Après nous le Déluge! (1.del)

(19.april.2015) Vi vil for idag glemme de store ting – og med store ting mener jeg lige nu de vistnok mest iøjnefaldende potentielle extinctions events: Ukraine, Fukushima og The Large Hadron Collider – og se lidt på nogle af forårets små oplevelser.

Jeg vil dog, af hensyn til almenhedens tilsyneladende grænseløse uvidenhed i disse dele påpege, at såfremt LHC som forventet køres op i det røde felt engang i juli md. dette år, ja så vil det i henhold til Luis Sancho fra cerntruth.wordpress.com, med omved 80% sandsynlighed blive det sidste (danske) forår I VORT SOLSYSTEM (jf. https://blocnotesimma.wordpress.com/2015/01/13/stella-nova-menneskehedens-farligste-terroristvaben-nogensinde/ ).

Og som jeg bemærkede til den elskværdige fotohandler inde hos FOTO/C i fredags – skal vi alligevel snart omkomme i en atomkrig (el.lign), så kan vi jo lige så vel forsøge at ha det lidt sjovt så længe (a blank stare – stakkels menneskebørn!). Anledningen var et (d.v.s. endnu et) af mine overgreb på min sparegris i anledning af et efter min smag interessant tilbud på en godt brugt og let defekt Leica M.4-P analogkamera.

Jeg er faktisk ikke helt klar over årgangen for dette kamerahus. Men modellen må være kommet lige efter M.5 kameraet, altså vistnok således i rækkefølgen: M.3 (1954) – M.2 – M.4 (1968?) – M.5 – M.4-2 – M.4-P. Mon ikke det placerer den lige omkring 1980?

M.4-P er interessant primært af følgende grunde: Det er den første Leica med rammesøger til 28mm og 75mm foruden de sædvanlige 35mm, 50mm, og 90mm. Endvidere siges M.4-P at være væsentlig bedre bygget end forgængeren M.4-2, som efter det oplyste skal være sjusket konstrueret.

Mange Leica-fans kunne ikke lide den anden forgænger, M.5 kameraet, på grund af dens størrelse og mere kantede facon, omend M.5 havde indbygget og koblet lysmåler, noget M.4-P desværre ikke har. Derimod har den motor-kobling, hvilket for øvrigt er wurst for mit vedkommende.

Det her omhandlede eksemplar var og er som sagt godt brugt og let defekt. “Godt brugt” betyder i dette tilfælde med skrammer og nogle mindre buler. Og “let defekt” betyder at det ene af fingergrebene forrest på kameraet mangler. Det drejer sig om den såkaldte rammevælger, hvormed man kan dreje en anden lysramme ind i søgeren, end den ramme som den aktuelt monterede optik automatisk vælger. Altså en for vistnok mange i praksis uvæsentlig funktionsforringelse.

Men alle Leica-reparationer er sikkert nærmest prohibitivt dyre, og den pågældende fotohandler valgte at sælge kameraet til en stærkt nedsat pris.

Butiksprisen for et rigtig pænt og veholdt M.4-P kamerahus ser ud til at være omtrent 5000 kr, og da min regning lyder på 1500 kr må der vel siges at være tale om et godtkøb, for så vidt kameraet er funktionsmæssig nogenlunde i orden, hvilket umiddelbart synes at være tilfældet.

Både de korte og lange lukkertider ser ud til at køre rimeligt godt, ligesom søger og afstandsmåler synes at være ok. Dog er der en ganske let belægning (tåge) i det store søgervindue, troligt uden nævneværdig betydning.

Afstandsmåleren måtte efterjusteres ganske lidt, hvilket man med nogen forsigtighed godt kan gøre selv ved hjælp af en alm. skruetrækker, en lup og en lille matskive over filmåbningen. Den passer nu perfekt med mit på nuv. tidspunkit forhåndenværende eneste nogenlunde moderne normalobjektiv til Leica. Nærmere bestemt en Russisk/Ukrainsk Industar-61 52mm bl. 2,8. Det er utvivlsomt en 4-linset såkaldt Tessar-type.

Objektivet har jeg lånt fra et ligeledes Russisk/Ukrainsk kamera af mærket FED, købt af selvsamme fotohandler i fjor. Kamerahuset har en gravering på russisk, som jeg desværre ikke kan læse. (Men efter det af fotohandleren oplyste skal kameraet have tilhørt et medlem af den russiske Romanov-familie!). Objektivets monteringsgevind er 39x1mm- altså “Leica-gevind” – og kan monterets i M.4-P-husets bajonetfatning ved hjælp af en egnet overgangsring.

Der sidder nu en Agfa APX-100 sort-hvid film (rated som 160 ISO for fremkaldelse i Agfa Refinal el. lign. (Kodak D.76 el. Ilford Microphen)) i kameraet og venter på inspiration og magsvejr. Mit forstørrelsesapparat er for længst stillet op og klar til brug i køkkenet, ligesom Keld har hjulpet med at fremstille en let på-og-afmonterbar mørkelægning til køkkenvinduet.

I lørdag var det fint fotovejr, men jeg kom for skade at besøge nogle af byens loppemarkeder, som netop nu skyder op som paddehatte i en fugtig skov.

På Lygtens loppemarked fandt jeg en lader til et ældre Mac G4 bærbar, pris 30 kr. Langs muren til Assistens Kirkegård fandt jeg ingenting. På Frederiksberg loppemarked bag rådhuset fandt jeg et SD hukommelseskort på 2 GB for 20 kr, samt 2 Novoflex adapterringe for tilsammen 10 kr.

Hos Svalerne på Nattergalevej talte jeg med Jørgen A. Det var før han havde totalhavareret sin PC! Idag søndag middag besøgte han mig her i lejligheden, og det var efter havariet! Så vi forsøgte at lægge råd om, hvem han kunne konsultere i dén anledning.

I Paludan’s bogkasser i Fiolstræde fandt jeg for 10 kr bogen “An Introduction to Digital Image Processing” af Wayne Niblack. Forf. var gæsteprofessor på DTU i 1984-85, og da bogen er udgivt hos Strandberg i Birkerød i 1985 må den vel være udarbejdet under hans ophold i Lyngby?

Forresten er Danmark vistnok endnu globalt førende indenfor digitale bagstykker til mellemformatkameraer, navne som Hasselblad, PhaseOne, Fujifilm, Leaf (tidligere Israelsk), m.m. Forresten er bogen tænkt som en lille gave til Keld, der vistnok er ligeså skrap til Fourier-analyse (som bogen synes fuld af) som han er til at fotografere analogt.

(fortsættes)

Posteres tillige på http://www.gamleboeger.dk

Følg mig evt. på http://www.twitter.com/gamleboeger

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.