Hvepsene

(31.okt.2016) Denne lune men lidt grå mandag er det 31.oktober og sidste bankdag i måneden. Altså lønningsdag for offentligt ansatte og dito pensionister. Dermed skulle der igen være lidt overskud på en ellers ret udpint bogkonto. Hvorfor jeg måtte benytte lejligheden til endnu engang at kigge forbi Vangsgaards permante Hollandske bogudsalg på Kultorvet her i Hovedstaden.

Og således foranlediget vil jeg – nicely seated her på en af byens tiloversblevne McDonalds – over en kop kaffe berette lidt om det erhvervede rejsebibliotek, til kr. 25 pr. fatalitet.

Ja, det vil sige så længe jeg befinder mig her på McDonalds er der ikke umiddelbart tale om fataliteter, da bøgerne er betalt og jeg havde egne penge at betale med. Men når jeg kommer hjem til den 2-værelses bliver det lige pludselig til små fataliteter, da jeg egentlig ikke har plads til dem alle.

Ret beset havde jeg idag vistnok kun en enkelt bog i tankerne, nemlig

1. FRA OEHLENSCHLÆGERS KREDS. Biografier. Af Nikolaj Bøgh. Kh, 1881, 367 s. Indb. i samtidigt velholdt omend lidt tarveligt halvlæder.

Bogen biograferer trende kvinder – Maria Heger, Sophie Ørsted (født Oehlenschlæger) og Christiane Oehlenschlæger (født Heger).

Jeg tænkte bogen kunne være et læseværdigt supplement til de temmeligt mange 5-kroners bøger erhvervet under det foregående udsalgs slutning, og som for størstedelen er små og store litterære afhandlinger om det 19. århundredes danske litteratur.

Var jeg så blot gået med denne nyerhvervelse ville verden for så vidt være “heil und in Ordnung”. Men, alas, jeg måtte dog lige støve lidt omkring, hvilket bragte nogle dels ukendte dels bekendte men halvvejs glemte fristelser frem i lyset – herunder:

2. KONG FREDERIK DEN SYVENDES UNGDOMS- OG REGJERINGSHISTORIE. Af H.P.Giessing. Kh, 1865, 512 s. Ligeledes i velholdt men tarvelig indbinding, denne gang halvshirting.

De fleste kender nok denne konges regering mest gennem grevinde Danners navn eller kongens Københavnske rytterstatue? Men Giessing, som vistnok nutildags kun huskes fra hans næsten monumentale personalhistoriske værk om Jubellærerne i Danmark, er en grundig historiker og hans bog om Fr.7. kan nok være et bekendtskab værd.

En anden titel, som jeg tidligere har overvejet at købe er

3. KLAVS CHRISTOFFERSEN LYSKANDERS LEVNED – samt hans bog om DANSKE SKRIBENTER. Af Holger Fr. Rørdam. Kh., 1868, 330. Indb. i lidt senere helshirting.

Bogen er meget velholdt bortset fra titelsiden og protrættet, som er noget brunplettet.

Lyskander (1558-1623) var Kristian 4. historiograf, og har bl.a. samlet materiale til og har også udgivet en mindre del om danske kongers personalhistorie.

H.F.Rørdam kendes jeg mest fra ældre årgange af Kirkehistoriske Samlinger, og han er utvivlsomt en både grundig, pålidelig og læseværdig personalhistoriker.

Endnu en solidt indbunden ældre bog:

4. ADAM OEHLENSCHLÆGER. Literaturhistorisk livsbillede. Af Kristian Arentzen. København, 1879, Høst og Søn, 518 s. Pænt indb. i samt. halvlæder. Ret velholdt overalt, men dog noget gulplettet.

Oehlenschlægers samtidige Arentzen har jeg først for nyligt lært at kende. Dels gennem Paul V.Rubow’s lille afhandling OEHLENSCHLÆGERS ARVTAGERE. Dels gennem Arentzens lille bog DET 18. ÅRHUNDREDE – begge erhvervet – sidstnævnte pænt indbundet – for en flad 5-er under det sidste udsalg!

