Ved hjælp af bedrag

(11.04.2016) Torsdag i sidste uge kostede bøgerne hos Vangsgaards på Kultorvet 20 kr. Som sædvanligt ville jeg kun i forbifarten lige se, om der evt. skulle være kommet en enkelt “ny gammel bog” op på hylderne, som kunne være interessant. Og som sædvanligt kom jeg alligevel af sted med en “lille” posefuld. Jeg vil fortælle lidt om et par af dem i et kommende indlæg.

Men idag vil jeg opholde mig en smule ved en af dem som jeg ikke fik. Jeg mener nemlig jeg på et tidspunkt i en andens kurv så et ryggen af en bog, som jeg ganske vist har haft i mange år og hvis karakteristiske omslag jeg derfor udmærket husker: Det drejer sig om Claire Hoy / Victor Ostrovsky’s bog “VED HJÆLP AF BEDRAG – Mossad set indefra”, 1990, Samleren. Bogen er tænkeligt ved at blive sjældnere i den danske udgave, så jeg havde nok alligevel købt den, hvis den havde stået på hylden.

Denne iagttagelse giver mig dog anledning til at tage en bestemt “institution” op til behandling, også og ikke mindst fordi denne institution har direkte indflydelse på de fleste beslutningstageres, herunder ikke mindst alle offentlige beslutningstageres – daglige virke.

Det drejer sig nærmere bestemt om om de hundredevis af SAYANIM – assistenter for Mossad-agenter – som opererer for-, og hjælper Mossad med deres “mørkets gerninger” i Danmark, og specielt her i Københavns-området.

1. Hvad gemmer der sig bag begrebet sayanim. Altså: Hvad er en sayan?

2. Hvor mange må man forvente opererer i det storkøbenhavnske område.

3. Hvilke opgaver har de.

4. Hvilke og hvor mange hjælpere har de?

5. Hvordan kan man i givet fald spotte en Sayan? (Ikke uvæsentligt – han/hun kan bl.a. også medvirke til at sætte dig op til et “hit”!)

De 3 første punkter vil jeg belyse med et par smagsprøver fra Claire Hoy / Victor Ostrovsky’s bog. I den engelske originaludgave (fra samme år) findes ordet sayan (flertal sayanim) i registret bagest i bogen. Men dette ord er (ved et “uheld”?) gledet ud af den danske oversættelse. Dette “uheld” tør måske i sig selv understrege hvor stor vægt Mossad selv lægger på begrebet samt på at underslå oplysninger herom – ikke mindst i Danmark?

I den danske udgave, side 90, læser vi bl.a. (dobbelt-parantetsen er min tilføjelse):

“Næste dag gav Ran S. os en time i SAYANIM, en enestående og meget vigtig del af Mossads arbejde. Sayanim – assistenter – skal være 100 procent jøder. De bor i udlandet, og skønt de ikke er israelske statsborgere, bliver mange af dem rekrutteret gennem deres israelske slægtninge. En israeler med en slægtning i England kan komme ud for at blive bedt om at skrive et brev. Af brevet fremgår det, at den, der overbringer brevet, er medlem af en organisation, der har som sit mål at redde jøder i diasporaen. Måske kan den engelske slægtning være med til at hjælpe?

“Der er tusinder af sayanim verden over. Alene i London er der henved 2.000 aktive, og yderligere 5.000 står på listen ((altså ialt ca. 1 promille af befolkningen)). De udfører mange opgaver. En sayan, der har et biludlejningsfirma, kan f.eks. hjælpe en Mossad-agent med at leje en bil uden at skulle udfylde de sædvanlige papirer. En anden sayan kan måske finde en lejlighed uden problemer, skaffe penge midt om natten, skaffe lægehjælp til at klare et skudsør uden at politiet bliver indlandet – og så videre.

“Tanken er at have et korps at hjælpere, der står til rådighed, og som af loyalitet over for den jødiske sag tier stille med det. De får kun betaling i form af dækning af deres omkostninger. Ofte misbruges sayanims loyalitet af katsaer (sagsansvarlige agenter), som udnytter den forhåndenværende hjælp til private formål. Dette har en sayan ikke mulighed for at kontrollere.

“En ting er man sikker på: Selv om der er tale om en jøde, der ikke bryder sig om Mossads arbejdsmetoder, angiver han ikke en. Man har faktisk en risikofri rekruttering af millioner af jøder til sin rådighed uden for Israels grænser. Det er meget lettere at arbejde med det materiale, der er på stedet, og sayanim yder en utrolig mængde praktisk hjælp verden over. Men de må aldrig bringes i fare – og de får heller ikke adgang til hemmelige oplysninger.

