Bordets glæder (1.del: Rolleiflex)

(6.Jul.2012) Jeg har her på mit stuebord stående et Rolleiflex kamera af ældre model. Nogle minutters research vil afsløre, at det drejer sig om en model B, fremstillet i årene 1954-56. Jeg husker, at det er købt for flere år siden, og vist for et par hundrede kroner, hos Foto/C i Holbergsgade. Det er ikke ret meget for en Rolleiflex, men den lave pris har sine grunde. For det første manglede fremtræksarmen, d.v.s. det håndsving på kameraets højre side, hvormed man transporterer filmen og spænder lukkeren – sådan et prof. 50’er kamera fungerer jo helt manuelt. For det andet er optageobjektivets forlinse slemt, meget slemt ridset. På nydansk hedder det vist forresten rigtig, rigtig slemt. Altså rigtig, rigtig forkert (pun intended!).

Jeg har ejet et Rollei-kamera lige siden jeg var soldat i 1970-71. Jeg husker jeg da var tjenstgørende som instruktør ved FN-bataljonen i Jægersprislejren samt at jeg byttede mig til kameraet fra min kammarat sgt. Rømer. Der er her tale om en enklere udgave af Rolleikameraerne, en såkaldt Rolleicord (model 5, fra 1954-57) og da jeg erhvervede kameraet, var dets tilstand – om ikke rigtig, rigtig forkert, så dog – temmelig dårlig. Især var der slid og slør i fokuseringsmekanismen, således at objektivet sad løst og usikkert fast på kameraet.

Jeg har endnu et eller andet sted liggende et foto af mit køkkenbord fra lejligheden på Gasværksvej i Hørsholm, hvor jeg dengang boede. Man kan se Rolleicord’en more or less stripped, altså delvis skilt ad. Specielt er både højre og venstre sidepanel fjernet, hvilket var nødvendigt for at kunne stramme op på fokuseringsmekanismen, det er heldigvis muligt og forholdsvis enkelt på sådan en 50’er Rolleicord.

Det var mit første forsøg på en større kamerareparation, og det lykkedes, trods en hel del sved på panden, faktisk så godt, at jeg uden problemer kan bruge kameraet endnu. Jeg har dog for en halv snes år siden bekostet en CLA (cleaning-lubrication-adjustment, altså på dansk: servicering) af objektivets Compur-lukker. Disse små lukkere (størrelse 00, som er den mindste lavet efter 2.verdenskrig, i mellemkrigsårene var der vist også en størrelse 000) er notorisk lidt pivede med hensyn til støv og snavs, og kan let blive unøjagtige. Men den elskværdige og i høj grad savnede hr. Spindler i Kompagnistræde, der var håndværker af den gamle skole, ordnede det lille problem med sædvanlig samvittighedsfuldhed og lukkeren kører stadig fint.

Det er forøvrigt præcis den samme lukkertype, som sidder i ovennævnte Rolleiflex mod. B. Objektivet kunne også have været identisk med den Schneider Xenar, som sidder i Cord’en. Men den her omhandlede Flex-model kunne leveres med 3 forsk. objektiver. Dels en Zeiss Tessar fra Jena i Østtyskland, dels en Zeiss Tessar fra Oberkochen ved Stuttgart og endelig som nævnt en Xenar fra fa. Schneider i Bad-Kreuznach i Hessen. Alle 3 med lysstyrke 3,5 og brændvidde 75 mm. Tessar’en var den dyreste, men om den er nævneværdigt bedre er vist tvivlsomt. Det oplyses, at der er lavet godt 90.000 stk af denne Rollei-model.

Jeg har et gammelt, laset fotohandlerkatalog fra 1954, og kan se, at en Rolleicord kostede næsten 700 kr dengang, mens en Rolleiflex med Tessar kostede lidt over 1000 kr. Jeg tror jeg tør gætte på, at 1000 kr. i 1954 godt kunne være sammenlignelig med ca. 20.000 kr idag. Så det har været enten nødvendigt værktøj for de professionelle eller dyrt luksuslegetøj for de velhavende, det er trods alt nok de færreste butiksassistenter, som køber kameraer i 20.000 kroners klassen idag? Og man kan derfor næppe finde det urimeligt, at der forlanges 2000 kr eller mere for et pænt og velfungerende eksemplar af en Rolleiflex af tilsvarende type?

