Glomstrup på Mors. Øsløs Bisgaard. Megen medgang at kæmpe imod. Hertugpaladset i Urbino.

(20.8.2014) I denne dags prægtige, omend noget blæsende sensommervejr skulle jeg egentlig blot cykle hen til Frederiksbergcenteret for at tage nogle fotokopier på Hovedbiblioteket. Men da dette mod forventning lykkedes hurtigt og smertefrit – nogle af de helt nye kopimaskiner kan godt være temmelig drilagtige, skulle jeg hilse og sige – var jeg så oplivet, at jeg besluttede at cykle en lille tur “downtown”. Det blev til en tur ned ad Gothersgade og forbi Foto/C’s vinduer i Holbergsgade. Derfra op ad Nørregade, hen ad Kompagnistræde, op ad Hyskenstræde og over Strøget. Dog, der blev jeg mindet om det igangværende bogudsalg i Helligåndshuset, så jeg tænkte, jeg måtte hellere lige se efter hvad bøgerne egentlig koster idag. Fyrretyve kroner, og jeg havde vistnok besluttet, at jeg først ville komme tilbage, når prisen var 10 kr.

Jeg var nemlig tilstede allerede på førstedagen for otte dage siden, men ok og ak, jeg kunne jo dog godt lige tjekke, om der skulle være en enkelt titel, det kunne gå an at hjembringe idag, og som sagt så gjort. Dog bortset fra at jeg “måtte” hjembringe syv titler til den anseelige sum af 280 kr! Kuriøst nok kan den formodentlig lige så begavede som elskværdige kinesiske butiksassistent tilsyneladende ikke lave hovedregning. Altså 7×40 er 280. Lærer man ikke det i kinesiske skoler? Jeg tror forresten, at en ung dansk butiksassistent i reglen heller ikke kan lave det kunststykke? Her er de syv titler jeg erhvervede i Helligåndshuset idag:

1. ORDENES LIV. ANDET BIND. Af Kristoffer Nyrop. 2.gennemsete udgave. Kh, 1927. 210 s., solidt indbundet i priv. helshirting.

Mange vil i det mindste have hørt om vor kendte, frankofile sprogmand. I dette 2. bind i rækken af “Ordenes Liv” er der flere interessante af de ialt 7 små-afhandlinger (hvoraf nogle ikke er så små endda), som jeg håber at kunne omtale i et følgende indlæg.

2. THE DECLINE OF THE ROMAN EMPIRE IN THE WEST. Af F.W. Walbank, London, 1946. 97 s., pænt indbundet i helshirting.

Nogen vil måske mene, at det var for meget at betale 40 kr for denne lille bog. Men ved at skimme nogle sider mente jeg at spotte tegn på en original og selvstændig behandling af stoffet. F.eks. hedder kap. 6: THE CAUSES: LESSONS FOR TO-DAY. Jeg håber ligeledes at kunne omtale denne bog lidt mere i et kommende indlæg.

3. SAGN OG HISTORIER OM STORE KUNSTNERE I OLDTIDEN. Samlede af Chr. V. Nielsen, Docent ved Kunstakademiet. Kh, 1894, 176 s.
Et tarveligt, hæftet eksemplar, men dog tildels uopskåret.

Bogen handler altså ikke så meget om de store kunstværker (arkitektur, billedkunst osv), som primært om de skabende kunstneres liv. Ser interessant ud, og jeg tror umiddelbart at pengene er givet godt ud.

4. HERALDIK OG HISTORIE. Af Knud Prange. 2. rev. udg. Kh, 1977. 76 s., org. pap.bind.

Et af den kendte, nu desværre afdøde lokalhistoriker Knud Pranges lidt større arbejder. Han var vistnok i lige måde lokalhistoriker, heraldiker og personalhistoriker, og kommer i den her omhandlede bog bl.a. også ind på personer med tilknytning til min hjemegn Hanherrederne i det Nordenfjordske, samt den tidligere omtalte Trugotsen-slægt (fra Midtjylland?). Også her håber jeg snart at kunne vende tilbage med lidt flere oplysninger.