“Man kan forestille sig, at en katsa pludselig får brug for en radioforretning som dækidentitet. Han ringer til en sayan inden for branchen, og sayanen sender straks 50 fjernsyn, 200 videobåndoptagere – hvad der nu er brug for – fra sit lager. I løbet af ingen tid kan katsaen fremvise en forretning med varer for mange millioner.

“Hovedparten af Mossads arbejde finder sted i Europa, men det kan imidlertid være praktisk at have en forretningsadresse i Nordamerika. Derfor har man adresse-sayanim og telefon-sayanim. Hvis en katsa skal opgive sin adresse eller sit telefonnummer, kan han bruge sayanens. Og hvis der kommer et brev eller en telefonopringning til sayanen, ved han nøjagtig, hvad han skal gøre.

“Der er sayanim, der har virksomheder med 20 ansatte, der tager telefon, skriver breve og sender telefax – udelukkende som dækadresse for Mossad. Man siger for spøg, at 60 procent af omsætningen i de europæiske telefonsvarervirksomheer stammer fra Mossad. Ellers ville de gå nedenom og hjem.

“Der er en hage ved systemet: Mossad er tilsyneladende ligeglad med, at det ville skade jøderne i diasporaen forfærdeligt, hvis offentligheden fik kendskab til systemet. Hvis man spørger, får man svaret: “Herregud, hvad er det værste, der kan ske med de jøder? At de alle kommer til Israel? Fint.”

“Katsaer i de lokale Mossad-stationer er ansvarlige for sayanimerne, og de fleste aktive sayanim får besøg af en katsa cirka hver tredje måned. Det vil sige at en katsa normalt har fra to til fire møder om dagen med sayanim, hvortil kommer talrige telefonsamtaler. Dette system gør det muligt for Mossad-afdelingerne at arbejde med få fastansatte. En KGB-station beskæftiger typisk omkring 100 mennesker, mens en tilsvarende Mossad-station kan klare sig med seks-syv stykker.”

Ad punkt 2. (ovenfor) – Hvor mange sayanim i det københavnske område: Umiddelbart kan man jo kun besvare spørgsmålet tentativt og vist kun ved at ekstrapolere fra forholdene i London? I så fald ca. 1 promille af befolkninger. For det Storkøbenhavnske område altså måske 1500 sayanim – aktive såvel som stand-by. Da vi alligevel ikke kan sige noget mere præcist, kan vi måske lige så godt runde af til ca. 500 aktive og ca. 1000 stand-by sayanim i storkøbenhavn?

Ad punkt 3. – opgaverne, burde være besvaret af det citerede. Men Ostrovsky omtaler jo for det første kun nogle få eksempler på sayan-opgaver. Og for det andet måske slet ingen af de mere “betændte”? Som eksempler blandt mange mulige:

Findes der sayanim blandt tv-programredaktører? Kunne disse blive bedt om at ansætte bestemte tv-værter eller f.eks. at en bestemt vært kommer til at interviewe en bestemt person?

Findes der sayanim blandt hospitalsdirektører og ledende overlæger; kunne disse ledere af Mossad-katsaen f.eks. blive bedt om at sørge for, at en bestemt læge kommer til at foretage en stemt operation på en bestemt patient?

Findes der sayanim på universiteternes ledergange? Som f.eks. kunne blive bedt om at underslå eller fremme en bestemt forskers rapport?

Findes der hemmelige politiske foreninger eller foreningsbestyrelser i Danmark? Holdes disse i givet fald hemmelige med hemblik på at skjule sajanim og deres virke?

Findes der sayanim i offentlige styrelser på direktionsniveau? Kunne en bestemt skattedirektør blive bedt om at lade en bestemt forretning eller befolkningsgruppe i fred? eller modsat at harassere disse? Kan en bestemt personaledirektør/-chef blive bedt om at ansætte en bestemt leder o.lign.

O.s.v. – o.s.v.

Ad punkt 4. – antallet af hjælpere for sayanen: Dette spørgsmål berører Ostrovsky vistnok slet ikke i sin bog – ej heller i bog no. 2 “THE OTHER SIDE OF DECEPTION” (ikke oversat til dansk). Kun baseret på egne erfaringer og iagttagelser, måt antallet af helt uformelle sayan-hjælpere – i form af venner, bekendte og slægtninge? – måske i mange tilfælde være ganske stort?

Ad punkt 5: Hvordan spotter man en sayan? Det er et godt spørgsmål, og der findes intet let svar. For en venstrehjerne-domineret type (og det er vistnok som folk er flest idag?) uden nævneværdig situationsfornemmelse kan det nok være hartad umuligt; for en empati-præget type som undertegnede vil der ofte være hjælp at hente fra intuition og en sjettesans.