Når det er sagt, vil jeg alligevel råde novicen til at være ganske forsigtig ved en evt. anskaffelse af et ældre Rolleikamera af den her omhandlede 2-øjede type. Kameraet kaldes et 2-øjet spejlreflekskamera, fordi det er forsynet dels med (ovennævnte) Tessar- eller Xenar-objektiv til at fotografere med, d.v.s. til at danne billedet på filmen. Men desuden med et separat objektiv til at “frame and focus” med, d.v.s til at komponere og focusere motivet med. Dette objektiv sidder direkte ovenover optageobjektivet.

Det store, og egentlig lidt overraskende problem med disse kameraer er nu, at man – ial fald efter egen erfaring gennem mange år – ofte må konstatere, at disse 2 objektiver ikke er justeret korrekt ind. D.v.s. der er ikke overensstemmelse mellem focus på søgerobjektivet og optageobjektivet. Jeg har haft lejlighed til at tjekke en hel del Rollei’er gennem ca. 40 år, og jeg vil umiddelbart mene, at omved 50 pct. ikke har været i orden, og faktisk ubrugelige. Du får nemlig ikke skarpheden dér, hvor du fokuserer. Så pas på – de fleste, såvel brugere som fotohandlere have no clue – så det vil være forsynligt at holde sig til en fotohandler eller evt. privat, som man har ubetinget tillid til.

For Rolleicord’ens vedkommende er det forøvrigt ikke umuligt for den fingernemme selv at afhjælpe en sådan unøjagtighed. Men for de fleste vil det dog være helt umuligt. Man skal for det første helst have et specielt bagstykke med matskive og stativgevind (som man måske kan være heldig at finde på nettet for et par hundrede kroner). Man kan naturligvis godt lægge en matskive (hvis man har en sådan?) hen over filmåbninger, når man åbner kameraet bagtil. Men så kan man ikke sætte kameraet på stativ, for stativgevindet sidder på den bagvæg, som man nødvendigvis må afmontere for at kunne komme til med matskiven. Og har man ikke kameraet på stativ og iøvrigt ikke er en blæksprutte med mindst 3 – 4 hænder, så har man et problem.

For det andet må man afmontere hele kameraets forreste “karosseridel”, d.v.s. den læderbeklædte metalbeklædning incl. betjeningsknapper, som sidder omkring objektiverne. Det er som sagt forholdsvist enkelt for Rolleicord’ens vedkommende, men for Rolleiflex’ernes vedkommende, der er tildels meget mere komplekse, er det ikke tilrådeligt for novicen at forsøge. Så køb altid en Rollei med garanti eller returret!

Men jeg har jo ingen ombytningsret på min gamle Rolleiflex B til 200 kr. Så jeg må prøve at klare kameraets små og store problemer ved egen hjælp. Jeg har allerede erhvervet et originalt fremtrækshåndsving fra et nedlagt fotoværksted. Ok, måske ikke helt originalt, idet der skulle files lidt for at få håndtaget til at passe. Derimod er den ridsede optik vistnok et stort problem. Erfaringsmæssigt kan det være ganske svært at bedømme, hvor meget nogle ridser på et fotoobjektiv indfluerer få billedkvaliteten. Nogle få ridser har normalt ingen som helst betydning. Mange ridser kan give en let dis over billedet og det kan faktisk være en fordel i visse situationer. Dels hvis man ønsker et let softet portræt eller hvis man har brug for at opbløde skyggerne ved en meget kontrastrig belysning.

Men den her omhandlede Tessar har desværre vist sig at være så ridset, at jeg end ikke kan se et billede, når jeg lægger en matskive hen over filmåbningen. Det er slemt og det er iøvrigt vistnok første gang jeg har været ude for noget tilsvarende. Mit eneste håb for en afhjælpning af den misære må vist være at forsøge at finde en mekanisk set totalhavereret Rollei af nogenlunde samme årgang, og så skifte objektivglassene ud. Der vil herefter i givet fald formodentlig være behov for en efterjustering af focus som ovenfor omtalt. Men måske vil det være en mulighed.

Problemer med focuseringsnøjagtigheden er dog ikke blot et Rollei-problem, men kan opleves ved en række andre kameratyper. F.eks. ældre Hasselblad-kameraer (se HASSELBLAD OG DINOSAURER), alle Leica-typer med koblet afstandsmåler samt de gamle Bronica-typer med spaltelukker (se BRONICA OG NIKKOR). Derimod har de eksemplarer af den nyere type Bronica (d.v.s. med centrallukker i.st.f. spaltelukker), som jeg har haft lejlighed til at se på, altid været perfekt i så henseende. De har tilmed den fordel, at brugtprisen er temmelig lav.

(posteres tillige på http://imma.smartlog.dk/ )

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.