5. DET DANSKE RIGE I DEN ÆLDRE VIKINGETID. Af Erik Kroman. Kh, 1976, 177 s. Pænt hæftet eksemplar.

Der er øjensynligt tale om et anmeldereksemplar, idet der er indlagt et følgebrev fra forlaget. Yderligere medfølger et udklip med en anmeldelse (“lektørudtalelse”) fra Indbindingscentralen, sålydende:

“Den tidligere overarkivar og udgiver af danske middelalderlove Erik Kroman har i denne væsentlige bog fremlagt sine studier over Danmarks ældste historie, tiden omkring 800-1000 e.kr. Ved en indgående analyse af samtidens frankiske og engelske kilder, suppleret med de sparsomme danske, når han til en lang række identificeringer af vikingekonger. Både Gorm den Gamle og Rollo af Normandiet finder deres plads i slægtstavlerne. Mens N.C.Skouvig i sin nylig udsendte bog HARDEKNUD går ind for et jysk kongedømme som grundlag for Jelling-dynastiet, forsvarer Kroman den opfattelse, at Danmark i hele perioden har udgjort et samlet rige. Det er det svigtende kildemateriale, der tillader så forskellige slutninger. I øvrigt er bogen velskrevet, veldokumenteret og velillustreret og henvender sig til alle lidt viderekomne historisk interesserede. (Kjeld Elkjær).”

6. RAGNAROKFORESTILLINGERNES UDSPRING. Af Axel Olrik. 1913. (DANSKE STUDIER, udg. af Marius Kristensen og Axel Olrik), Kh, Gyldendal. 283 s.

Steenstrup forklarer, som tidligere nævnt, ordet Ragnarok ved “Gudernes Jærtegn”, hvilket jeg forstår som Gudernes Varsel eller Advarsel. Olrik forstår derimod tydeligvis ordet som Verdens Undergang, jf. en – lidt ironisk – overskrift på det sidste kapitel: “Tilbageblik på Verdens Undergang”.

Jeg var lige ved at lade hæftet ligge, idet jeg mente tænkeligt at have et eksemplar i forvejen. Men det er dog muligvis forfatterens forudgående afhandling OM RAGNAROK (i Danske Studier 1902), som jeg besidder. Den er nu pakket ned i anl. af genhusningen, og jeg vil i det højeste for nærværende kunne omtale det her foreliggende hæfte lidt nærmere i et snarligt indlæg.

7. CROWN & CAMERA. The Royal Family and Photography 1842-1910. Af Frances Dimond og Roger Taylor. Viking, NewYork/London 1987, 223 s. En stor og flot samt velholdt bog. Indb. i helshirting, med org. omslag.

Bogen omhandler det engelske kongehus’ betydende samling af ældre fotografier, og er udgivet foranlediget af en udstilling om samme (det er vel derfor copyright-indehaven er ingen ringere end Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II?).

Det er en magnifik bog fyldt med reproduktioner af gamle, sjældne og interessante fotos, med en tilhørende, udførlig tekst. Et scoop for en ynder af den klassiske fotografi incl. historiske ramifikationer. Jeg håber at kunne bringe en smagsprøve i et følgende indlæg.

(21.8.2014) Såvidt Helligåndshuset denne onsdag. Herfra gik cykleturen op ad Klosterstræde til Skindergade og Fiolstræde. Da jeg gik forbi Krystalgade faldt det mig ind, at jeg jo lige kunne tjekke, om Hovedbiblioteket tilfældigt skulle have en af deres udsalg af kasserede bøger igang. Det viste sig dog, at dette udsalg nu ligesom udsalget i Fiolstræde er permanent, og sker fra nogle hylder i stueetagen. Jeg fandt således foranlediget to titler á 10 kr, egentlig begge beregnet som gaver:

8. H.C. ANDERSEN I SLAGELSE. Af Stig Fjord Nielsen. Kulturkredsen i Slagelse, 2005, 75 s.

Fint eksemplar, udvendig og indvendig praktisk taget som ny. Da emnet ikke har min særlige interesse, og da bogen som sagt er tænkt som en gave, vil jeg ikke omtale den nærmere her.

