Wiener-kongressen og Tutankhamen

(21.12.2014) I morges – ahem, måske skulle vi sige i formiddags? – vågnede jeg ved en telefonopringning fra Dorrit. Hun ville blot sikre sig, at jeg ikke havde ringet til hende! Det forholder sig sådan, at hun nyligt har skiftet telefonselskab hvilket giver anledning til, at “noget eller nogen” laver en slags telefonterror mod hende, idet hendes telefon idelig ringer mig op uden anledning, ligesom mit nummer ringer til hende uden anledning. Op til 5 gange i træk eller mere?

Vi ved naturligvis ikke ret hvem vi skal rette vor tak til for denne spændende spookiness – som Dorrit, der er en frisk dame på godt og vel 80 somre, naturligvis sætter stor pris på.

Denne søndag før Jul, årets korteste dag, holder de fleste butikker åbne, således også de to tilbageværende antikvarboghandlere i Fiolstræde. Jeg nåede idag ikke længere end til Paludans bogkasser, som man havde stillet ud trods det lidt uldne vejr, hvilket så bevirkede, at jeg købte 5 bøger for ialt 70 kr – det må vist blive til lige omkring 14 kr i snit? Her de fem bøger:

1. WIEN OMKRING 1800. Af Mogens Knudsen. Gad, Kh, 1969, 163 s. Mogens Knudsen må nok være den bekendte forfatter og forlagsdirektør for Gyldendal (årg. 1919).

Mogens Knudsen indleder og kommenterer beretninger fra Wien af bl.a. Schack Staffeldt, J.F.Castelli, Caroline Pichler, Germaine de Staël, Franz Grillparzer og A.de la Garde-Chambonnas (i Jørgen Bangs og Iver Jespersens oversætelser).

Franskmanden Auguste de la Garde-Chambonnas fortæller om sine oplevelser fra Wiener-Kongressen, styret med fast hånd af Metternich. Side 147 kommenterer M.K.:

“Et ofte citeret folkeligt fyndord karakteriserede aktiviteten blandt kongressens forsamlede monarker således: Zaren af Rusland kurtiserer for alle, kongen af Preussen tænker for alle, kongen af Danmark snakker for alle, kongen af Bayern drikker for alle, kongen af Württemberg spiser for alle, og kejseren af Østrig betaler for alle.

“Man kan diskutere rigtigheden af denne rollefordeling. Men det er ubestrideligt at Franz I var ham, som sad med regningen. Selv husede han på Hofburg zaren og de fire konger samt deres medbragte hofstabe foruden en hel række fyrster af mindre størrelsesorden, og kejserfamilien der til daglig foretrak en stilfærdig, borgerlig tilværelse måtte nu hver aften dække fyrretyve middagsborde.

“Den samlede regning for kongressens ekstravagancer var af en sådan størrelsesorden at Østrig, der i forvejen var udpint af krigen og et par år tidligere havde måttet gøre bankerot, var tyve år om at komme økonomisk på fode.

“Den jævne wiener kunne også mærke kongressen på sin pung. En invasion på hundredtusind fremmede gjorde det til et problem at skaffe plads og forsyninger. Mange varer røg op i uhyrlige priser, og der var store penge at tjene for købmænd, husejere og folk i forlystelsesbranchen.

“Ekstra indtjeningsmuligheder bød sig også for den ikke ubetydelige del af befolkningen, der blev engageret til hel- eller deltidsarbejde hos det hemmelige politi, det bedst organiserede som Europa kendte. Medlemmer af alle stænder, fra hertuginder til stuepiger, var beskæftiget som spioner, alle byens papirkurve blev hver dag ransaget minutiøst, ikke mindst dem der var sat frem i gæstesuiterne på slottet.”

Ak ja, “plus ca change, plus c’est la meme chose”.

Forøvrigt en sjov lille bog til en 10’er. Der lå en noget lignende bog om Paris ved 1800. Men den handlede tilsyneladende mere eller mindre om revolutionen, et emne jeg efterhånden er noget alergisk overfor – hovedparten af de franske historiebøger man ser på udsalgene synes at omhandle la revolution.

