Kina. Bonmots fra Orienten. Upanishad. Grundtvig. De russiske ægteskaber. Det engelske folk.

(9.9.2014) Hermed 2.del af min lyn-gennemgang af de 54 fem-kroners bøger fra søndagens slutspurt i Helligåndshuset. Heldigvis er der i mellemtiden blevet en bog mindre, idet min gode ven Keld N. var så venlig at hjembringe en enkelt titel. Det drejede sig om et lokalhistorisk lejlighedsskrift fra Thisted museum, som så iøvrigt forbigås i tavshed. Vi nåede vist 21 titler sidst, og så skal jeg iøvrigt beklage, at jeg glemte at anføre H.F. Feilberg som forfatter til “Dansk Bondeliv”.

22. FRÅN KINAS TANKEVÄRLD. Av Bernhard Karlgren. Norstedts Lilla Bibliotek. Stockholm, 1929, 238 s. , samt
23. TÄNKARE I DET GAMLA KINA. Av Erik Folke. Stockholm, 1922, 166 s.

Disse to bøger har forputtet sig sammen i den stabel, jeg nu har taget hul på, hvorfor de også omtales samtidigt. Det bliver forøvrigt ikke megen omtale jeg p.t. er i stand til at tilbyde. Der er ikke tale om et lettilgængeligt emne, og – som sidst nævnt – for min del kunne Kinesisk (og Japansk) åndelig og materiel kultur lige så vel høre hjemme på en anden planet i et fremmed solsystem, så selvstændig og egenarted forekommer den mig ofte.

Det betyder dog ingenlunde, at “kineserier” ikke er interessant og lærerigt at beskæftige sig med, men vel nok, at man skal tage lidt på skeen og køre langsomt, for ikke at få noget galt i halsen. De to bøger omhandler en lille halv snes af de klassiske kinesiske tænkere, jeg mener det drejer sig om de samme 8 navne, omend stavemåden tildels er forskellig.

Jeg vil gengive begyndelsen af Erik Folke’s udmærkede indledning til sin bog:

“Blandt den yttersta Österns folk har den kinesiska stammen i kulturellt hänseende alltid intagit en ledande ställning. Det är iblandt “det svarthårige folket”, såsom denna stam i älsta tid benämndes (som forøvrigt også det gamle Sumers folk benævnte sig selv), som vi finna de skapande anderna på alle områden. Därför sågo också de omkringboende folken upp til denna stam som sin läromästare og ledare. Dette gäller icke blott folken inom Kinas egna gränser, utan även Japan, Korea, Anam og Birma hämtade sin kultur ifrån Kina.

“Huru djupt ingripande detta inflytande varit, se vi i Japan, där ännu idag trots det kraftiga omdaningsarbetet efter europeiska mönster dock den kinesiska odlingen (kulturbygning) alltjämt räknas som grundval.

“Söka vi i Kina utgångspunkten för en mer djupgående tankeverksamhet, måste vi gå tilbaka ända till den dunkla sagotiden. Vi skola då finna, att långt innan skrift ännu fanns till man med symboliska tecken sökte bevare åt eftervärlden de erövringar, man gjort i tänkandets värld.

“Därför har tankelivet i Kina en sammenhängande historia, vars ledande grundtankar finnas i denna historias begynnelse. Det var dessa grundtankar, de stora anderna upptogo och sökte göra fruktbärande, var och en för sin samtid. Det är et utmärkande drag hos Kinas vise, att de med sin teoretiska tankeverksamhed alltid haft ett praktisk syfte.”

24. DIE GEDANKENWELT DES ORIENTS. Lebensweisheit und Weltanschauung der Dichter und Denker des Nahen und Fernen Ostens. Hrsg. v. Prof. Dr. Wilhelm Schulte. Berlin, 1916, 279 s.

Der er tale om en samling af visdoms- og fyndord fra en lang række orientalske kulturer: Kina, Japan, Indien, Egypten, Assyrien-Babylon-Fønikien, Israel, Arabien, Persien, Tyrkiet. Tilsyneladende en ganske omfattende samling, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på. Men da fyndord på tysk næppe forstås af mange, og som hovedregel heller ikke let og elegant lader sig oversætte til dansk, vil jeg idag spare såvel mig selv som den ærede læser for eksempler.

