Overtro. Ribe. Japan. Ukraine. Vekslende kulturer.

(7.sept.2014) Idag koster bøgerne i Helligåndshuset fem kr. Der handles vistnok til kl. 17, hvormed denne bogsalgsrunde er slut.

Jeg har ganske vist været tilstede flere gange i løbet af det månedlange udsalg, men der var dog endnu een eller to titler, som jeg godt ville kigge lidt nærmere på, hvorfor jeg vovede mig indenfor igen idag. Og ak og vé, jeg “måtte” slæbe afsted med – siger og skriver – 54 bøger, jævnt fordelt på fire bæreposer.

Jeg har tænkt mig idag at gentage, hvad jeg har prøvet tidligere, nemlig at nævne samtlige titler. I første omgang i det højeste med en kort kommentar. Formålet er naturligvis, at den ærede læser således får mulighed for at erfare, hvad man faktisk kan få for en 5-krone på et bogmarked i Helligåndshuset idag.

So here we go. (Jeg bemærker forlods, at jeg nævner bøgerne striktly i den helt tilfældige orden, hvormed de er lagt op på bordet – der er altså ikke gjort forsøg på at nævne lignende eller evt. kontrasterende bøger lige efter hinanden. Skulle det alligevel ske, er det et tilfælde):

1. DANSKE SAGN SOM DE HAR LYDT I FOLKEMUNDE. Af Evald Tang Kristensen. 6. afdelings 1. halvdel. Århus, 1899. 446 sider.

Dette bind handler om kloge mænd og koner og alskens overtro, men der mangler altså anden del. Alligevel undrer det mig måske lidt, at ingen moderne storbybo kunne tænke sig at læse en rigtig bog om deres oldeforældres overtro, så meget mere som bogen trods sin alder er sat med alm. latinske typer, og altså ikke med krøllede bogstaver. Bogen findes dog sikkert, og netop qua sin alder, på nettet.

2. GAMLE HUSE I RIBE. Af Hugo Matthiessen. Nationalmuseet, 1961, 2. gennemsete udg. 68 s.

Endnu en fin lille bog af den dygtige fotograf og kulturhistoriker. Har flere af hans bøger i forvejen.

3. BONDEN – ADELSMANNEN – KRONAN. Godspolitik och jordegendomsförhållanden i Norden 1550-1750. Av Eino Jutikkala. Nordisk Ministerråd, Gyldendal, 1979, 84 s.

Synes især at være interessant fordi den oplyser om, og muliggør en sammenligning af, bondens livsbetingelser i alle de nordiske lande, d.v.s. Island, Norge, Danmark og Sverige-Finland. Samt tilsyneladende i en klar og let tilgængelig stil.

4. FORVALTER PÅ HESSEL. Ved Forstander F. Elle Jensen, Skals. Aalborg, 1971, 52 s.

Den nordjyske gård Hessel, der kaldes “Danmarks sidste helt stråtækte herregaard”, er nu landbrugsmusæum. Bogen omhandler proprietær Vilh. Bruhns erindringer, der vel har været forvalter på Hessel.

5. VORE BEDSTEFORÆLDRES TID. Red. Erik Kjersgaard. Nationalmuseet, 1970, 115 s.

Denne lille bog fra Nationalmuseet vil tænkeligt være kendt af mange. Den er i særlig grad smukt og interessant illustreret og med tekstbidrag fra 8 fagfolk.

6. DANSK BONDELIV – således som det i mands minde førtes navnlig i Vestjylland. Af H.F. Feilberg. Første del, 4. oplag, med 75 billeder. 440 s.

Jeg har i forvejen 2. del af dette værdifulde stykke kulturhistorie, så det var heldigt og uventet at finde første delen for en flad 5-er. Bogen er pænt indbundet i org. helshirting og smukt trykt med letlæselige typer. Også her finder jeg det lidt beklageligt, at ingen i hovedstaden synes at have haft interesse for at læse lidt om deres oldeforældres liv? Men måske er forklaringen blot den banale, at evt. interesserede kan læse bogen på nettet?

7. NORDENS KAVALERFLØJ. Af Bernhard Jensen. Gyldendal, 1959, 99 s.

Bogen synes umiddelbart godt at kunne være lidt af en perle, hvorfor jeg citerer forlagets omtale på omslaget: “I disse kulturbilleder, hvis titel hentyder til Gösta Berlings Saga, giver Bernhard Jensen, den tidligere forstander for Håndværkerhåjskolen ved Jelling, en både indtagende, klog og munter skildring af det oprør, der fandt sted i svensk litteratur sidst i forrige århundrede, rettet mod naturalismen og båret frem af en række enestående poetiske genier, der er blevet kendt langt ud over Sveriges grænser:

Selma Lagerlöf, Gustav Fröding, Verner v. Heidenstam, Erik Axel Karlfeldt, Albert Engström – foruden af malere, filosoffer og folkeopdragere. Baggrunden var den gamle svenske almuekultur, som var ganske anderledes levende end den tilsvarende danske i 1800-tallets sidste tiår. Bogen handler om det, man kunne kalde det svenske letsind, Bellman-sindet. Bogen rummer en rigdom af levende og morsomme miljøskildringer, bl.a. fra de mange særprægede kunstnerhjem, som var udgangspunkterne for bevægelsen”.