9. KONGEBLOD OG FYRSTEDRØMME. Portræt af hertug Hans den Yngre. Af Karsten Hermansen, Ærø Museum, 2006. 127 s.

Der er tale om en flot bog, indvendig såvel som udvendig. Dog har eksemplaret her nogle brugsspor, i synderlighed visse suspekte pletter på titelbladet. Såfremt det lykkes mig at restaurere disse småfejl tilfredsstillende, skulle bogen som sagt bruges som en foræring. Hvis ikke må jeg jo overveje at beholde den, hvilket forøvrigt ikke ville gøre noget. For bogen er særdeles smukt illustreret og skrevet i en tiltalende stil, så vidt jeg har forstået af en entusiastisk amatør?

Hos Vangsgaard i Fiolstræde koster bøgerne i denne uge 5 kr, så selvom jeg denne onsdag blev belemret med ialt 10 titler, så slap jeg med at erlægge en 50’er.

10. BESKRIVELSE OVER ØEN MORS. Ved C.Schade, Provst og Sognepræst. Med kobbere. Aalborg, 1811. Fotografisk optryk, Odense 1983. 372 s. plus tavler bagi.

Dette eksemplar er praktisk taget som nyt. Bogen er sat med fraktur (“krøllede bostaver”) hvilket måske turde være forklaringen på, at denne lille fine bog endnu stod der til en 5’er. Indholdsfortegnelsen fylder fire sider, så jeg nøjes her med at konstate, at bogen trods sin lidenhed synes at berøre de fleste sider af øens natur og erhverv, samt befolkningens næringsveje, kultur og levevis. Jeg vil bestræbe mig på at bringe en par smagsprøver i et kommende indlæg.

11. GLOMSTRUP PÅ MORS – en herregård og dens mennesker. Af Freddy Boysen, Dalhus Forlag, Struer, 1997. 136 s.

Også dette lille hæfte er af mig tænkt som en gave. Men da jeg ikke har set vedkommende lokalhistoriker, som den er tiltænkt, i mere end et årti, kan det måske blive tvivlsomt, om jeg får lejlighed til at aflevere bogen. Men heller ikke i dette tilfælde ville det dog genere mig særlig meget, idet bogen forekommer at kunne have interesse for mange landbohistorisk interesserede, også uanset man som undertegnede ingen som helst tilknytning i snæver forstand har til gården, egnen eller dens mennesker.

Da bogen helst skulle sendes til Jylland snarest muligt, vil jeg allerede nu kommentere den lidt mere. For det første er der ganske sikkert mange oplysninger af interesse om tyendets kår indtil for omkr. 100 år siden. Bl.a. er der reproduceret flere mere end 100 år gamle fotos af folkeholdet på gården. I et foto fra 1875 udgør folkeholdet 30 personer, og jeg mener godt at kunne genkende en type som f.eks. min fars morfar, der efter det oplyste skal have været røgter på en himmerlandsk herregård i henved fyrretyve år.

Bogen indledes således:

“GLOMSTRUP
På gårdens mark hæver sig en høj,
som hedder Glumshøj.
I den skal en mand ved navn Glum
ligge begravet, og det er ham,
der har bygget gården.

“PÅ JAGT EFTER GLUM.

“Når man går rundt på den gamle herregård Glomstrup i Hvidbjerg sogn på Vestmors, kan man, når man har sindet åbent for den slags, stadig fornemme en atmosfære af historie, selv om det er meget længe siden, det var adelsfolk som færdedes her, endsige en rigtig godsejer. Den nu 200-årige hovedbygning udstråler fortsat gammel historie, og vækker en masse spørgsmål i de mennesker, som betragter den.

