(17.7.2012) Jeg har her foran mig liggende endnu en stak nyerhvervede bøger. Bøgerne kommer for størstedelen fra det netop igangværende hollandske bogudsalg i Helligåndshuset. Det er Peter Grosell’s Antikvariat, der er igang med sit traditionsrige årlige sommersalg. Det var som bekendt Grosell, der i 1983 indførte trenden med hollandsk bogsalg her i byen. Bøgerne koster idag tirsdag 10 kr, faldende til 5 kr senere på ugen. Jeg har idag hjembragt omtrent et dusin bøger, blandt hvilke kan nævnes:
1. OLDTIDENS KULTURHISTORIE I SINE FASER. Af H. Schwanenflügel, Kh, 1884. 765 tætskrevne sider, solidt indbunden i privat amatørbind, det er vist gedeskind og virkelig pænt.
Forfatteren er som kultur- og litteraturhistoriker antageligt så godt som glemt idag. Men efter at have bladet lidt i bogen samt konsulteret Dansk Biografisk Leksikon, så tvivler jeg ikke på, at bogen er meget læseværdig. En stor mangel er, at der ikke er noget stikordsregister, og følgende sted er derfor ret tilfældig. Side 746 læser man:
“Det er bekendt, at germanere, efterhånden som romernes og italienernes kraft slappedes, indtog deres pladser i det romerske verdensriges hære og til sidst endogså fik det hverv i stedet for de italienske prætorianere at bevogte kejserens guddommelige person. Herfra var der naturligvis kun eet skridt til at tiltage sig den virkelige magt, og dette skete også, da Odoaker og de germanske Heruleres krigshøvding i 476 afsatte den sidste vestromerske Cæsar og sendte det kejserlige purpur til Konstantinopel med den meddelelse, at Vestrom ikke længere behøvede nogen Kejser”.
Forhåbentlig har vore politikere lært af historien? For man kan godt blive lidt nervøs over de hemmelige tjenesters stærkt stigende bevillinger og magt i hele den del af den vestlige verden, hvor CIA, Mossad og MI6’s indflydelse gør sig stærkt gældende.
Jeg går ud fra, at den ærede læser f.eks. er bekendt med de meget foruroligende tiltag som i disse år og måneder foregår i USA: Der er f.eks. iår vedtaget en lov, som gør det muligt for myndighederne (og her sigtes vel især til den nye amerikanske statssikkerhedstjeneste med det velklingende og beroligende navn Department of Homeland Security) at arrestere en hvilket som helst borger uden grund (d.v.s. uden at vedkommende har ret til at få oplyst grunden til arrestationen). Samt uden restkendelse og uden at vedkommende har ret til en advokat eller at blive stillet for en dommer at fængsle vedkommende på ubestemt tid!
Man må knibe sig i armen og gnide sig i øjnene, og tror alligevel næppe man har set rigtig. Men loven ER underskrevet af præsident Obama, modtager af Nobel’s fredspris (hvad har de gang i oppe i Norge? – har det måske trods alt en eller anden betydning, at Nobel’s firma hed Dynamit-Nobel?).
Velbemeldte DHS har forresten lige indkøbt 450 mio. stykker ammunition til 10 mm håndvåben og naturligvis med dum-dum kugler. Jeg mener at erindre, at vi for et halvt århundrede siden lærte i skolen, at anvendelse af dum-dum kugler var en krigsforbydelse, som under 2. verdenskrig straffedes med øjeblikkelig standret og henrettelse, såfremt det blev opdaget hos ven eller fjende.
Der bygges “opsamlingslejre” mange steder i USA.
NSA/CIA bygger i øjeblikket et gigantisk overvågningsanlæg, som i realtime skal overvåge, aflytte og registrere AL telekommunikation i USA. Der er altså tale om spionage mod egne borgere. USA har på det punkt været en lille smule bagefter f.eks. Danmark, vi har jo nu i nogen tid dels haft loven om registrering af AL teletrafik. Samt dels sammen med en række andre vestlige (ud)lande været belemret med ECHELON-programmet i ganske mange år, der vistnok reelt har samme funktion som det nye center i USA, i det mindste i det omfang USA deler de indhentede oplysninger med PET/Mossad.
