau & Co, Dijon – 18-22 Hk
733 – The american Tobacco Co, Studiestræde 5 – Minerva, Antwerpen – 18 Hk
757 – Direktør Emil Jørgensen, Christineberg Alle, – Turgan, Paris – 12 Hk
762 – Greve Ahlefeldt-Laurvigen-Bille, Amaliegade 16 – Hotchkiss, Saint Denis – 16-18 Hk
770 – Repræsentant Eugéne Nordmand, Rådhusplads 37,4 – Soc. Bresciana, Brescia, Italien – 20 Hk
777 – Juveler August Hahn, Nygade 6 – Zizaire & Naudin, Paris – 12 Hk
785 – Direktør Fuglsang, Østerbrogade 154 – Hotchkiss, Saint Denis – 16-20 Hk
792 – Vognfabrikant Hans Fr. Petersen, Århusgade 85 – Dansk Automobilfabrik, Kh –
809 – Grosserer Carl Simonsen, Bredgade 33 – Reo. Motor Car Co., Lausing, Amerika – 16-20 Hk

Det skulle så være den komplette liste for København pr. medio 1909. Ialt 57 automobiler, hvoraf 3 ejes af kvinder. De har motorer på mellem 10 og 75 Hk og nogle af dem totalt eksotiske navne: Stoewer, Stettin – Rochet, Paris – Cudell, Aachen – Darracq, Paris – Argyll, Glasgow – Hexe, Hamburg – Napier, London – Minerva, Antwerpen – Turgan, Paris – Soc. Bresciana, Brescia – Zizaire & Naudin, Paris og Hotchkiss, Saint Denis for at nævne nogle af de mest iørefaldende.

Iøvrigt ved jeg ikke hvor almindelig Maanedsmagasinet er nu til dags, men mener ikke at have set det før.

——————————

(Posteres tillige på http://imma.smartlog.dk/ )

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.