“Svarene må man lede efter i gamle sagn, og i jorden omkring gården eller i det sparsomme historiske materiale, som er bevaret. De fleste spørgsmål vil man aldrig få besvaret.

“Sagnets Glum, som skulle have givet stedet navn, har næppe eksisteret, men i jorden omkring gården findes under overfladen spor, som med forsigtighed lader sig tolke. I efteråret 1995 og 1996 havde jeg sammen med arkæolog Per Vegger fra Morslands Historiske Museum på Dueholm lejlighed til at foretage enkelte spadestik i Glomstrups jord.

“Nederst i Glomstrups park dukkede der ca. en halv meter under jorden en række syldsten og resterne af en brolægning op. Syldstenene blev tolket som fundament til en større bindingsværksbygning. Hvorledes denne bygning skal passes ind i Glomstrups historie er fortsat et spørgsmål.”

Det citerede stykke giver anledning til flere bemærkninger.

a) I Politikens Nudansk Ordbog (11.udg.) forklarer Lis Jacobsen navnet Glum (oldnordisk Glumr) vistnok nærmest som “person med skummelt ansigt”.

b) Flere formuleringer i stykket leder mine tanker tilbage til min barndoms måske kæreste legeplads, nærmere betegnet gården Store Bisgaard i Øsløs sogn på halvøen Hannæs i Vester Hanherred. Mine forældre ejede i omtrent 5 år – indtil min mors død i 1953 – en halvpart i gården, som vi dog ikke beboede. Det var for fint efter min mors mening, så hovedbygningen stod tom, og gården beboedes alene af forvalterparret i en sidebygning. Mine forældre og vi tre børn boede i en naboejendom, et husmandssted, hvor min far samtidig havde indrettet en lille tekstilvirksomhed.

Lige ved dette husmandsted, men på Bisgaards jorder lå – ligesom i Glomstrups tilfælde – en fredet gravhøj. Beliggende på et højdedrag med vid udsigt over Limfjorden ved Løgstør bredning. Dog kender jeg ingen sagn knyttet til højen (eller gården), men beliggenheden netop på det højeste sted lige ved den gamle gård lader formode, at der har boet en høvding omtrent på dette sted allerede i bronzealderen. Jeg har da også allerede som (5-10 årigt) barn vistnok ment at “fornemme en atmosfære af historie” på og omkring gården, ganske som beskrevet af Freddy Boysen.

Forøvrigt er Hannæs Bisgaard’s historie i middelalderen vistnok nu ganske ukendt, ikke mindst da der så godt som intet skriftligt er bevaret fra disse egne vedr. middelalderen. Det vides kun, at gården indtil reformationen var hovedgaard for Viborg Bispen, som ejede andre 12 ejendomme på Hannæs. Hvorledes, hvornår og fra hvem den er kommet til Viborg Bispesæde ved man vistnok ingenting om. (Der skal på Thisted Museum findes en gårdhistorie i manuskript, udarbejdet af en tidligere skolelærer i Øsløs I.C.Jacobsen, som det dog endnu ikke er lykkedes mig at få lejlighed til at se).

Gården er for længst udstykket – heraf navnet Store Bisgaard, der findes eller fandtes også en Lille Bisgaard – og hvedparcellen var ved 1950 kun på ca. 150 tdr. land incl. “revl og krat”, d.v.s. eng og skov, men gården siges tidligere at have været betydeligt større. Gårdens betydning på det her omhandlede tidspunkt var nok især, at det meste af agerjorden var udlagt som frugtplantage. Jeg har set opgørelser på mellem 10.000 og 33.000 træer, hvilket jo selvfølgelig er lidt forvirrende. Men det var dog en efter nordjyske forhold meget stor plantage, vist den største i Nordjylland, og med egen eksport i eftekrigsårene. Frugtplantagen skyldes alene den forudgående ejerfamilie, som var meget dygtige gartnere.

Men allerede i løbet af 60’erne blev plantagen sløjfet, det var vel ved at blive for dyrt at finde arbejdskraft til en i al fald dengang meget arbejdskrævende frugtavl. Omkr. 1950 var den østlige ende af stuehuset indrettet med et halvt dusin eller måske en halv snes værelser til brug for gæstearbejdere i højsæsonen.