Så spørgsmålet er måske: Er de vestlige, hemmelige tjenester i virkeligheden en sammenhængende, magtsyg (efterretnings)mafia, som ganske enkelt tragter efter den politiske magt?
Man er i USA forresten begyndt at sammenligne DHS’s aktiviteter med tilstandene i Rusland lige før revolutionen. Der cirkulerer endog i blogosfæren rygter om et vist “familiesammenfald”, idet David Axelrod rygtevis oplyses at være et barnebarn af Trotsky (jeg har ikke efterprøvet denne oplysning, set på http://www.zerohedge.com).
2. A HISTORY OF THE MAGHRIB. Af Jamil M. Abun-Nasr. Cambridge, 1975. 420 sider.
Maghrib omfatter som bekendt de nordafrikanske kystlande, herunder Marokko, Algir, Tunis og Libyen. Måske vil det også være nogle læsere bekendt, at Spanien i forhistorisk tid hørte geologisk og kulturelt sammen med nordafrika (de iberiske folk), samt at nogle kulturhistorikere mener, at det tildels forholder sig således endnu.
3. NORTH AMERICAN INDIANS (Letters and notes on the manners, customs and conditions of the). Af George Catlin, Bind 1-2. Dover, New York, 1973, men oprindeligt udkommet i 1844. Med over 300 af forfatterens egenhændige malerier og tegninger.
Historien om hvorledes de nordamerikanske oprindelige folk, efter at have levet i samdrægtighed med landets storslåede natur i mange årtusinder, i løbet af forholdsvis få år blev skubbet ud i mørket af den hvide mand – er og bliver en af verdenshistoriens store dramaer. Det er interessant at studere forfatterens mange portrætter af de forskellige stammers typer. Man får en fornemmelse af, at der kan have været næsten lige så mange forskellige ansigts- og mennesketyper i oldtidens amerika, som i nutidens eurasien.
4. GESCHICHTE DER ORIENTALISCHEN VÖLKER RUSSLANDS BIS 1917. Af Emanuel Sarkisyanz. München 1961, 422 s. (Købt i sidste uge for 20 kr).
Utrolig righoldig, og uden tvivl ikke minst relevant idag efter Sovjetrigets opløsning. Tillige en udvortes meget tiltalende bog med behageligt (ikke kridtet) papir og tryk samt en smuk og solid indbinding i helshirting. Topkarakter til forlaget Oldenbourg i München.
5. HISTOIRE D’ARMÉNIE. Les Origines – du 10. siecle au 6. Av.J.C. Af Nicolas Adontz. Paris 1946, 441 s. (Købt i sidste uge for 20 kr).
Det er altså Armeniens oldtidshistorie, der her omhandles, nærmere bestemt tiden fra 10. til 6. årh. f.Kr. Både forfatterens portræt samt den smule af bogen jeg endnu har gjort mig bekendt med, synes at borge for, at der er tale om et både alvorligt og grundigt samt tillige fængslende værk.
I bogens sidste kapitel (7.), omtaler forf. nogle interessante etymologier (d.v.s. ordhistorier). Bl.a. ordet HASHURU, som betyder æble. Jeg forstår umiddelbart den toenhalv side lange udredning derhen, at ordet – uagtet det synes at være beslægtet med bl.a. både syrisk (hazzura) og sumerisk (gis-ma-gunnu, som betyder “stor figen”) – skulle stamme fra proto-hittitisk eller urartisk, sidstnævnte et ikke indoeuropæisk folk, som beboede de armenske lande før de indoeuropæiske armeniere erobrede området.
6. GESCHICHTE AEGYPTEN’S UNTER DEN PHARAONEN. Nach den Denkmälern. Af Heinrich Brugsch-Bey. Leipzig, 1877, 818 s. illustreret med kort og tavler. (Købt i sidste uge for 20 kr).
I henhold til diverse leksika synes forfatteren at have været datidens måske bedste kender af det gamle Egypten. Bl.a. var han leder af Ecole d’Egyptologie i Cairo, og opholdt sig mange år i Egypten.