8. DEN DANSKE KVINDES HISTORIE. Fra Holbergs tid til Vor – 1701-1917. Af Johannes Steenstrup. 1.bind, Haagerup, Kbh. 207 s.

Dette er som sagt kun 1. bind af det samlede værk (i 2 eller 3 bind?), og omfatter 1700-tallet. Jeg føler mig altid i godt selskab, når jeg læser Johs. Steenstrup, og kunne derfor ikke lade bogen ligge.

Bogen er sprængfyldt med facts om kvindens stilling i 1700-tallet, og alt fortalt i et levende sprog. Utvivlsomt en perle.

9. A DICTIONARY OF STYLISTICS. Af Katie Wales. Longman, London, 1989/1990. Paperback, 504 sider.

Dette er ret et kuriøst lexikon. Jeg tror næppe jeg kender et eneste af opslagsordene fra dette “major reference work of the terminology used in stylistics together with its related disciplines of discourse analysis, text linguistics, literary theory and literary criticism. Comprehensive and easy to use, it contains over 600 alphabetically-listed entries drawing widely on areas such as socialinguistics, semiotics, grammar, communication theory, poetics and traditional rhetoric”, som det hedder på omslaget. Men jeg forventer bogen evt. vil kunne gøre god nytte som en gave.

10. FORENINGEN DANMARKS FOLKEMINDER IGENNEM 25 AAR. Ved Hans Ellekilde. Kh, Det Schønbergske, 1933, 183 s.

Der er især et bidrag s. 171 med “Fortegnelse over danske sogne, hvorfra der kendes faa eller ingen folkesagn”, som forekommer kuriøs. Bogen er iøvrigt uopskåren.

11. DE VEKSLENDE KULTURER. Af Frantz Pio, Kh, Gyldendal, 1937, 315 s.

Forordet indledes således: “Det er interessen for nutiden, ikke for fortiden, der har ført mig til at skrive denne bog. Det nutidige problem, der maa påkalde interessen hos alle, der ser ud over deres eget private virkefelt, er den krise, som vor vesterlandske kultur er kommet ud i, og som er blevet mærkbar efter verdenskrigen, selv om dens rod går tilbage til århundredeskiftet.

“For at få et fast holdepunkt for forståelsen af denne vor kulturkrise og for bedømmelsen af de kræfter, der her bryder sig mod hinanden, er det nødvendigt at gå tilbage til den række af ældre kulturer, som historien har kendt, og at se vor egen vesterlandske kultur i historisk belysning som et led i denne række”.

Jeg finder det nu alligevel en lille smule uhyggeligt, at den citerede del af indledningen virker påfaldende moderne nu trekvart århundrede efter den blev skrevet. Den principielle problemstilling synes ikke mindre aktuel idag end i 1937, omend naturligvis en del tekniske detaljer skal updates. Men den “europæiske” civilisation, fra Californien til Ural, er i vor tid vistnok under stormangreb fra alle sider?

Nationaløkonomen og politikeren Frantz Pio (1870-1950) var forøvrigt en fætter til de to fætre og socialistledere Louis Pio (1841-94) og Harald Brix (1841-81).

12. MÖTEN MELLEN ÖST OCH VÄST. Kulturhistoriska essäer. Af René Grousset. Natur och Kultur, Stockholm, 1957 (oversat fra fransk L’Homme et son Histoire, af Vilma Roos). 151 s.

Der er fem kapitler. Femte kapitel hedder: “Andligt utbyte mellan Orienten och Västerlandet”.

13. JAPAN IN A NUTSHELL. Vol. 1. Religion, Culture, Popular practices. By Atsuharu Sakai, Yokohama, 1949. 258 s.

Ofte nok har jeg haft den tanke, at Japansk (og Kinesisk) kultur i realiteten er så forskelligartede fra vor Vesteuropæiske, at man med nogen ret ville kunne hævde, at de og vi ligeså vel kunne bo på forskellige planeter og i forskellige solsystemer.

Denne bog er da også i høj grad forskellig for al bogkunst fra Vesteuropa, men også meget smuk, charmerende og lærerig. Der er i de tre afsnit ialt 376 små stykker med forklaringer på “alt” vedr. japansk religion, kultur og dagligliv.

Det er i sandhed sørgeligt, at det teknisk og kunstnerisk begavede japanske folk synes at være blevet så totalt underkuet af mafiose kræfter, at de ikke har været i stand til at forholde sig til Fukushima-katastrofen på en voksen og ansvarlig måde. Noget der måske kan gå hen at blive dette folks endeligt.

14. HYPERRAUM. Die Beherrschung von raum und Zeit. Auf den Spuren der Schöpfung. Af Dr. Carlos Calvet. Marktoberdorf, 2002, 244 s.

Forf. kalder sig fremtidsforsker. Jeg ved endnu ikke rigtig, hvordan jeg skal forholde mig til bogen. Men emnet burde være interessant, og det må så komme an på en prøve.