25. DEN DANSKE BONDEGÅRD. Red. Johan Hvidfeldt. (Turistårbogen 1965), Odense 1965. 127 s.

Der er vistnok tale om et velkendt lille hæfte, som ikke desto mindre turde være meget læseværdig. Der er 7 afsnit, skrevet af de bedste fagfolk, bl.a. Hvidtfeldt, Axel Steensberg og Iørn Piø.

26. SPIN CYCLE. Inside the Clinton Propaganda Machine. Af Howard Kurtz. Pan Book Paperback, London 1998, 356 s.

Der er tale om en udvendig og indvendig helt ny bog, har aldrig været læst, så prisen på 5 kroner er da ok! For øvrigt har jeg ikke haft tid til at gøre mig bekendt med bogen, og kender kun forfatteren af navn. Men SPIN i politik er vist lige så gammel som civilisationerne? Omend det forekommer mig, at der kan være sket et kvantespring gennem det sidste halve århundrede. På landet i Jylland sagde man: megen skrål og lidt uld. Idag hedder det vel: megen spin og lidt indhold?

27. DE RUSSISKE ÆGTESKABER. Dynasti- og alliancepolitik i 1130’ernes danske borgerkrig. Af John Lind. (Historisk Tidsskrift, bind 92, hæfte 2, 1992). Artiklen er på knap 40 sider.

For omved 900 år siden var der tilsyneladende ikke så langt fra København og til Moskva og Novgorod, som der er blevet lige nu. Det må vel være den om-sig-gribende telekommunikation, herunder ikke mindst fjernsynet, som gør tanken og udsynet fjernere?

28. DIE PHILOSOPHIE DER UPANISHAD’S. Af dr. Paul Deussen, Kiel. (Bd. 1, 2. del af Allgemeine Geschichte der Philosophie), Leipzig, Brockhaus, 1919, 401 s.

Jeg undlader ikke (delvis til skræk og advarsel vedr. forfatterens skriftlige stil) at gengive første sætning fra forordet (og der er altså tale om kun ét punktum!):

“Die vorliegende Arbeit, welche die zweite Abteilung unserer “Allgemeinen Geschichte der Philosophie”, aber auch ein für sich abgeschlossenes Ganze bildet, behandelt die Philosophie der Upanishad’s und damit den Kulminationspunkt der Indischen Weltanschauung, welcher schon in vedischer, vorbuddhistischer Zeit erreicht und an philosophischer Bedeutung durch keine der nachfolgenden Erscheinungen bis auf die Gegenwart hin übertroffen worden ist, weder durch das Sankhyasystem, dessen allmähliche Entstehung aus den Upanishadgedanken durch Überhandnehmen der realistischen Tendenzen wir in Kapitel X (unten s. 216) bis 230) verfolgt haben, noch durch den Buddhismus, der, bei aller Selbständigkeit des Auftretens, doch in den wesentlichsten Punkten von den Lehren der Upanishad’s abhängig ist, wie denn z.B. sein tiefster Grundgedanke (Nirvanam, d.h. Aufhebung des Leidens, durch Aufhebung der Trishna) sich schon mit andern Worten (Einswerden mit Brahman durch Aufhebung des Kama) in der unten, s. 313, mitgeteilten Stelle Brih. 4,4,6 ausgesprochen findet.”

For øvrigt synes jeg ikke det citerede udmærker sig ved uklarhed og jeg tror i det hele at bogen kan vise sig både indholds- og lærerig. Desværre er den i dårlig stand, ligesom papirer, vel p.g.a. af krigstid, er skrøbeligt.

29. DET ENGELSKE FOLK. Af George Orwell. Overs. af Paul Monrad. Nytårshilsen fra Steen Hasselbalchs Forlag, 1948. 69 s.

Det kan næppe fejle, at den viser sig læseværdig.

30. ATLAS OVER DANSKE KLOSTRE. Af H.N.Garner, Arnold Busck, KH, 1968. 186 s.

En smuk og velholdt lille bog, omend med nogle få indstregninger. Der er 20 kapitler plus det løse, og de forsk. klosterordner behandles hver for sig. Tillige omtales Rygen, Estland og Gotland. Jeg tror der kan være tale om endnu en lille perle.

31. FRA HEDEBOEGNEN. Optegnelser af Marie Christophersen. Udg. Henrik Ussing. Kh, 1923, Danmark Folkeminder no. 26, 173 s.

Jeg har vistnok troet, der stod Hedeegnen i st. for Hedeboegnen. Jeg vil derfor forsøge at give den videre til min gode ven Jørgen A., som stammer fra de egne. Der ser forøvrigt ud til at være tale om en både indholdsrig og interessant lille bog.