7. VORE SLOTTE. Historisk-topografiske efterretninger. Af Alice Müller. Kh, 1901. 408 s.
Forfatteren, som jeg ikke har fundet i mine leksika, og som den ærede læser derfor om ønsket bedes google selv, har fremdraget en mængde interessante og tildels kuriøse enkeltheder, som man antageligt sjældent eller ikke finder i “Danske Slotte og Herregårde”. Men hendes fortælleglæde tynges ganske vist lidt af en noget knudret stil.
8. THE ENCYCLOPAEDIA OF ISLAM. New Edition. 11 bind (på godt 1000 sider hver), Leiden og London 1960 – 2002. Rigt illustreret og smukt indbundet, værket er praktisk taget som nyt. (Købt i sidste uge for 40 kr. pr. bind).
Jeg må sige, at jeg synes det er årets bogkup. Jeg ved ikke hvem der var mest forbavset: Peter Grosell over at jeg ville købe det, eller jeg over at kunne købe det her på bogudsalget.
Men for det første har Danmark nu en stor minoriet af muslimske medborgere.
Og for det andet kunne jeg give Peter en oplysning, som – da den naturligvis mest har kuriositetens interesse – vil være ukendt for næsten alle. Men som dog alligevel tør formodes netop at have kuriositetens interesse for, om ikke mange så dog nogle læsere: Nemlig at vort kongehus synes at nedstamme i lige linje fra islams profet Muhammed (d. 632).
(Her som tidligere støtter jeg mig til David Hughes’ stamtavler på internettet (www.angelfire.com/ego/et_deo/index.wps.htm – desværre var de væk sidst jeg kiggede efter dem, forhåbentlig kommer de igen) samt tillige til “Europæische Stamtafeln”, i en snes foliobind (haves bl.a. på Frederiksberg Hovedbibliotek). Jeg har været nødt til at bruge disse stamtavler ukritisk, idet jeg ikke har mulighed for at efterprøve deres kilder).
(Update feb./2015.
For tre dage siden afleverede et hold meget flinke og hjælpsomme flyttefolk mine ting her i min nu “byfornyede” gamle lejlighed på Nitivej. Jeg har endnu ikke fundet min barbermaskine, som jeg vist bør gøre en ihærdig insats for at finde snart. Men jeg vil dog hellere lige pakke endnu et par af de godt 30 bogkasser ud, som “vennerne” i Fiolstræde og Helligåndshuset har belemret mig med under mit ca. 10 mdr. lange eksil på Finsensvej.
De fleste af bøgerne har i.t.v. ligget i månedsvis i bunker og har ergo næppe været kigget i endsige læst endnu. Blandt disse er den engelske forlagsmand og islam-ekspert Barnaby Rogersons “The Heirs of the Prophet Muhammad – And the Roots of the Sunni-Shia Schism” (London, Little Brown, 2006, 415 s), erhvervet engang i fjor i Fiolstræde for antageligt ca. en 20’er.
Så i aftes havde jeg mulighed for at bladre lidt mere i bogen. Den kan vistnok bl.a. opfattes som en historie om de 5 første muhammedanske kalif’er, blandt hvilke Othman (kalif 644-56) er den anden. Han var bl.a. g.m. profeten Muhammeds datter Roccija, med hvem han i.h.t. Barnaby Rogerson kun havde eet barn, en søn der døde som lille.
I så fald kan dette par jo ikke være forældre til Aisha, som oplyst af genealogen David Hughes i sine vidtløftige internet-stamtavler, g.m. Marwan I ben Hakim, kalif 683-85 (Rogerson siger 684-85).
Forudsat at Barnaby Rogerson har ret og David Hughes uret kan den danske dronning Berengaria derfor alligevel ikke på det foreliggende grundlag siges at kunne føre sine aner tilbage til profeten Muhammed, jf. nedenfor.
I almindelighed bør man vistnok have mere tillid til “den professionelle genealog” i vurderingen af genealogiske problemstillinger end til den universelle historiker, der som oftest ikke synes at have tilstrækkelig indsigt i og sans for at behandle genealogiske spørgsmål tilstrækkelig udtømmende. Men alligevel vælger jeg her, omend vistnok temmelig intuitivt, at følge Barnaby Rogerson, der synes at beherske sit stof temmelig suverænt).
