André Gide, Wales, Napoleon, CashBan, Kina.

(19.02.2016) Det er på tide at forsøge atter at blæse lidt liv i mine blogportaler – http://www.gamleboeger.dk og blocnotesimma.wordpress.com – som har ført en noget hensygnende tilværelse det sidste halvårstid til fordel for min twitteraccount – http://www.twitter.com/gamleboeger – hvortil den ærede læser iøvrigt henvises.

Planen er at genoptage reporteringen om og fra diverse bogfund og -udsalg i Fiolstræde samt måske at omtale nogle af mine tweets lidt mere udførligt, undertiden er 140 tegn (ca. 3 linier tekst) for lidt til at fortælle en interessant eller væsentlig pointe.

Denne fredags fine solskin bragte mig først til Kultorvet, hvor Vangsgaards i et hjørne af det gamle Hovedbibliotek – var det ikke dér man bl.a. havde rejselitteraturen? – har indrettet sit Hollandske bogudsalg. Butikken bestyres p.t. ofte – måske i forretnings rekonstruktionsfase efter konkursen i efteråret? – af en ældre slægtning af boghandler Søren Vangsgaard, den elskværdige hr. Gravesen.

Bøgerne koster idag 10 kr og således foranlediget måtte jeg slæbe af sted med 17 bøger til min i forvejen overfyldte lejlighed. Blandt erhvervelserne er:

1. ASIENS VIDUNDERLIGE VERDEN af Ferdinand Ossendowski (oversat fra MAN AND MYSTERY IN ASIA af Otto Wadsted), Kh, 1924, Pio/Branner, 253 s. Pænt men ikke solidt indbundet, d.v.s. ikke hæftet men limet i ryggen.

Jeg har i forvejen læst hans tidligere udgivelse “Vilddyr, Mennesker og Guder” som vidnede om indgående kendskab til emnet, dvs forholdene i ØstAsien, specielt Sibirien, i årene omkr. 1.verdenskrig.

Forfatteren er polak, professor i teknisk kemi m.m., og bogen vil sikkert vise sig at være et – omend mere eller mindre flygtigt? – bekendtskab værd.

2. PRÉTEXTES – Réflexions sur quelques points de littérature et de morale. Af André Gide. Paris, 1947, 254 s. Hæftet, og i tidens tarvelige papirkvalitet.

Bogen har som et utal af andre lignende franske bøger – flere hundrede faktisk – som jeg har erhvervet under de seneste udsalg hos Vangsgaards tilhørt en vis Albert Wiinblad. Om hvem jeg iøvrigt intet ved udover at han boede på Frederiksberg på et tidspunkt i 50’erne og 60’erne – antageligt efter et flerårigt ophold i Paris.

Denne ædle francofile har forsynet næsten alle de hæftede bøger, jeg har overtaget, med et beskyttende og meget praktiskt omslag i gennemsigtigt plast; hvorfor han om muligt bedes modtage min bedste tak!

Fra bogens 20-30 essays ses navne som Hauptman, Barrès, Maeterlinck, Stevenson, Nietzsche, Max Stirner, Maurice Léon, Villiers de l’Isle-Adam, Jammes, Régnier, Mallarmé og Oscar Wilde.

Og uagtet jeg vistnok foretrækker essays fra det 19. eller beg. af 20. århundrede vil der utvivlsomt være noget af interesse. Her kun en meget lille smagsprøve (side 45, indledningen til afsnittet A PROPOS DES DÉRACINÉS):

“Né à Paris, d’un père Uzétien et d’une mère Normande, où voulez-vous, Monsieur Barrès, que je m’enracine?” – Klart nok at nationalisten Barrès og André Gide – “libertiner og internationalist”? – måtte være intellektuelle antagonister?

3. NOUVEAUX PRÉTEXTES – Reflexions sur quelques points de littérature et de morales. Af André Gide. Paris 1951. 290 s. Ligeledes en velholdt Albert Wiinblad-bog.

Fra de mange essays mærkes navne som Remy de Gourmont, Jules Lemaitre, Baudelaire, Jeanne d’Arc, Jules Romains, Jammes, Régnier, Giraudoux, Léon Blum, Jules Renard.