Heri giver Arentzen nogle strejflys over det literære liv i Europa i 18.årh, incl. en længere afhandling om den vågnende Holberg. Meget vidende og koncentreret, omend måske også lidt tør.

Men jeg gætter på at hans bog om Oehlenschlæger vil være såre læseværdig qua forfatterens åbenbare evne og vilje til at fortælle bredt om tidens litterære personer og strømninger. Bestemt et scoop til 25 kr.

Nu da jeg har nævnt Paul V.Rubow fortsættes med:

5. SCRAP BOOK. (15 literære essays). Kh, 1939, Munksgaard, 160s.
Hæftet, velholdt – tildels uopskåret.

Jeg har bogen i forvejen, men jeg tror en slægtning evt. kunne have interesse i at læse et eller flere af bogens essays.

Forresten har jeg – eller har haft – samtlige Rubows essay-samlinger. Måske med undtagelse af DANSK LITTERÆR KRITIK I 19. ÅRH. – samt de mere specielle og teoretiske afhandlinger.

Og Rubow er og bliver en mageløs skribent – ufattelig belæst og en frisk og levende fortæller. Her en lille smagsprøve fra hans 7 sider lange afhandling om den for de fleste danskere helt ukendte franske sprogforsker JOSEPH BÉDIER (s.89):

“Under de storpolitiske orkaner, som efterhaanden truer med at blive det normale vejrlig i vor arme verdensdel, er der ikke mange, der lægger mærke til de beskedne tildragelser i privatlivets eller litteraturens historie.

“Saaledes er det da gaaet ubemærket hen, at Frankrig har mistet sin største filolog, Joseph Bédier, i begyndelsen af denne maaned.

“Egentlig falder det underligt at bruge ord som stor og største om et menneske, der var saa velskabt i aandelig forstand, som Bédier. Om de fleste af kunstens og litteraturens og videnskabens heroer gælder det vistnok, at de af iver for ret at se store eller større ud har vredet deres person og ansigt i meget grimme folder.

“Hvilken kavalkade af jætter og vanskabte aandshistorien byder paa! Hvor gør det godt imellem saa mange uhyrer af og til at træffe paa mennesker! Smukke menneskelige træk havde en af Bédiers forgængere, Bréal, hvis mundtlige vejledning og hvis bog ‘Til en bedre Forstaaelse af Homer’ kom til at betyde meget for ham.

“Endnu mere menneskelig og hjertelig stod Bédier selv for os, saa fin og troskyldig; denne sjældne mand, som aldrig rakte længere end han kunne naa. Der var hos ham en ligevægt mellem de sjælelige evner, som burde være det almenmenneskelige maal, men som man kan lede længe efter.

“Han havde kun lidet af den lærde mand, undtagen den runde ryg og de nærsynede øjne. De videnskabelige talemaader, den faglige overtro havde ikke sat deres præg paa ham.

“Blandt andre dyder havde han den at være en ypperlig tilhører og en intelligent udfritter. Den specielle franske evne til at spørge rigtig ud og danne sig et skøn over en forkludret sag, var blevet ham til del i overordentlig grad. Han kunne maaske være blevet en duelig kriminalbetjent! Men af autoritær optræden havde han rigtignok igenting.

“Det var ham meget om at gøre at holde problemerne aabne, mindre om at faa sine løsninger anbefalede af undervisningsministeriet. Men hans kolleger havde den sædvanlige ærgerrighed blandt de lærde, ingenting at producere, men at administrere, kontrollere og dirigere alting – ligesom alle skuespillere i gamle dage ville være teaterdirektører – så nærede bedier en udtdalt frygt for les paperasses, som han kaldte det.

“Der var noget af de digteriske naturers selvstændigheds- og ensomhedstrang i ham. Han syslede ogsaa mere med poesi og sprog end med bøger og fag, elskede de emner, han beskæftigede sig med, gik i staa, naar han følte sig berøvet den stemning af frisk ditettantisme, uden hvilken aandsvidenskab er en forbandelse.