01. Muhammed, Islams Profet, (d.632)
02. Roccija, g.m. Othman, kalif 644-56.
03. Aisha, g.m. Marwan I ben Hakim, kalif 683-85.
04. Amina, g.m. Muza “El-Bekir” (Erobreren, af Spanien, 711)
05. Abd-al-Aziz, Emir af Spanien 714-17, g.m. Aegila, enke efter den sidste Visigothiske konge i Spanien.
06. Aisha, g.m. Fortun ibn Cassio (Søn af Cassion Banu Qasi)
07. Muza ibn Fortun, guvernør af Saragoza, d.788
08. Muza ibn Muza, guvernør af Saragoza, d.863, g.m. Assona Iniguez de Pampeluna (i Baskerlandet)
09. Lope (ibn Musa ibn Musa), guv. af Saragoza (875), g.m. Ayab al Bulatiya
10. Auria/Aurea g.m. ca. 845 Fortun Garces “el Monje”, konge af Pampeluna 882/905
11. Onega Fortun infantin af Pampaluna, g.2.m. 880 Aznar Sanches de Larraun
12. Toda Aznares g.m. Sancho I Garces, kg. af Navarra, d. 925
13. Sancha Sanches, Infantin af Navarra, d.959, g.3.m. Fernan Gonzales, greve af Kastilien, d.970.
14. Garcia I Fernandes, greve af Kastilien, d.995, g.m. Ava de Ribagorza
15. Sancho Garcia, greve af Kastilien, d. 1017, g.m. Uracca Salvadores, d.1025
16. Sancha Sanches, d. 1026, g.m. Berenguer Ramon (den Krumme), greve af Barcelona, d. 1035
17. Ramon Berenguer I (den Gamle), greve af Barcelona, 1023-76, g.m. Almode de la Marche, komtesse af Almode og Razes
18. Ramon Berenguer II, greve af Barcelona m.m., 1076, g.m. Mathilde af Apulien
19. Ramon Berenguer III, greve af Barcelona m.m., 1082-1131, g.m. Dulce de Gevaudan, grevinde af Provence etc.
20. Ramon Berenguer IV, greve af Barcelona m.m., 1113-62, g.m. Petronila, dronning af Aragon m.m., d.1137
21. Dulcia, d.1198 g.m. Sancho I Martino (o Pobledor – “folkets ven”), kg. af Portugal og Algarve, d. 1212
22. Berengaria, g.m. kong Valdemar Sejr 1213, d. 1241.
Berengaria er som bekendt stammor til så godt som alle senere danske konger, samt forøvrigt herudover til mange nulevende danske i alle samfundslag.
Peter Grosells flotte leksikon over den muhammedanske verden var den givne anledning til at fremhæve ovenstående anerække. Men iøvrigt har vort kongehus’ slægtsmæssige affiliationer gennem århundreder tilsyneladende været meget internationale. Udover slægtninge eller forfædre i snart sagt alle europæiske nationer kan f.eks. nævnes aner fra følgende mere eksotiske destinationer (igen i henhold til ovennævnte kilder):
Kinesiske prinsesser og kejsere (samt den despotiske kejserinde WU!), Attila og Djengis Khan, Kg. David og Kg. Salomon, Assyriske, Persiske, Armenske, Georgiske og Syriske konger. Russiske, Byzantiske, Tyrkiske og Afghanske fyrster samt Egyptiske Faraoer og Etiopiske, Mauretanske og Nubiske fyrster og prinsesser.
Nok om det, men tak til Peter for det flotte leksikon. Peter hævder ganske vist, at unge mennesker nu om dage går på nettet efter viden i stedet for at konsultere bindstærke leksika o.s.v. Det er vistnok ganske rigtigt, men jeg vil dog ikke undlade at benytte lejligheden til at komme med et par bemærkninger hertil.
For det første er alle Wikipedia-artikler så vidt jeg ved anonyme. Hvem vil læse en anonym fagbog eller et anonymt biografisk leksikon? Kan i det højeste være et supplement.