15. SLAVISK KULTUR I DET NITTENDE AARHUNDREDE. Af Alfred Jensen. Gyldendal, 1921. 149 s.

Foruden en indledning og slutning omhandles i 6 kapitler landene Rusland, Ukraine, Polen, Tjekoslovakiet, Jugoslavien og Bulgarerne. Kapitlet om Ukraine bringer 6 portrætter af kulturpersoner, hvis navne jeg altid har set eller hørt om. Afslutningsvis skriver forf.:

“Mørk har Ukraines fortid været, og skjult i tunge skyer synes endnu den nærmeste fremtid. Fastsætelsen af den nye statsdannelse foregaar endnu med ualmindelig langsomhed, som tyder på ydre og indre vanskeligheder. Den ukrainske separatisme er et ganske naturligt fænomen og skriver sig ikke fra i går. Et andet spørgsmål er, hvorvidt det er nødvendigt eller blot ønskeligt, at Ukraine fuldstændig sønderriver baandene mellem sig og Rusland. Rusland kan ikke undvære Ukraines store kornkammer, men Ukraine vil på sin side sikkert heller ikke have let ved at klare sig uden Rusland. Og ved det russiske zardømmes sammenbrud er den værste hindring for en forening af de to østslaviske nationer faldet bort. Thi det var netop dette zardømme, som Ukraine hadede fra gammel tid.

Mod det russiske Bondefolk kan ukrainerne ikke nære fjendtlige følelser, for de er forenede ved samme religion, samme ulykkelige skæbne, ved sprogligt slægtskab og, set i store træk, samme historiske traditioner. Det var en fornuftig idé, som foresvævede Chmielnitskyj, da han foreslog den moskovittiske Zar den skæbnesvangre personalunion, som blev jammerligt forkludret og misbrugt. Men den udmærkede tanke kan genoptages, når Rusland igen samles – ikke til et absolutistisk, moskovitisk zardømme, men til et østslavisk statsforbund i Dekabristernes og Kostomarovs aand. Og i denne nye statsdannelse maa det ukrainske Kiev indtage en selvstændig stilling ved siden af Petersborg og Moskva. Thi Kiev med sin berømte Kryptkirke (Lavra) har altid været et russisk kulturcentrum og en vækkende kraft lige fra den varjagiske tid indtil den russiske revolutions dage.”

(Med den varjagiske tid menes vel tiden for Ruslands opkomst under danske og især svenske vikinger?)

16. STORMFLODSRAMT. Hjælpen til de truede byer på Limfjordstangerne. Af Anders Vrist Langer. Forlaget Borgrykkergaarden, Struer, 1980. 80 sider.

Lokalhistorisk afhandling om de forsk. stormfloder især på Thyborønkanten fra 1825 og frem.

17. MENNESKET OG KVINDEN. Om oplysningen, dannelsen og kønnet. Af Karen Glente. C.A.Reitzel, Kh, 1992. 209 s.

Indholdet er vistnok i princippet tilstrækkeligt tydeligt indikeret med undertitlen. Der synes at være tale om en temmelig omfattende afhandling, som bl.a. har kapitler om hver af følgende personer: T.G. von Hippel, Fichte, Humboldt, Amalia Holst, Therese Huber, Johanna Schopenhauer, Nietzsche, Weininger, Georg Simmel, Gertrud Simmel, Marianne Weber, Lou Andreas-Salomé.

Der vil altså nok være noget af interesse for de fleste?

18. SOGNERAAD OG AMTSRAAD. Et bidrag til den danske landkommunalforvaltnings historie. Af L.F. La Cour. Gad, Kh, 1941. 440 s.

Der er en dedikation på omslagets inderside: “Hr. Undervisningsminister Højberg Christensen, i ærbødighed fra Forfatteren. Sorø 25/7 1943.”

Bogen er endnu uopskåren (!), men der synes at være tale om et grundigt og detaljeret historisk værk. Dog er det unægtelig lykkedes for såvel forlag som forfatter at få bogen til udadtil at fremtræde temmelig kedsommelig.

19. DANSK-FRANSK SUPPLERINGSORDBOG. Tillæg til A. Blinkenberg og M. Thiele: Dansk-Fransk Ordbog. 2. forøgede udg. Hagerup, Kh, 1969. 254 s.

Dette er altså 2. udg. af suppleringsordbogen, som er væsentlig mere omfattende end den 1. udg. jeg i forvejen har. Pænt og velholdt eksemplar med smudsomslag.

20. LANGS HÆRVEJEN. Tekst Hjalmar Ørnholt. Billeder Wermund Bendtsen. P.Haase, Kh, 1959.

Smukt illustreret med 50 sort-hvide fotos af den bekendte fotograf.

21. MED HUGO MATTHIESSEN GENNEM RIBE SEPTEMBER 1917. Af Stig Jensen og Per Kristian Madsen. Bygd, Esbjerg, 1983.

Endnu et værk om og af Ribe og Hugo Matthiessen. Bør være dobbelt interessant for en fotointeresseret med interesse for fortidens Ribe.

(fortsættes)

Be sociable, share!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.