“Aldrig arbejde hans sunde hjerne uden stof, i det tomme; man har sandelig sjælden set en forsker, der var mindre træl af sine kartoteker end han.”

Næste titel er ligeledes en samling litteratur-historiske resp. -kritiske essays, som gennemgående er noget længere end de foregående: 16 essays på ca. 395 sider:

6. LITTERATUR-BILLEDER. Af Vilh. Andersen. Kh, 1946, Gyldendal, 395 s. Hæftet men velholdt.

Jeg kender i.t.v. mest Vilh. Andersen fra Rubows omtale af ham i nogle af sine essays; og her får han undertiden “det glatte lag”. Men så kan man læse om ham hos de to andre store kritikere Henning Kehler og Kai Friis Møller – og derhos evt. se et helt modsat skudsmål.

Man kan naturligvis også prøve at få lejlighed til at læse ham selv, hvorhos denne bog måske er den mulighed som er mest efter min smag; d.v.s. ikke for kateder-videnskabelig og ikke for langatmig. Men jeg har endnu kun bladret lidt i bogen.

I går aftes så jeg i forbifarten litteraturkritikeren K.F.Plesner nævnt – vist hos Kai Friis Møller? Men – lo and behold – for 25 kr kunne jeg idag erhverve

7. GODE KLERKE. Litterære Essays af K.F.Plesner. Kh, 1944, Samleren, 185 s. Pæn, men omslaget løst.

Jeg har vist aldrig læst noget af Plesner, ja næppe hørt eller set hans navn før iaftes. Men blandt de 15 optagne essays findes navne som VALDEMAR VEDEL, NIELS MØLLER OG KAI FRIIS MØLLER. Og det er altid særlig morsomt at læse den ene kritikers omtale af den anden; eller endnu bedre: den ene kritikers omtale af den anden kritikers omtale af en tredie kritiker – hvilket så vidt jeg husker forekommer.

Endnu en mig helt ukendt litteratur-kritiker kommer her med en samling på 26 essays:

8. DIGTEREN, ELSKEREN OG DEN AFSINDIGE. Litterære kroniker. Af Frederik Schyberg. Kh, 1947, Thanning og Appel, 271 s. Hæftet og omslaget lidt nusset.

Indlagt i bogen er et nytårskort fra forfatterens søn. Blandt de 26 essays ses igen flere om kritiker-kolleger: Brødrene Brandes, Valdemar Vedel og Kai Friis Møller. Samt endvidere en anmeldelse af den dansk/norske oversættelse af Egon Friedells “Kulturgeschichte der Neuzeit” fra 1935.

Dagens store scoop er vistnok:

9. LES GUÊPES. Af Alphonse Karr. 6 diverse bind, Bruxelles, 1839-42. Lille format (ca. 9x14cm), smukt indb. i samtidigt rødt halvlæder.

I første bind af ‘Hvepsene’ (1839-1, som indeholder fire hæfter) oplyser forf. at det foreliggende 1. hæfte er tænkt at skulle fortsættes med et hæfte hver måned i det kommende år.

Jeg nåede lige at se i Salmonsen, at Les Guêpes gjorde stor skandale i Paris i 1839.ff på grund af den skarpe satire mod samfundets store og små fæhoveder og fjollerier. Men jeg har jo altså ikke nået at kigge nærmere i de små, fine bøger og kan derfor ikke ret komme med smagsprøver.

10. STREJFTOG I DET GAMLE KØBENHAVN. Af Georg Nygaard og Harald Langberg. København 1940-43. Ialt 4 hæfter, smukt indb. i priv. halvlæder.

Mange interessante informationer og billeder om steder og personer i det gamle københavn.

*******

Kig også forbi http://www.gamleboeger.dk samt http://www.twitter.com/gamleboeger.

*******