En smagsprøve fra s.275, forf. omtaler en bog af GEORGE GRAPPE – DANS LE JARDIN DE SAINTE-BEUVE (jeg undskylder at travlhed nøder mig at udelade de diakritiske tegn):

“J’ai longtemps habite dans la maison de Sainte-Beuve, joue dans ce petit jardin que M.Georges Grappe decrit; j’etais enfant alors; le buste de l’auteur des Lundis, glabre, au sourire onctueux, au front demi-couvert par une toque, qu’on voyait dans le vestibule, me semblait celui de quelque prélat. Le nom: Sainte-Beuve, grave sous le buste y aidait; je m’étonnais seulement de cette desinence feminine. Maison et jardin etaient occupes alors par un professeur chez qui j’etais pensionnaire; je n’y suis plus returne depuis. Avec quelle joie j’y accompagne aujourd’hui M.Grappe! Avec quelle emotion je reconnais le petit jardin!”

André Gide synes altså at have boet i den gamle mesters hus? Hvor mange parisere ved monstro nu, hvor Sainte-Beuve’s buste er placeret?

For nogle uger siden var jeg til begravelse i St.Markus-Kirken her på Frederiksberg. Og da jeg kom i god tid, fik jeg lejlighed til at gå lidt omkr. i de små gader med historiske navne: Niels Ebbesensvej, Svend Trøsts Vej (som bekendt skulle det vistnok retteligt have været Svend Frøsts Vej) og Carl Plougs Vej.

Carl Plougs Buste er placeret i en (meget) lille have på Danas Plads. Hvor mange Konservative ved det? Mon de Konservatives nuv. formand har set busten af Det forenede Højres gamle formand? Næppe. Og ganske sikkert kender han ikke indskiptionen:

HAN STOD VED ROR NÅR VI STYRED MOD NORDEN
HAN VAR VOR TORD NÅR VI TRÆNGTE TIL TORDEN
HAN BLÆSTE LUREN NÅR VÆGTERNE SOV
KENDER I SÅ CARL PLOUG

(Med skam at melde har jeg glemt navnet på epigrammets forfatter.)

Forresten ser busten ikke ud til at været renset i de sidste 20-30 år? Men det kan jo være, at Frederiksbergs Parkafdeling som udgangspunkt måske ikke ledes af påfaldende dansksindede?

4. IN SEARCH OF WALES. Af H.V.Morton, London 1932/33, 273 s.Indb.

En typisk eksempel på den tids på engang smukke og praktiske engelske boghåndværk. Interessant indhold, meget smukt og interessant illustreret med velvalgte fotos fra 1. kvart af 20.årh. Samt smukt og praktisk indbundet i grønt helshirting, prydet med en gylden blomst på omslaget.

Jeg kan ikke sige, at Wales an sich har min store interesse. Måske blev jeg især ledt på afveje af de interessante illustrationer?

5. NAPOLEONS PRIVATLIV af Octave Aubry. Kh, 1939, Jesperson og Pio, 366 s.Indb.

Jeg har ganske vist i forvejen 2-3 værker om Napoleon som privat, på fransk og af andre forfattere. Jeg kan ikke sige, at Napoleon som sådan har større interesse for mig. Men han er jo næsten ikke til at komme udenom, når man kigger efter franske bøger, revolutionstiden og Napoleons-tiden synes at fylde virkelig meget i Fransk historieskrivning?

Bogen er illustreret med mange portrætter. Overfor side 208 er et af flere sådanne af Napoleon. Hans kontrafej, som gengivet her, har en påfaldende lighed med – Vladimir Putin. No kidding!

Jeg har nu ellers ikke opfattet Putin som en agressiv krigsmand, omend han utivivlsomt er en fighter. Snarere som en formidler; men jeg kan jo let tage fejl, og de næste uger og måneder i Tyrkiet-Syrien og andre steder vil nok afgøre det spørgsmål. For som man sagde “in the olden says”:

Hvis man ikke hver dag er parat til at sætte alt hvad man ejer på højkant – liv, familie, gods og ære – ja så vil man MED SIKKERHED miste det! I modsat fald får man som oftest en chance. Sådan er livet nu engang skruet sammen!

Forresten ser Aubry’s bog ud til at være skrevet i et ualmindeligt levende sprog og vil sikkert vise sig læseværdig, omend fortællingerne om Napoleon’s “damehalløj” synes at fylde rigeligt meget.