32. GRUNDTVIG. Af. Edv. Lehmann. Jespersen og Pio, Kh, 1929. 249 s.

Grundtvig burde være i godt selskab sammen med vor store religionshistoriker Edvard Lehmann (d.1930). Om sidstnævnte skriver Arild Hvidtfeldt og Johs. Pedersen i Dansk Biografisk Leksikon bl.a.: “I Bogen om Grundtvig, Lehmanns sidste værk, kommer alle hans evner til deres ret. Han giver her en moden skildring af en af dansk åndshistories store, set i religionshistorisk perspektiv og i nøje samfølelse med det miljø hvori han levede”.

Det foreliggende, hæftede og lidt slidte eksemplar af bogen har tilhørt en Jørgen Jørgensen, som måske kunne være den tidl. radikale undervisningsminister (d. 1974), hvis far har kendt Grundvig? Eller måske professor i filosofi Jørgen Jørgensen (d.1969) (ham med den store “Psykologi på Biologisk Grundlag”, som mange ældre vil kende fra deres filosofikum, og som regnes for J.J.’s hovedværk), omend sidstnævnte i Dansk Biografisk Leksikon karakteriseres som “antireligiøs”.

33. ORDENES LIV. Af Kristoffer Nyrop. 1. bind, 2. udg. Gyldendal, Kh, 1925.

Der er tale om søsteren til det bind 2, som jeg for nyligt har omtalt i et foregående indlæg. Indbundet i nydelig, rød, privat helshirting. Denne 2. udgave af første bind af Ordenes Liv er væsentlig forbedret. Til gengæld er de 4 sidste kapitler i 1.udgaven udgået for at blive optaget i et senere 3.bind.

Det foreliggende bind omfatter 6 kapitler samt sags- og ordregistre. Det første kapitel om eufemismer omfatter ca. 68 sider, og er altså næsten en lille bog for sig. Begrebet eufemisme er vistnok stadig meget aktuel. Man kan for eksempel nævne: FE i stedet for FET og SKAT i stedet for Skattevæsenet resp. Told & Skat, o.l.

34. SPRÅKETS LIF. Indledning till den jämförande språkvetenskapen. Populär framställning af Dr. Karl Ljungstedt. Stockholm, 1899, 153 s. samt medindbundet: GRUNDDRAGEN AF MODERSMÅLETS HISTORIA. En populär Framställning af Karl Ljungstedt. Stockholm, 1898, 204 s.

Fra s. 61 af sidstnævnte værk gengiver jeg et par linjer midt på siden:

“Rätteligen borde vi nu öfvergå till vårt eget modersmål, men då dess historia utgör det egentliga ämnet för dette arbete, vilja vi först nämna några ord om dess allra närmast besläktade systerspråk, nämligen DANSKAN.

“Forndanska, som vi kalla språket i Danmark från vikingatiden til reformationen, talades ej blott i det egentliga Danmark samt Schleswig, utan ock i de forna danska landskapen i Södra Sverige samt – åtminstone under en kortare tid – i stora trakter af England och sannolikt äfven i Normandie.”

Forresten så jeg først herhjemme, at jeg havde fået 2 titler for 1 femmer, og det er jo næsten for meget af det gode, omend bogen er noget indstreget og i det hele taget har brugsspor.

35. BAG TID OG RUM. EN ERKENDELSESREJSE. Af Erik Dammann. Oversat fra Norsk af Ole Lindegård Henriksen. Munksgaard, 1990, 376 s.

Jeg har naturligvis ikke haft tid til at læse i bogen endnu, så jeg må nøjes med at gengive to korte anmeldelser på omslagets inderside:

“Jeg er dybt imponeret over den næsten mirakuløse elegance Dammann udviser ved håndtering af selv de mest indviklede problemer. Dammann har klaret den næsten håbløse opgave det er at føre den almindelige læser med sig frem til kvantefysikkens frontlinje”. – Prof. Georg Hygen.

“Kulturfilosof, profet, agitator på barrikaderne – det har aldrig væet let at sætte Erik Dammann i bås. Monumentalværket Bag tid og Rum gør det nærliggende at forlænge listen med “populærvidenskabsmand”, forfatter med evnen til at fænge, seer på vej mod en altomfattende virkelighedsvision”. – Aftenposten, Oslo.

Bogen er praktisk taget som ny, og givetvis ulæst. Meget at få for en 5er.

(fortsættes)

Be sociable, share!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.