Jeg skal iøvrigt ikke komme nærmere ind på, hvilke kredse der har grundlagt og som kontrollererer Wikipedia. Men man må tage højde for en i visse anliggende tydelig tendensiøsitet og direkte censur. Nogle (kultur)historisk betydelige personer omtales f.eks. slet ikke, andre så overfladisk at det kan ligne en parodi.
Google skanner en masse bøger. Men vær opmærksom på, at Google har en klar politik og især praksis om censur. Nogle bøger og artikler vil ganske enkelt blive udeladt! D.v.s. ting, som ikke passer ind i ejernes verdensbillede eller frygtes ikke at kunne virke fremmende for deres ønsker om “en plads i solen”.
I blogosfæren cirkulerer oplysninger om, at Googles startkapital leveredes af en CIA-kontrolleret bank. Synes for så vidt at passe med mine egne erfaringer. Mine blogbidrag om foto og bøger er googlet hundredevis af gange. Men IKKE EEN ENESTE GANG er mine kritiske bidrag om Mossad og PET blevet googlet. Hvilket jeg anser som en statistisk umulighed, medmindre der netop foregår censur. Google har desuden efter det oplyste en historie om at fjerne indhold, når et regering(sorgan) beder om det.
9. SYRIENS OLTID – BELYST VED IKKE-BIBELSKE KILDER. Af Valdemar Schmidt, Kh, 1872. 2 Bind.
Det drejer sig om forfatterens doktorafhandling. Han udgav omtrent samtidig ASSYRIENS OG EGYPTENS GAMLE HISTORIE, ligeledes i 2 stærke bind. Om dette sidste værk bemærker Dansk Biografisk Håndleksikon, at det sikkert ville have gjort forfatteren internationalt berømt, såfremt det havde været udgivet på et af hovedsprogene.
Jeg burde måske have givet en smagsprøve, men der er tale om 2 unikke værker, som ganske enkelt bør ses, hver side vidner om en utrolig viden og fortælleglæde.
Dog kan jeg ikke undlade at bemærke, at det som ventet synes at fremgå, at det syriske folk ikke er et semitisk folk. Det er heller ikke tyrkisk eller europæisk, – men netop syrisk.
I et hjørne af verden, hvor stammementalitet endnu vistnok betyder ganske meget, kunne det måske være en god del af forklaringen på, at Syrien netop i disse uger og måneder har haft så let ved at blive venneløs blandt sine naboer?
Man sammenligner med Kurdere og Iranere, der som udgangspunkt heller ikke er tyrkiske eller semitiske folk, men derimod (indo)europæere. Vi europæere er med sædvanlig cluelessnes slet ikke opmærksom på det forhold. Men vi kan være ganske sikre på, at Syrernes, Kurdernes og Iranernes naboer er bevidst om det. Sammenlign at israeliterne endnu i det 21. århundrede betegner sig selv som en storfamilie (“extended family” – ref op.ed (kronik) i New York Times). ScienceDaily.com kan da også d. 3. juni 2010 oplyse, at jødiske “grupper” har indbyrdes genetisk “relatedness” som 5th cousins (d.v.s. slægtskab i 5. led).
Men for øvrigt er der for Syriens vedkommende, ligesåvel som for Iraq, Afghanistan, Egypten og Libyen’s (og Iran’s) vedkommende tale om ganske almindelige røveriske overfald. Altså røvertogter for at vinde guld, olie og strategisk position – der er her tale om moralsk depraverede røverstaters røveriske overfald. Intet andet!
10. KINAS HISTORIE. Af L.Carrington Goodrich. Kh. 1959/1966 begin_of_the_skype_highlighting 1959/1966 end_of_the_skype_highlighting, 266 s. Paperback.
En af de ofte læseværdige Facetbøger fra Haases forlag i Løvstræde.
Kinas historie er i mine øjne ligeså fascinerende som dets folk og kultur. Fremfor alt er kineseren – i modsætning til de tilsyneladende efterhånden moralsk depraverede vestlige røverstater? – et omgængeligt, venligt og fredselskende folkefærd.