Apropos revolutioner, før og nu: Mange vil tænkeligt mene, at “den muslimske revolution” måske vil komme til at fylde tilsvarende meget i nutidens og fremtidens europæiske historie, som Oktober-revolutionen i den russiske og den Franske Revolution i Frankrigs historie? Men det vil, tror jeg, måske vise sig at som en fejltagelse? Måske er der i virkeligheden med alle disse Islam-krige og konfrontationer tale om røgslør, a red herring?

Den store og afgørende – de sidste få årtusinders størete og mest dramatiske? – revolution vil nok være den forestående FORBUD MOD KONTANTE BETALINGSMIDLER.

Hvaba? – spørger den ærede læser, – hvordan og hvorledes? Her et par stikord:

a. Det er i menneskehedens flere tusind år lange historie vistnok aldrig forekommet, at frie mennesker – til forskel for slaver – IKKE HAVDE LOV TIL AT BESIDDE OG HÅNDTERE OG ADMINISTRERE ET BETALINGSMIDDEL.

b. Et monopol på denne ret overlades med CashBan til bankerne/pengeudlånerne.

c. Du bestemmer dermed ikke til hvem, til hvad, hvornår, hvortidt, hvormeget du vil bruge af dine penge / dit betalingsmiddel. Dette bestemmer bankerne derefter – om end ikke de jure så dog de facto (formodetnlig i tæt samarbejde med det om-sig-gribende statslig magtmisbrug?)

e. Du kan jo så kun betale med elektroniske midler. Dine værdier udgøres af tal i en computers memory; disse tal kan let ændres, blokeres eller helt forsvinde uden du kan gøre noget som helst! Kontante penge kan man dog gemme i sin madras, således at der skal et røveri, indbrud eller (pyroman)brand til, for at forarme dig?

f. Du kan ikke købe en busbillet, en togbillet, en flybillet, en biografbillet, en bog, en parkeringsbillet, en pc, et pc-program, en film, en læge, en rådgiver, en jurist, et avisabonnement, o.s.v. undtagen med en internet-transaktion.

g. Enhver SecretService kyndig ved, at såsnart du bruger et internet-betalingsmiddel (dit Visa-kort etc), så er du omg. “spottet” – d.v.s. registreret og lokaliseret geografisk (af ECHELON, CIA, MOSSAD, NSA etc etc).

h. Et moralsk depraveret styre kan dermed uden nogensomhelt problemer neutralisere alle “uønskede elementer” – d.v.s. BESLUTNINGSTAGERE PÅ ALLE NIVEAUER, SOM FORHOLDER SIG KRITISK TIL MAGTMISBRUG OG SOM IKKE LADER SIG AFPRESSE.

Ingen kan gemme sig og “DE” vil “få noget på” alle! Befolkningen forstår simpelthen ikke, at formålet med total-overvåtningen først og fremmest er at “få noget på” alle beslutningstagere på alle niveauer for dermed at kunne afpresse/blackmaile dem og opnå fordele: F.eks. kræve ansættelse af en bestemt avisredaktør, tv-redaktør, kommunaldirektør, overlæge, bankdirektør, departementchef, politichef, etc etc.

i. Afskaffelse af kontanter som betalingsmidler, vil derfor med sikkerhed komme til at koste mange, mange gode og uskyldige mennesker livet. Der “forsvinder” i forvejen tusinder sporløst hvert år (så vidt jeg ved ca. 2000 i Danmark?). Udover de tusinder (3000?) der hvert år “forsvinder” (d.v.s. omkommer ved dødelige uheld) fra vore hospitaler. I USA er tallet efter det oplyste 200.000 “dødelige hospitalsuheld” pro anno! (overfor ca. 40.000 trafikdrab).

j. Der er efter det oplyste en tæt forbindelse mellem WallStreet og de mest berygtete, vestlige efterretningstjenester CIA, Mossad, NSA, MI6, etc. For nogle (hvor mange ved ingen udenforstående?) “rogue elements” i disse tjenester er ingen forbrydelse for blodig eller for grov (dette skal forstås HELT bogstaveligt) – og man kan være sikker på, at disse forbydelser ALDRIG opklares. Det er der simpelt hen ikke politisk mod og vilje til!

k. I forb. med Napoleon bør vel her indføjes et par bem. om vor egen Napoleon: Justitsminister Dr.Pind. Er undertegnede ringhed den eneste, som har undret sig over, at Dr.Pinds første, nævneværdige embedshandling var at besøge Washington?