Hvis man mener at have en begrundet mistanke om at være objektet for en sayan’s eller en sayan-hjælpers interesse eller efterstræbelser tror jeg at “manden på gaden” umiddelbart og i almindelighed kun har vedkommendes (efter)navn støtte sig til, såfremt han ønsker at søge spørgsmålet lidt mere oplyst ved indicier; et Nærøstligt navn vil nok ofte, og måske oftest forefindes, idet Ostrovsky udtrykkeligt gør opmærksom på, at sayanim skal have “raceattesten” i orden.

I den forbindelse bør den pågældende jo ganske vist være opmærksom på, at ikke alle Nærøstlige navne uden videre kan dekodes. D.v.s. “eksotiske” navne kan have flere forskellige oprindelser. Her nogle få eksempler på navne, som sikkert kan have både en Indoeuropæisk og Nærøstlig oprindelse (valgt på må og få blandt titusinder i diverse navneleksika):

Abel (hebr. ånde, pust), Jyske(!) (fra Jisak – han kyssede?), John (af Cohn), Nansen (af Nathansen), Kasper (persisk for skatmester), Lassen (for Lazarus), Jackson (for Jakob).

Man må endvidere være meget opmærksom på, at som almindelig dansker, der er eller tror at være objektet for sayan-interesse eller efterstræbelse, er man helt overladt til sig selv – på Herrens mark! Du kan være helt sikker på, at du ikke kan få hjælp til afklaring eller forsvar nogen som helst steder – tværtimod!

Det store problem er vistnok, at Danmark i lighed med mange – de fleste? – øvrige Europæiske lande i virkeligheden ikke har en Kontraspionage-tjeneste. Altså en tjeneste, som BEKÆMPER udenlandske spionagetjenesters huseren Danmark, og beskytter indbyggerne og landets institutioner mod deres overgreb – i stedet for at samarbejde med “kollegerne”.

Vi har ganske vist som alle andre nogle få såkaldte “efterretningstjenester”. Men disse virker i praksis muligvis ikke længere som forsvar mod udenlandsk spionage og 5-kolonnevirksomhed? De føler sig derimod måske primært som medlemmer af et “brotherhood” – altså det internationale efterretningsmiljø’s “broderskab”. Og plejer i så fald med dem fælles interesser, herunder især for større bevillinger og mere magt. Samt i en vis udtrækning naturligvis interessen for at beskytte de politikere, som er positive overfor at give dem større bevillinger?

Men prøv som borger at henvende dig til en af disse tjenester med mistanke om at være objekt for overgreb og oplev at du er “en by i Rusland” – eller det der er værre?

Bliver du altså objekt for Mossad’s interesse og/eller efterstræbelse, så er du ergo meget, meget dårligt stillet. Sagen er ganske enkelt, at du i givet fald efterstræbes af jordens mest ryggesløse og blodtørstige voldsmænd, kidnappers og killers. Disse psykopater færdes HELT uhindret i København og alle andre steder og de er/kan uden risiko være bevæbnet til tænderne med alle slags våben. Så er du ikke som jeg udrustet med en velfungerende 6-sans samt situationsfornemmelse og iagttgelsesevne – ja så er du mest sandsynligt “dead meat”.

Tak dine politikere for det. De er sandsynligvis enten hæderlige og/eller clue-less eller sovset ind i CIA/Mossad-afpresning (a la PanamaLeaks?) eller interesseret i en af de vellønnede, prestigefyldte globalist-stillinger, som CIA/Mossad fordeler i samarbejde med Washington og WallStreet.

Ostrovsky’s bog “VED HJÆLP AF BEDRAG” kan som sagt måske være ved at blive svær at skaffe? Den ærede læser erindrer måske, at Københavns Kommune for nyligt – d.v.s. for få måneder siden – efter det oplyste lod Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade køre 450.000 bøger til autodafé (“forbrænding af skrifter”). Om dette terrorist-lignende overgreb på dansk kulturarv vil jeg senere forsøge at lave et lille indlæg; men vil her nøjes med at bemærke, at bibliotekets (5-10?) eksemplarer af Ostrovsky’s bog måske mest sandsynligt er røget med på bålet?

Da jeg for nogle dage siden søgte bogen på http://www.antikvariat.net var der ikke een eneste til salg i danske antikvariater! Tænkeligt er bogen i stilhed blevet købt op af – sayanim?

**********************************************

(Cross-posted på http://www.gamleboeger.dk og https://blocnotesimma.wordpress.com )

Følg mig evt. også på http://www.twitter.com/gamleboeger

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.