Gårdens bygninger er beliggende umiddelbart vest for Øsløs kirke, der ligger på et højdedrag med vid udsigt over Limfjorden. Gården ligger i dalsænkningen mellem højdedraget med kirken og højdedraget med den nævnte gravhøj. Den ligger altså dels i skjul for nyfigne blikke fra fordums snekker på fjorden, samt tillige i læ for den evindelige vestenvind hen over gravhøjen.

Det er vistnok almindelig antaget, at (hoved)gaarde som er beliggende umiddelbart vest for de gamle kirker, som regel har været beboet af den eller de stormænd, som oprindelig har bygget kirken. Bogens oplysning om “en række syldsten og resterne af en brolægning” ca. en halv meter under jorden passer derhos meget godt med en tidlig erindring jeg har om et dræningsarbejde på en mark umiddelbart (ca. 100 m ?) nordvest for stuehuset. Det må have været ca. i 1950 at man under dræningsarbejet stødte på et kampestensfundament. Som jeg husker det afdækkede man indtil to kvadratmeter kampesten i næsten en halv meters dybde, forinden udgravningen blev kastet til igen. Forresten er stuehuset bygget på en næsten meterhøj sokkel af kampesten, som tillige udgør et fortov ind mod gårdsiden. Soklen synes efter fotografier at dømme at være overtaget fra et ældre stuehus.

Så kan jeg vist ikke presse mere ud af første side af Freddy Boysen’s bog om Glomstrup på Mors. Men det var måske heller ikke så lidt endda, og jeg skal kun tilføje, at forf. skriver i en behagelig og naturlig stil, som i sig selv plejer at vidne om, at den pågældende er velfundet i sit emne.

12. THE PASTON LETTERS. A Selection in Modern Spelling. Ed. with an introduction by NORMAN DAVIS. Oxford University Press, 1963/1983. 288 s. packetbook.

Så vidt jeg umiddelbart forstår drejer det sig om en aristokratisk familie fra Nordfolk, som udveksler breve ved midten af 1400-tallet. Brevene er gengivet i en (let?) moderniseret sprogform, mest med hensyn til stavning, idet de gamle staveformer kan være næsten eller helt uforståelige for lægmand idag. Hvad der kunne være af interesse for undertegnede er vistnok ikke mindst at iagttage de mange dengang brugelige ord, som endnu synes nærtbeslægtede med dansk-norsk og plattysk.

Et par eksempler: S. 151 skriver Agnes Paston til John Paston I (datoen er vistnok 29.10.1465):

“Son, I greet you well, and let you weet (vide) that, forasmuch as your brother Clement letteth me weet that ye desire faithfully my blessing, that blessing that I prayed your father to give you the last day that ever he spake, and the blessing of all saints under heaven, and mine, mote (måtte) come to you all days and times. And think verily none other but that ye have it, and shall have it with that that I find you kind and willing to the weal (vel) of your father’s soul, and to the welfare of your brethren”.

Dette lille stykke er kun lidt under en tredjedel af en af de ca. 260 sider tekst (plus register og glossar). Så har man lise og muse, så tror jeg man vil kunne have megen fornøjelse af at læse disse åbenbart kultiverede menneskers brevskaber.

13. MEGEN MEDGANG AT KÆMPE IMOD. Af Guy de Rothschild. Overs. af Ebba Rønne. Kh, 1984.

I internettets vide verden findes mange myter, rygter og andre oplysninger om den mægtige familie Rothschild. Det er vistnok en ringe kunst at finde meget eller endog måske det meste af dette frem på computeren. Det er derimod meget vanskeligt eller plat umuligt at erfare noget pålideligt eller sikkert om troværdigheden af alle disse oplysninger.