Ja, jeg mener, der er dog tale om en justitsminister og ikke en udenrigsminister? Hvorfor var det så vigtigt i huj og hast at besøge Washington? Og hvem talte han med, om hvad?

Talte han måske især med Dr.Nuland, Viceudenrigsminister for Europa? Den bekendte “f..k-the-EU” Nuland, som vistnok i almindelighed antages især at have organiseret revolutionen i Ukraine? Blev der måske i givet fald talt om kommende revolutioner i disse samtaler?

Er det i givet fald sådanne samtaler der har givet anledning til det påfaldende hals-over-hoved hastværk med at få etablet total-overvågning i Danmark? For i forbindelse med CashBan-revolutionen står total-overvågning af borgernes it-trafik og -forbrug, af bilers/bilejernes geografiske bevægelser (automatiske nummerpladelæsere, allerede opsat!) samt automatisk læsning af parkerede bilers nummerplader (hvem besøger hvem, hvornår?).

Jeg føler mig ikke sikker på, at Dr.Pind helt forstår, hvad der foregår? Jeg synes ikke han per se er usympatisk. Men jeg tror han er et ret typisk venstre-hjernehalvdel-domineret (no pun intended!) menneske, med denne mennesketypes styrker og svagheder: Her måske især interessant en vis tilbøjelighed til stor misvisning eller usikker visning i det retningsvisende kompas og derfor måske let manipulerbar? (se iøvrigt Bent Falbert nylige klumme i EB.dk desangående http://ekstrabladet.dk/opinionen/bentfalbert/Da-frihedsministeren-blev-en-lænkehund/5952936 ).

Men kort og godt: DEN KOMMENDE, JA IGANGVÆRENDE, TUSINDÅRS-REVOLUTION DREJER SIG FØRST OG FREMMEST OM CASHBAN, OG DERNÆST TOTAL OVERVÅGNING.

DEREFTER ER VI ALLE SLAVER – DOG NATURLIGVIS MED UNDTAGELSE AF DE FÅ BANKIER-FAMILIER, SOM HAR SAT SIG TUNGT PÅ VERDENS BETALINGSMIDLER.

Men nok om Napoleon lige nu; vi går videre til

6. TEMPELHERRERNES INDSIGT. De hemmelige vogtere af Kristi sande identitet. Af Lynn Picknett og Clive Prince. Kh 1997/2005, Bogan, 495s. Hæftet.

Dette snart 20 år gamle værk var i sin tid meget omtalt. Jeg har (naturligvis) haft bogen i mange år, men bør nok prøve at få tid til at kigge lidt i den igen. Underligt at man kan købe denne bog – eksemplaret her er nyt og ubrugt! – for en flad 10’er. Min egen er vist knækket i ryggen, så denne er velkommen.

7. CRUSADER CASTLES. Af Robin Fedden and John Thomson. London 1957, 127 s. Indb. med org. omslag.

En meget aktuel og interessant bog omhandlende de forsk. slotte og borge, som optræder i Korstogenes historie. Der er mange interessante illustrationer, bl.a. også omhandlende borge i det nuværende Syrien. Der omtales bl.a. Aleppo, Sidon, Acre, Homs og Latakia. Bogen slutter sig tildels fint til den foregående og er jo på en måde – beklageligvis – hyper-aktuel. På omslagets forside er forneden til højre afbildet et våbenskjold med – som det synes – Dannebroge?

8. THE SOUL OF CHINA. A challenging interpretation of Chinnese history. Af Amaury de Riencourt. NY, 1958, 258 sider, hardcover med org. omslag.

Forfatteren er franskmand, f. i Orleans i 1918, men bogen synes dog at være opr. affattet på engelsk. Jeg har i.t.v. kun skimmet lidt i bogen, og den synes at være meget læseværdig.

(opdateret 21.02.2016/01.03.2016)

—————————–

Følg mig tillige på http://www.twitter.com/gamleboeger

Cross-posted på http://www.gamleboeger.dk og https://blocnotesimma.wordpress.com

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.