2. ET VÆDDERIDT FOR 300 ÅR SIDEN. Af Tage Becker. Kh, Rhodos, 1990. 57 s.

Der findes flere mere eller mindre kendte familier Becker, men jeg kan ikke umiddelbart lokalisere en Tage i Biografisk Leksikon.

Det er en lille bog, men næppe mindre interessant af den årsag. Side 18 hedder det:

“Lauerentzen fremhæver, at vi i Danmark i særlig grad har avlet fyrige heste, således som allerede abbed Arnoldus af Lübeck omkring 1183 omtaler det i Slaver-Krønikens 3. bog, kapitel 5: Danernes land er fuldt af meget gode heste. Derfor roser de sig på samme tid af rytterslag som af søslag, da de på grund af mængden af heste øver sig i militær færdighed.”

“En senere skribent, (Joannes) Jonstonus (Polonus) betegnede – i sin “Historiæ naturalis de quadrupetibus … libri” (Frankfurt am Main, 1650-53), 1. bog, 1. kapitel – Danskernes Heste som smukke og kendte for deres styrke”.

3. BILLEDER AF DANSK FOLKEKUNST. Folkeudgave. Af Kai Uldall. Kh, 1971, Thanning og Appel, 127 s.

Museumsinspektør Kai Uldall (f. 1890), begynder indledningen således:

“Ordet folkekunst – parallelt med folkevise, folkedans osv. – har efterhånden vundet hævd som betegnelsen for brugskunsten hos ældre tids jævnere befolkning og fortrinsvis på landet. Som forholdene er, har folkekunstens materiale næsten udelukkende været at finde hos landbefolkningen, hvis hjem og indbo i modsætning til bybefolkningens ofte gik i arv igennem generationer. Denne bog bringer derfor hovedsagelig billeder af bondekunst.”

Forøvrigt en pæn og interessant lille bog. Måske vil mange idag se det som en uakceptabel mangel, at størstedelen af de mange illustrationer er i sort-hvid. Men der er dog tillige nogle farvebilleder, som synes tilstrækkelig til at give et indtryk af en, formodentlig almindelig farvepalet.

4. ESSENTIAL WORLD ATLAS. A Dorling Kindersley Book. London 1997/2003. 256 s. i stort A5 format.

Et pænt, lethåndterligt og rel. moderne lille atlas, som synes i flere henseender at kunne supplere min snart “oldnordiske” Politikens Verdensatlas fra 1965.

5. TUTANKHAMEN – LIFE AND DEATH OF A PHARAOH. Af Christiane Desroches-Noblecourt. Oversat fra Fransk. London 1963/69, The Connoisseur and Michael Joseph Ltd, photographs by F.L.Kenett, 312 sider.

Jeg tror næsten det kan være en fejltagelse, at denne smukke bog er havnet ude i en bogkasse? Man kan næppe forestille sig en både tekstmæssig som især billedmæssig smukkere og solidere behandling af et ganske vist, måske, lidt overrendte emne.

Forf. er/var chefkurator v. det Franske Nationalmusæum, og man må derfor naturligt forvente, at den historisk-mytologisk-genealogiske behandling er i hovedsagen main-stream. Men det er ok, når gjort med så megen force og élan som her.

Men endnu engang: Illustrationsmaterialet er virkelig suverænt og tænkeligt uovertruffent i et alment tilgængeligt værk.

Som jeg i et tidligere indlæg har omtalt, ejer Glyptoteket en umanerligt smukt og livagtigt, farvelagt sandstensrelief af princesse Meritaten, gift med Tutankhmens bror Smenkhkare. Bør ses.

——————————

Den ærede læser ønskes (på Jysk) en rigtig glædelig Jul samt et godt og Heldbringende Nytår. Det kan vist godt afsløres nu, at alle vi menneskebørn får brug for al mulig Held og good Luck i det nye år.

Og husk nu endelig at sætte risengrøden op på loftet og at putte smør i smørhullet!

—————————–

Posteres tillige på http://www.gamleboeger.dk

Følg mig på http://www.twitter.com/gamleboeger

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.