Måske er det i virkeligheden sikrere, at gå til kilden selv? Jeg har endnu kun skimmet lidt i bogen, men mit ganske umiddelbare indtryk er vistnok, at forf. synes at være en oprigtig sjæl og en oprigtig fortæller. En nærlæsning af bogen vil måske bekræfte eller afkræfte denne formodning?

Da bogen er så forholdsvis ny, kan jeg ikke citere et større stykke, og jeg nøjes derfor med at gengive nogle linjer fra slutningen af et brev, som forf. fik offentliggjort på forsiden af Le Monde. Desværre uden dato (så vidt jeg kan se?), men det må have været lige omkr. 1980, at Mitterrand nationaliserede de franske banker m.m. De sidste linjer af brevet lyder således:

“Det er indlysende, at nationaliseringen af bankerne ikke er rettet specielt mod Rothschilderne. Man jager os ikke, men vi er blevet ramt af et vådeskud fra de mennesker, som franskmændene har været så letsindige for en tid at betro geværerne. Dem, der tænker, “Men man har jo holdt Dem korrekt skadesløs”, vil jeg svare, som det tilkommer mig, at “Penge er ikke alt, og vi har aldrig været til salg”.

“De franske Rothschilder har begået den fejl at tro, at de kunne udvikle sig i takt med deres tid og deres land – og det har man taget dem meget ilde op.

“De socialistiske prokuratorer har udstødt dem fra det økonomiske felt. Af Huset Rothschild bliver der kun nogle rester tilbage, måske slet intet.

“Jøde under Pétain og paria under Mitterrand – det er mere end tilstrækkeligt for mig. Det er for meget to gange i et liv at skulle bygge noget nyt op på ruiner.

“Jeg er tvunget på pension, og nu strejker jeg.

Guy de Rothschild”

14. HERTUGPALADSET I URBINO. Af Carlo Bo. På dansk v. Jørgen Hansen. Gyldendal, 1991, 75 s. (Vistnok fra serien KLASSISKE REJSEMÅL).

Urbino er en nu forholdsvis lille by, beliggende i det østlige Mellemitalien, ca. 50 km syd for Rimini. Det er overraskende, at en sådan lille bystat og grevskab resp. til sidst hertugdømme kunne og stadig kan fremvise et så imponerende residens-palads, fortrinsvis fra 1400-tallet.

Den næstsidste fyrste af den dominerende slægt Montefeltro, Federico da Montefeltro er på bogens sider 38-39 gengivet sammen med sin hustru Battista Sforza. De er malet omkr. 1465 af Piero della Francesca, og forekommer utroligt livagtige og karaktaristiske.

Paladset er indvendigt indrettet med næsten Byzantisk pragt, og der synes da også – ial fald for en nordjyde – at være noget østerlandsk over paladset, som set udefra. Eller måske en blanding af østerlandsk, solidt gotisk samt noget helt fremmedartet. Der er jo heller ikke særligt langt hverken til Ravenna, hvor ostrogoternes store konge Theodorik (455-526) ligger begravet i sit imponerende mausolæum (hvor den godt 10 meter brede og 300 tons tunge kuppel er udhugget af én eneste monolith!). Eller til Adriaterhavet og dets illyriske, østlige kyster. Eller til Toskana og de mystiske Etrusker. Men da jeg absolut ikke kender mig ud i arkitekturens historie, skal disse bemærkninger ikke taget for andet og mere end nogle ukvalificerede strøtanker.

Den nævnte hustru Battista af slægten Sforze bringer tanken hen på nogle andre norditalienske fyrsteslægter, hvoraf en del har tråde til Danmark og det danske kongehus. Det drejer sig om husene Ferrara, della Scala og Visconti, som har tildels endog temmelig mange tråde til nordeuropæiske fyrsteslægter.

Bogen er prægtigt illustreret og anbefales trods sin lidenhed på det bedste.

———————————

Jeg vil stoppe her for idag, og gemmer de fem resterende 5-kroners bøger til det næstfølgende indlæg.
Forhåbentlig er min nye blog http://www.gamleboeger.dk da også klar til brug.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.