Og hånden på hjertet, har vi ikke netop nu et moralsk problem her på den vestlige halvkugle? Som Paven (omtrent) udtrykte sig i sin tale i den Tyske Forbundsdag, ved sit statsbesøg for et årstid siden: “Hvis al moral forsvinder fra det offentlige liv, hvad er der så tilbage andet end røverstaten?”.
Det burde være klart for om ikke de fleste, så dog for nogle, at en økonomisk krise, en bankkrise, en boligkrise osv i virkeligheden i alle tilfælde først og fremmest er moralske kriser (se evt. også LÅNEØKONOMI og SERIOUS MONEY):
– Mange regeringers totalt uansvarlige lånepolitik. Man låner, idet man stiller kommende generationer som sikkerhed. Man sælger altså i virkeligheden sine børn og børnebørn til slaveri. Det er da umoralsk!
– Mange storbankers undertiden helt uansvarlige omgang med deres betroede midler. Handel og gambling med mærkelige og uforståelige “værdipapirer” i et omfang, som trodser al forstand. Og meget siges at foregå “under bordet” eller “sort”, d.v.s. uden statslig regulering og indsigt, udenfor offentlig regnskab, uden at der betales en øre i afgifter (moms f.eks.) for handel med disse gigantiske milliardbeløb dagligt(!). Jeg kan ikke se, at det er moralsk.
– Boligspekulationen, der fremelsker en spillementalitet. Den hurtige, arbejdsfri gevinst på de kommende generationers bekostning. Bankerne har faktisk haft held til at overbevise os om, at høje boligudgifter er en stor økonomisk fordel!
Så på trods af, at Kina har ladet sig lokke ind i en boligboble, så må vi måske alligevel håbe, at forfatteren har ret, når han på bogens forside udtaler: “Kina er født til at blive verdens største magt”.
De fleste vil sikkert indvende, at verden har da altid været moralsk fordærvet, og det går jo nok alligevel, det har det jo altid gjort. Jo, men plejer han er død! Der er her ved begyndelsen af det 21.århundrede nogle skjulte, variable parametre, som begynder at røre på sig (som f.eks. en tandhjulsmekanisme i et (tænkt) astronomisk ur, som kun aktiveres een gang hver ca. 26.000 år, når jordaksen har beskrevet en fuld cirkel ved sin slingrebevægelse).
Den vigtigste, hidtil skjulte variabel er spørgsmålet om jordens fællesskab. D.v.s. ikke bare fællesskab på jorden, som nabofællesskab eller landsbyfællesskab eller stammefællesskab eller racefællesskab eller nationalitetsfællesskab eller kulturfællesskab eller religionsfællesskab eller erhvervsfællesskab eller forretningsfællesskab.
Men derimod spørgsmålet om: I hvilke fællesskab indgår jorden evt. som en helhed? Man kunne med et lidt diffust udtryk måske kalde det kosmisk fællesskab. Det er naturligvis den tekniske udvikling med hensyn til rumteknologi og våbenteknologi, som gør dette hidtil næsten negligerede spørgsmål aktuelt. Helt præcist HVOR aktuelt, ved vel ingen. Nogle “profeter” nævner præcise datoer, f.eks. 23. dec. 2012 for “dommedag”. Men alle disse profetier skal man dog vist tage med et gran salt, for ikke at sige med stor skepsis.
Men vi må vistnok begynde at tage højde for, at vore mest avancerede våben (hvoraf de farligste måske endnu holdes hemmelige for offentligheden?) snart vil kunne blive opfattet som, om ikke ligefrem farlige så dog irriterende, resp. stærkt irriterende for vore eventuelle kosmiske naboer. Skulle det blive tilfældet i nutiden eller i en nær fremtid, ja så vil det nok ikke være uden betydning for vor skæbne her på jorden, hvorledes vor karakter og moral vil blive opfattet. Blodtørstige, moralsk depraverede sociopater vil næppe have en lys fremtid blandt nye naboer?
(Se iøvrigt mit indlæg STELLA NOVA – MENNESKEHEDENS FARLIGSTE TERRORISTVÅBEN NOGENSINDE?)
(posteres tillige på http://imma.smartlog.dk )
Gert Pedersens blog 